REPTILER
Selvom reptiler godt kan håndteres og også har individuelle personligheder, så er det måske lidt mere en gruppe af dyr, som du kan overveje, hvis du ikke nødvendigvis vil have et kæledyr, som kræver en hel masse opmærksomhed hele tiden. Hvis du har det rigtige udstyr og får et fodringsskema tilrettelagt, så er der et relativt lavt niveau af vedligeholdelse, i forhold til så mange andre typer af dyr.
Dog er der stadig en del væsentlige ting at være klar over, før du vælger at et reptil er den rigtige type af kæledyr for dig – så derfor vil jeg stadig anbefale dig at læse videre.
Klik på knappen her, hvis du i stedet ønsker at læse mere om individuelle reptil-arter:
HUSNING & BEHOV
En af de største fejl, der begås, når det kommer til reptiler er, at de ikke får den korrekte type/mængde af lys, varme og fugtighed, og det kan skabe mange forskellige og til tider alvorlige sundhedsproblemer. UV-lys er især vigtigt, fordi det påvirker deres adfærd og trivsel, men også fordi det er essentielt for dannelsen af D vitamin og derigennem deres calcium-stofskifte. Derfor vil der være en vis investering, der skal lægges i set-uppet fra start, så du kan give dit reptil et optimalt miljø med mindst mulig risiko for sygdom.
​
Fordi det er så vigtigt at sørge for, at du huser dit reptil korrekt for at undgå at de bliver syge, så vil jeg virkelig anbefale, at du læser meget om emnet, og gerne tager ud og ser reptil-setups i aktion, fx i dyrehandler, før du anskaffer dig dit eget. Der er meget at lære, især hvis det ikke er noget, du har erfaring med, så sørg for at sætte dig så godt ind i det som muligt. Sørg desuden for at have alting sat op og klar, og hver sikker på at alting fungerer som det skal, FØR du får dit reptil hjem.
Lys og dagscyklus
Som nævnt er en UV-lyskilde essentiel for reptiler, både fordi det hjælper dem med at udvise naturlig adfærd, men også fordi de uden det rigtige lys kan udvikle sygdomme. En af de oftest sete sygdomme hos reptiler er Metabolic Bone Disease (en form for knogleskørhed). Metabolic Bone Disease (MBD) ses blandt andet, når reptiler ikke har adgang til UV-lys. Uden UVB kan de ikke danne D vitamin, hvilket resulterer i, at kroppen ikke har nok adgang til calcium. (Problemer med en ukorrekt diæt kan desuden være en anden faktor).
Uden nok calcium udvikler reptilet ’’skøre’’ knogler, dvs. knogler, der misformes og brækker nemt. Mange reptiler med MBD har arme og ben, der er fordrejede og i skildpadder kan det også lede til deformiteter i skjoldet. Når først disse misdannelser er sket, så kan de aldrig rettes og dyret bliver aldrig normalt. Man kan justere dyrets omgivelser, så det ikke bliver værre, men processen kan ikke vendes. Det kan blandt andet have indflydelse på deres evne til at bevæge sig rundt og kan skabe problemer i leddene. I nogle tilfælde vil problemet være så stort, at det er i dyrets bedste interesse med aflivning – og det er bare super-ærgerligt, når det nu er et problem, der kan undgås med den rigtige pleje fra starten.
​
Reptiler bør have adgang til en UV-kilde i en passende størrelse i forhold til deres vivarium – optimalt set bør UVB-kilden fylde 1/3-1/2 af vivariet. Har du et stort vivarium kan fx UV-lysrør derfor være bedre egnede til formålet end fx pærer. UV-lyskilder skal udskiftes hvert halve til hele år afhængig af produktet. Selvom en UV-kilde stadig udsender synligt lys, så er det ikke ensbetydende med, at den stadig udsender (usynligt) UV-lys, og det er en vigtig ting at forstå. Den bedste måde at holde øje med dette på er med en UV-måler (UV-meter/solar-meter); på den måde kan du vide med sikkerhed, hvornår det er tid til at udskifte din UV-lyskilde.
