KONGEPYTON

Trods deres navn bliver kongepytoner faktisk ikke specielt store. Det er en af mange grunde til, at de er blandt de mest populære slanger (og reptiler generelt), der bliver holdt som kæledyr. Udover deres rimelige størrelse har de et meget roligt temperament. Dog er de ikke perfekte – det er der sjældent nogen der er – og de har et ry for fx at være lidt kræsne og til tider gå på sultestrejke. Kongepytonen står højt på listen over kæledyr jeg personligt ønsker at anskaffe mig.
I menuen herover kan du vælge hvilket aspekt af kongepyton-hold, du gerne vil lære mere om.
​
Jeg vil anbefale, at du først læser kapitlet om ’’Reptiler generelt’’ her på hjemmesiden. Her går jeg meget mere i dybden med forskellige aspekter af reptilhold, og det følgende vil give mere mening. Hvis du ikke allerede har læst det, så kan du finde det her:
Vidste du…
​​​​
-
Den ældste kongepyton i verden blev 47 år gammel!
​
-
På engelsk hedder de ’’Royal pythons’’ eller ’’Ball pythons’’ – det sidste fordi de ofte ruller sig sammen i en ’’ball’’, når de fx bare sidder og slapper af, eller hvis de gemmer sig for fare.
​
-
De kommer fra Nord- og Centralafrika og der er efter sigende et nigeriansk stammefolk, for hvem kongepytoner er anset for hellige.
​​