På billedet ses et eksempel på hvordan MBD i reptiler kan deforme dyrets knogler permanent, her i en leopardgekko
Desuden er det rigtig vigtigt at vide, at UV-lysstråler ikke kan trænge igennem gennemsigtige overflader som fx glas eller plastik. Det ville mildest talt være pisseærgerligt, hvis du brugte penge på en UV-lyskilde af god kvalitet og skiftede den som du skulle, og den bare ikke gjorde nogen forskel, fordi den var placeret fx på ydersiden af en glasflade eller omgivet af et plastikrør. Det betyder også, at der ikke skal være noget ekstra glas eller plastik rundt om den UV-lampe/pære, du har købt.
​
Det er også en ret vigtig pointe, at ikke alle reptiler har brug for lige høj UV(B)-lysintensitet, og at UV-lamper til reptiler derfor også fås i forskellige intensiteter. Hvis man er et reptil, som bor i regnskoven, hvor man ikke kommer så meget i kontakt med direkte sollys (eller hvis man er nataktiv), så har man kun brug for lav-intensitet for at kunne syntesere det D-vitamin, man skal bruge. Lever man derimod i ørkenen, så er man vant til at være udsat for UVB af høj intensitet, og andre igen et sted midt i mellem. Det er vigtigt at UVB-kilden placeres samme sted som solbadepladsen, altså i den varme ende af vivariet. Det er også relevant at vide, at UVB-kilder generelt udsender mest stråling fra midten, så det er værd at tænke over, når man designer sit vivarium. Det er under solbadning/opvarmning, at reptiler i naturen ville udsættes for mest UVB (og UVA), og derfor giver det mening at efterligne disse forhold mest muligt.
​
Længere oppe nævnte jeg, at man kan anskaffe sig et UV-meter/solarmeter, bl.a. for at holde øje med, at den UV-kilde man har, udsender det UV-lys den skal, og på den måde ved man, hvornår det er tid til at skifte den ud. Der er dog en anden meget god grund til at anskaffe sig dette værktøj, hvis man ønsker at have reptiler: Som du nok kan fornemme, så er alt det her omkring lys og reptiler et meget dybdegående og til tider forvirrende emne. Det bliver ikke nemmere af, at hver art har sine specifikke behov. Hver art har et UV-index, som fungerer optimalt for dem. Du har måske hørt om UV-index før, da det ''bare'' er en måde, hvorpå vi kan måle intensiteten af de UV-stråler som solen udstråler. Man bør sørge for, at der på solbadepladsen er et for arten passende UV-index. Du kan tilpasse dit UV-index ikke kun med typen/styrken af pære, du bruger, men også ved at øge eller mindske afstanden fra pæren til solbadningspladsen.
Mange slangearter er nataktive, og det er der også nogle øgler, der er. Med disse arter er der lidt debat om, hvorvidt UV-lys gør en forskel, eftersom de i naturen ikke rigtig kommer frem i solen om dagen, og den samme debat er der om visse regnskovslevende arter. Jeg ser sådan på det, at de her dyr i naturen ikke ville gå hele deres liv uden at blive udsat for solstråling uanset – altså kan det ikke gøre noget skidt, men det kan muligvis gøre noget rigtig godt, og det er der i øvrigt også mere og mere forskning på området, der taler for. Af den grund vil jeg personligt give en UV-lyskilde til alle mine egne reptiler uanset art, dog selvfølgelig med et tilpasset UV-index.
​
Generelt skelner man mellem basking og non-basking species/arter - eller på dansk lidt kort fortalt, dem der solbader, og dem, der ikke gør (basking species = solbadende art). Som du måske kan gætte, har de solbadende arter behov for et højere UV-index end de arter, der ikke gør. Dog vil mange opleve, (hvis man holder godt øje), at selv arter, som ikke generelt solbader, vil gøre det en gang i mellem, når de har adgang til fuldspektrum-lys, dvs. inkl. UVA og UVB. Nogle arter vil også udvise det, der på engelsk kaldes ''pseudo-basking'' eller ''cryptic basking''. Det er hvor dyret måske kun lige stikker et ben, en halespids fx eller en del af sin krop ud under lyset. Denne observerede adfærd er en også en god indikator og fortaler for brugen af UV-lys til alle reptilarter.
​
Som en sidste generel anbefaling om lys vil jeg sige, at du skal holde dig fra såkaldte kombi-pærer. De er bare ikke så gode i forhold til alternativerne. Så få en (eller flere) pære(r) til varme, en til UVA og UVB og en til synligt lys (fx LED). Skal du have levende planter i dit vivarium, kan det desuden være, at der skal ekstra endnu til, for at de trives.
Dit reptil bør være på en dags/nat-cyklus, som er baseret på, hvor de er fra i naturen. Reptiler fra ækvator er som hovedregel på en 12 timers dagslængde, dvs. 12 timers lys efterfulgt af 12 timers mørke/nat. Det vil dog variere fra art til art, og i mange tilfælde kan det være en god ide at justere dagslængden i forhold til sæsonerne i reptilets naturlige miljø (læs mere om de individuelle arter for mere info).
Den bedste og nemmeste måde at kontrollere dit reptils dagscyklus på er med en timer. Du forbinder en timer til lyskilderne i vivariet (både det almindelige lys samt UV-lyset), og på den måde tænder og slukker lyset i vivariet automatisk på det samme tidspunkt hver dag, alt efter hvad du har sat timeren til. På den måde har dit reptil en fast cyklus og rutine uden at du behøver huske at tænde og slukke hver dag – især i fx weekender eller ferier, hvor du måske gerne vil sove længere end normalt.
Temperatur
Reptiler er koldblodede, dvs. de regulerer deres kropstemperatur ved hjælp af deres omgivelser. En forkert temperatur kan have indflydelse på dit reptils aktivitetsniveau og dets helbred, fx dets evne til at fordøje sin mad. Derfor er det vigtigt, at du sørger for, at dit reptil har den korrekte temperatur i sit vivarium – og det vil afhænge af den enkelte art og hvor den er fra i naturen.
​
Det er desuden vigtigt at tage højde for det, der på engelsk hedder ’’temperature gradient’’. Det betyder bare, at vivariet skal være stort nok/bredt nok/højt nok til, at temperaturen kan falde fra den ene ende af vivariet til den anden, så dit reptil har mulighed for at regulere sin kropstemperatur ved at bevæge sig rundt i sit vivarium. Hvorvidt dit vivarium bør være mere bredt end det er højt eller omvendt, kommer an på arten. Terrestriske arter, dvs. dem der lever ved jorden, har brug for mere horisontal plads, mens trælevende arter har brug for mere vertikal plads.
Alle reptiler har, alt efter deres art, det der hedder Preferred Optimum Temperature Zone (POTZ), hvilket bare betyder, at reptiler har et temperaturspektrum, hvori de har det bedst, er aktive og udfører naturlig adfærd, samt hvor fysiologiske processer i kroppen bedst muligt kan finde sted. Hvad dette spektrum er, kommer som sagt an på den individuelle reptil-art, men for at lave et eksempel, så lad os sige, at vi har et reptil hvis POTZ rangerer fra 25-37ºC:
-
I dette tilfælde skal vi først sørge for, at vivariet er varmet op til reptilets minimumstemperatur – eller faktisk helst lidt under, så det selv har mulighed for at temperaturregulere. Hvis dette reptils minimum-ende af POTZ er 25ºC, så lad os til en start sørge for, at hele vivariet har en basistemperatur på 22-23ºC. Det kan gøres fx ved at kontrollere temperaturen i det rum, hvor vivariet står.
-
Herefter tilføjes en sekundær varmekilde i den ene ende af vivariet, som bringer temperaturen i den ende op til reptilets maximale POTZ – eller igen, helst lidt højere, så det selv kan regulere. Hvis dette reptils høje ende af dets POTZ er 37ºC, så sørger vi fx for at den varmeste ende af vivariet er 39-40ºC.
-
Hvilken type af sekundær varmekilde, der passer bedst, vil mange sige afhænger af arten. Historisk set har varmemåtter været brugt meget til fx slanger, fordi de ofte ikke solbader som fx mange skildpadder og øgler gør. Men jeg vil stadig hævde, at en varmelampe altid er det bedste valg af varmekilde uanset art - igen fordi det er den bedste måde, hvorpå vi kan efterligne de forhold, som dyrene har i naturen. Selvom reptiler ganske vist kan ''suge'' noget varme til sig fra varme overflader ved hjælp af 'conduction', så varmer de sig primært op vha. infrarød stråling, og det kan en varmemåtte altså ikke give. Personligt synes jeg at varmemåtter skal reserveres til formål som fx transport eller som supplement til natten, hvis man har svært ved at holde sin nattetemperatur oppe på et fornuftigt niveau.
​
-
Det er vigtigt, at dit reptil ikke kan komme til skade på sin varmekilde. Dette er en reel risiko, da reptiler ikke opfatter varme som smerte på samme måde som fx pattedyr, og derfor ikke nødvendigvis vil flytte sig, selvom de sidder på noget, som brænder dem – undgå derfor fx varmesten. Risikoen for problemer kan minimeres på flere måder:
​
- Sørg for at varmekilder så vidt muligt er regulerede ved hjælp af en termostat. På termostaten indstiller du, hvor varm kilden (fx varmemåtten) skal være. Du kan også få termostater til varmelamper, som måler temperaturen i et bestemt område af vivariet med en probe. Bliver der for varmt, sørger termostaten for at skrue ned for mængden af varme, som lampen udsender, indtil temperaturen igen er passende. På den måde undgår du at varmekilden overopheder og bliver til fare for dit kæledyr, og du sikrer en konstant temperatur.
- Hvis du fx bruger varmelamper som din sekundære varmekilde, så sørg for at den hænger tilpas langt væk fra dit reptil til, at det ikke kan komme i direkte kontakt med lampen og brænde sig på den. Hvis du har en lampe i et vivarium med et reptil, som kan klatre, så sørg for at have fx et gitter omkring lampen, igen så reptilet ikke kan brænde sig (snak med sælgeren der hvor du køber dit reptil-tilbehør og se hvad de kan tilbyde).
​
- Det er desuden vigtigt at varmelamper ikke udsender for meget varme på ét lille område, men i stedet spreder varmen ud over et område, der i hvert fald svarer til reptilets størrelse. Ellers kan man risikere, at ens reptil ikke bliver varmet ordentligt op/ikke er i stand til at varmeregulere, men at det dog alligevel ender med en forbrænding et afgrænset sted på kroppen.
​
- Brug et (eller helst flere) termometer i dit vivarium. Man kan købe termometre som kan fastsættes på indersiden af selve vivariet. Ideelt set bør du have et termometer i den varme ende og et i den køligere ende, men også meget gerne et i midten. Termometre med prober er at foretrække frem for de billigere analoge versioner, da de giver en mere korrekt måling. Man kan også få kombi-metre, hvor der er termometer og hygrometer i ét, så man på den måde kan måle både lufttemperatur og luftfugtighed med ét værktøj.
- Man kan desuden købe det, der på engelsk hedder ’’temperature guns’’. Dette er en form for temperatur-måler, der bruger en infrarød stråle til at måle temperaturen i et bestemt område. Du kan pege den på et bestemt område i vivariet, som fx solbadningsplads, og få en måling af temperaturen i præcis det område.
​
Jeg vil personligt anbefale at anskaffe sig en af disse, da det faktisk kan være et ret væsentligt og handy værktøj. Det er fordi, der er forskel på lufttemperaturen/temperaturen i omgivelserne (som termometrene måler), og så temperaturen på en overflade som fx en sten. Overfladetemperaturer kan hurtigt blive en del varmere end den omgivende temperatur, blandt andet afhængig af materiale. Som nævnt registrerer reptiler ikke varme som smerte, og derfor kan de brænde sig. Har du en temperature gun kan du nemt og hurtigt tjekke forskellige overflader i vivariet, hvis du skulle være i tvivl om de skulle ske at være for varme. Det er i samme ombæring vigtigt at forstå, at jeg, når jeg taler om temperaturen i den varme og kolde ende fx, taler om lufttemperaturen og ikke overfladetemperatur.
På varme sommerdage kan du eventuelt tage dit reptil med uden for i solen (så længe du selvfølgelig føler dig sikker på, at dit dyr ikke er for småt eller for hurtigt til at det kan stikke af).
​
En ting, som er vigtig at tænke over, men som mange mennesker glemmer, er nattetemperatur. I naturen vil temperaturen falde om natten, og det bør den også i fangenskab (hvor meget kommer an på den individuelle art). Det er dog stadig vigtigt at sørge for, at temperaturen ikke falder for meget. Har du problemer med at holde en høj nok nattemperatur efter lyset er slukket, så kan det være du er nødt til at have en anden varmekilde på banen som fx en varmemåtte/under-tank heater. Det er selvfølgelig endnu et stykke udstyr samt termostat, man så skal have fat i, men er det nødvendigt, så er det selvfølgelig nødvendigt – når en timer slukker for lyset/UV-lyset, så tænder en anden timer for en måtte der er tilsat en termostat tilpasset en nattemperatur. Et andet alternativ er en keramisk varmepære. De kan bruges hele døgnet, så længe der justeres mellem dags- og nattemperatur, fordi de ikke udsender synligt lys. Det bringer mig til min sidste pointe her, nemlig at jeg vil bede dig holde dig fra andre typer varmelamper, der er markedsført som natlamper, men som udsender synligt lys. Disse lamper udsender ofte et infrarødt lys (men findes også i andre farver). Nogle hævder, at det ikke generer reptilet, fordi de ikke kan se lyset eller at det bare ikke påvirker det – det er ikke sandt. Tænk på hvor forvirrende det ville være, hvis du var udsat for lys 24 timer i døgnet. Brugen af disse pærer/lamper modarbejder lidt hele pointen med at give dit reptil en dags-/natcyklus.
Luftfugtighed
Luftfugtighed er en anden ting, der er vigtig at have styr på for at sikre dit reptils velfærd og sundhed. Præcis hvor høj en luftfugtighedsprocent dit reptil kræver, kommer an på den enkelte art. Alle reptiler har et vist udsving i luftfugtighed, som de fungerer inden for. Reptiler som i naturen bor i ørkenområder, kræver naturligvis en lavere luftfugtighed end reptiler, der kommer fra tropiske regnskovsområder. Når det er sagt, så vil alle reptiler opleve en ændring i luftfugtighed i naturen i løbet af en given dag; fx vil ørkenarter i naturen opleve mere fugt i deres miljø i de tidlige morgentimer, hvor der er dug, end når solen står højest på himlen. Derfor er der ofte også en omvendt luftfugtighedsgradient i forhold til temperaturgradient; altså vil luftfugtigheden være lavest i den ende af vivariet, hvor temperaturen er højest.
Hvis luftfugtigheden i dit vivarium konsekvent er for lav, risikerer du at få problemer med hamskifte, dvs. dit reptil ikke kan skifte sin ham ordentligt, hvilket kan give problemer. Hvis luftfugtigheden konsekvent er for høj, risikerer du blandt andet luftvejs- og hudinfektioner. Nogle arter er desuden mere sensitive over for store udsving i luftfugtighed end andre.
​
Der er forskellige metoder du kan bruge til at hæve luftfugtigheden i dit vivarium, som fx:
-
Placér en (stor) vandskål i den varme ende af vivariet, så det kan fordampe.
​
-
Vælg et substrat, der enten tørrer ud eller holder på fugt, alt efter hvad du har brug for.
​
-
Tilføj et ’’humidity hide’’ – et fugt-skjul (læs mere om dette senere).
​
-
Du kan sprøjte vivariet med vand med regelmæssige mellemrum, eller installere et system, der gør det automatisk.
​
-
Tilføj et lille vandfald i vivariet.
​
-
Tilføj levende planter.
-
Vælg et vivarium, hvor der ikke er for meget ventilation. Selvfølgelig skal der være ventilation i ethvert vivarium eller bur, vi holder dyr i, for de har brug for ilt. Men hvis du har et reptil, som kræver en høj luftfugtighed, så kan det være en ide at vælge et vivarium, som ikke har for store overflader, hvorfra vand kan fordampe ud.
​
Det omvendte gør sig ligeledes gældende, så hvis du vil sænke luftfugtigheden kan det måske hjælpe at have en mindre vandskål på den kølige side, fjerne levende planter, have et vel-ventileret vivarium mm.
Du bør måle luftfugtigheden i dit vivarium ved hjælp af et hygrometer. Man kan desuden købe kombinerede termo-/hygrometre.
Tilbehør
Selvom reptiler ikke interagerer med deres omgivelser på samme måde som fugle og pattedyr, og ikke fx kræver legetøj, så er de stadig intelligente væsner, som har brug for stimulering:
-
Alle arter bør have huler, hvor de kan gemme sig; gerne en i hver ende af vivariet, så de samtidig kan regulere deres temperatur. Det kan enten være deciderede huler, der fx ligner sten, som du køber fra en forhandler, eller det kan være plastikbokse, som du har kreeret et hul i (så længe, der ikke er skarpe kanter, som dit reptil kan komme til skade på).
-
Førnævnte fugt-skjul kan desuden placeres i buret. Et sådant skjul er fx en plastikboks stoppet med fugtigt sphagnum mos eller køkkenrulle. Det kan være en hjælp til reptiler, som er ved at skifte ham; de kan gå ind i skulet og den højere fugtighed vil hjælpe med hamskiftet. Afhængig af arten kan sådan et fugt-skjul være permanent i vivariet, eller tilføjes når du kan se dit reptil begynder at skifte ham (nogle reptiler vil bruge skjulet for meget, hvis de hele tiden har adgang til det, hvilket kan lede til hudproblemer).
-
Godt med grene, stykker af korkbark, sten, kunstige planter osv. som dit reptil kan kravle på og interagere med. Køb det fra en forhandler i stedet for at tage ting med hjem fra skoven, så du ved det er sikkert og hygiejnisk at bruge i dit reptils vivarium. Dette hjælper desuden dit reptil til at have forskellige overflader at bevæge sig henover/opad, hvilket igen hjælper med hamskifte-processen, og kan i øvrigt hjælpe med at holde negle nede.
-
Mange reptiler kan godt lide at kunne bade, og for nogle kan det derfor være en fordel at have en stor nok vandskål til at de kan ligge i den. Dette kan igen hjælpe i perioder med hamskifte.
​
-
Du kan også prøve at tilbyde dit reptil legetøj at interagere med (så længe det selvfølgelig ikke er småt nok til ved en fejl at kunne blive indtaget). Bolde fx eller for slanger ting, som de kan sno sig ind og ud ad. Nogle øgler kunne måske endda have sjov ud af nogle foderpuslepil, hvor man skal arbejde for lidt lækkerier.
Substrat
Hvilket substrat du vælger, kommer blandt andet an på hvilken art af reptil, du har, samt faktorer som vi nævnte tidligere som fx evne til at holde på fugt. Det er desuden vigtigt, at substratet ikke er giftigt eller irriterende, samt at det kan fordøjes, hvis dit reptil ved et uheld skulle komme til at indtage noget af det.
Som en hurtig guide er her en liste over mulige substrater, som du kan overveje:
-
Papir/avispapir.
​
-
Specielle jordblandinger specielt til reptiler.​
​
-
Linoleum.
​
-
Fliser.
​
-
Græspiller.​
​
-
Kokosfiber.
​
-
Sphagnum mos.
Samtidig er der substrater, som du bør undgå uanset, inklusive:
-
Træspåner og savsmuld, især produkter af cedertræ.
​
-
Barkstykker.
​
-
Calcisand og sand alene i det hele taget.
Placering og sikkerhed
Undgå at stille dit vivarium direkte op af en ekstra varmekilde, som fx en radiator eller i direkte sollys, da dette kan have indflydelse på temperaturen i vivariet. Undgå ligeledes at stille det i træk.
Det er desuden værd at placere et vivarium i bordhøjde i modsætning til fx på gulvet for at minimere stress hos dit reptil. I naturen kommer de fleste byttedyr fra oven fx i form af fugle, og derfor kan det være stressende, hvis reptilet hele tiden fornemmer, at der er fare på færde ovenover vivariet. Af samme grund kan det være værd at have et vivarium, der åbner fra siden og ikke fra oven. På den måde kan man også minimere risikoen for at blive bidt i forsvar, når man rækker ind for at tage sit reptil ud, da der er mindre risiko for at blive fejltaget for et rovdyr.
​
Sørg desuden for at dit vivarium har en god og sikker lukkemekanisme, så fx små gekkoer eller snu slanger ikke lukker sig selv ud på eventyr. Hvis du fx har et set-up med et låg, så sørg for at låget er tungt nok til at dit kæledyr ikke selv kan løfte det og kravle ud.
Bioaktivitet
Bioaktivitet er et koncept som i de sidste par år har vundet større og større indpas hos reptilejere. Konceptet bygger på, at man opbygger sit reptils vivarium som et slags mini-økosystem.
​
I bunden vil der ofte være en form for jordblanding, ofte blandet med fx kokosfiber, samt fx tørrede blade af forskellige typer. I jorden plantes der forskellige typer af (reptil-sikre) planter, hvilket er med til at skabe det her levende miljø. Herefter kan man tilføje sten, grene, huler, korkbark osv. og skabe de omgivelser, som man gerne vil give sit dyr. Der tilføjes desuden små insekter som fx bænkebidere. Disse insekter lever i jorden i vivariet, hvor de etablerer små kolonier – disse insekter lever så af dødt plantemateriale samt dit reptils afføring, hvilket betyder mindre rengøring for dig. I starten, mens dette mini-økosystem lige er ved at blive fuldt ud etableret, vil det måske være nødvendigt med lidt spot-cleaning en gang imellem, men i et fuldt-fungerende bioaktivt set-up burde du faktisk ikke behøve at gøre rent, fordi insekterne som sagt tager sig af afføring og andre materialer.
Alt efter om det er tropiske arter eller ørkenarter, der er tale om, vil det selvfølgelig variere hvordan man sætter det op, fx hvilke planter man bruger osv., så temperatur og luftfugtighed er tilpasset den art af reptil, man holder.
Jeg er på ingen måde ekspert i bioaktivitet, men når jeg selv skal til at holde reptiler, så bliver det den vej, jeg gerne vil gå. For det første kan jeg godt lide ideen om, at man kan skabe et miljø, som ligner det dyret ville have i naturen, for det andet er der mindre rengøring og for det tredje ser det bare virkelig godt og spændende ud med sådan et vivarium fyldt med planter og diverse andre ting.
Hvis du synes bioaktivitet lyder spændende, så tal med din reptil-tilbehørsforhandler. Se eventuelt om du kan finde nogen, som har personlig erfaring med at holde reptiler i et bioaktivt set-up. Hvis det kniber med at finde nogen, så er der masser af information og DIYs på nettet, hvor man kan få inspiration og info omkring, hvordan man sætter et bioaktivt vivarium op.
Rengøring
Hvis du går den bioaktive vej, så vil der som før nævnt ikke være så megen rengøring, bortset fra måske i starten og derefter regelmæssigt af glasfacader.
Har du ikke et bioaktivt set-up, bør du holde øje med om dit reptil laver afføring og så fjerne det, når du ser det. Fjern desuden frisk mad, der kan blive dårligt. Holder du dit reptil på fx avispapir er det nemt bare at skifte avisen ud med en ny. Holder du dit reptil på en form for løst substrat, så kan du fjerne den håndfuld substrat, som er i kontakt med afføringen.
​
Jeg vil anbefale at du gør vivariet og tilbehøret rent i hvert fald en gang månedligt. Sørg for at flytte dit reptil til et andet lokale, så de ikke bliver udsat for direkte kontakt til eller dampe fra rengøringsmidler.
Der er forskellige midler og/eller blandinger, som du kan brug til at rengøre dit vivarium fx:
-
Reptil-sikre rengøringsmidler fra din reptilforhandler/dyrehandel.
​
-
Eddike.
​
-
Uparfumeret neutralt opvaskemiddel.
​
-
Blegemiddel.
​
-
Klorhexidin.
​
-
Veterinære desinfektionsmidler (blandet passende op) som fx Virkon S eller F10.
Jeg hælder personligt mest til det sidste på listen, da det er bedst til at fjerne bakterier/svampe/virus. Husk også at rengøre vandskålen - mange reptiler kan fra tid til anden godt lide at bade i deres vandskål, hvilket er fint - men det er vigtigt, at den så rengøres, så de ikke drikker en masse uhygiejniske bakterier fx med deres vand efterfølgende.
​
Sørg for at vaske godt af med vand ligegyldigt hvilket rengøringsmiddel du bruger, og lad gerne fx glasoverflader tørre. Mange reptiler som fx slanger og mange øgler udforsker blandt andet deres omgivelser ved hjælp af deres tunge, og derfor er det vigtigt, at de ikke indtager rester af rengøringsmiddel.
Jeg vil anbefale, at du bruger handsker til rengøringsprocessen. Reptiler kan have visse zoonotiske bakterier i deres afføring, dvs. bakterier der kan forårsage sygdom hos mennesker, ligesom visse af rengøringsmidlerne kan være drøje ved huden.
Brumation - dvale
I naturen går visse arter af reptiler automatisk i en form for dvale (brumation) på bestemte tidspunkter af året. Folk, der avler reptiler, vil desuden ofte inducere en dvaletilstand over en periode, for at få deres dyr klar til at avle på det rigtige tidspunkt i sæsonen. Det behøver du dog ikke, hvis du bare holder reptiler som kæledyr. Det kan være, at dit reptil af sig selv lader til at gå i dvale fra tid til anden, mens andre aldrig gør det.
Hvis et reptil er i dvale, vil det bevæge sig mindre, samt spise og drikke mindre, hvis overhovedet, men du bør stadig tilbyde mad og vand. Det er også en god ide at veje reptilet ugentligt, så du ved, at det holder vægten. Så længe du holder en passende temperatur og luftfugtighed, tilbyder en passende diæt og ellers holder øje med, at dit reptil er sund og rask/opfører sig normalt og ikke fx pludselig taber sig en masse, så er der ikke noget at være nervøs for, og dvale er ikke nødvendigt, medmindre de selv gør det. Det er også vigtigt at vide, at man ikke bør lægge dyr i dvale, medmindre de er 100 % sunde og raske, for så kan man gøre mere skade end gavn.
​
Hvis dit reptil lader til at ville gå i dvale - og det vil nogle af dem uanset forhold, fordi de bare har et meget stærkt instinkt, der fortæller dem, at de skal - så tag det til dyrlægen, som kan guide dig i forhold til hvorvidt det er forsvarligt i forhold til dit reptils helbredstilstand, samt hvordan du bedst bærer dig ad med det for lige netop din art.
SELSKAB
Her er det lidt den omvendte verden af fugle og pattedyr. Med meget få undtagelser har reptiler bedst af at blive holdt enkeltvist, da de er solitære i naturen. Så hvis du gerne vil anskaffe dig mere end ét dyr, også selvom det er fra den samme art, så skal du som hovedregel være klar til at investere i mere end ét set-up – og gerne sætte vivarierne sådan op, at dyrene ikke kan se hinanden, da bare det at kunne se en artsfælle kan være en stressfaktor for reptiler.
Du bør desuden slet, slet ikke huse flere forskellige arter af reptiler sammen. Det skaber problemer med stress og sygdom, ligesom en art kan bestemme sig for at den anden er mad. To forskellige typer reptiler vil desuden langt det meste af tiden have forskellige husningbehov, som fx forskellige temperaturer og luftfugtigheder.
Andre dyr i hjemmet
Man kan godt have reptiler og have andre dyr i hjemmet. Dog er det god praksis at vaske hænder indimellem at man håndterer forskellige typer af dyr, ligesom jeg vil anbefale at du ikke lader fx en hund eller kat komme i tæt kontakt med et reptil. Reptilet kan bide eller i værste fald kan hunden eller katten bide, hvilket kan gøre eventuel stor skade.
​
Har du slange(r) og også fx mindre fugle eller gnavere er det desuden lidt ekstra vigtigt at være obs på, at vivariet er escape-sikret. Ellers risikerer du at din slange lukker sig selv ud på eventyr og i processen måske endda laver et måltid ud af et andet kæledyr, hvilket mildt sagt ville være en ærgerlig situation. Visse slanger spiser desuden mindre reptiler og endda andre slanger i naturen.
FODRING
Øgler
Hvad en bestemt type af øgle skal have at spise, kommer meget an på arten. Nogle spiser udelukkende insekter, andre udelukkende grønt, nogle en blanding, andre igen specialfoder, der skal blandes med vand. Derfor er det vigtigt, at du læser grundigt om den enkelte art, som du ønsker at anskaffe dig, så du ved præcis hvad dit kæledyrs behov er.
For øgler der spiser insekter, er det vigtigt at sørge for, at de får en varieret kost og derfor ikke kun spiser den samme ene eller to typer af insekter hele tiden. Der findes mange typer af insekter, som man kan købe og fodre til sine reptiler, og hvis du vil spare penge i det lange løb, kan det måske være værd at have dine egne kolonier af insekter, dvs. at du selv avler nye insekter til foder løbende.
​
Herunder er en liste med eksempler på insekter, som du kan bruge:
-
Melorme og melormebiller.
​
-
Fårekyllinger – vær opmærksom på at fårekyllinger kan larme en del. Jeg lærte af bitter erfaring ikke at opbevare dem inden for hørevidde af soveværelset.
​
-
Dubia kakerlakker.
​
-
Græshopper.
​
-
Kæmpemelorme og -biller.
​
-
Voksmøl-larver.​
-
Krølvingede fluer – disse fluer kan ikke flyve.
​
-
Silkeorme.
​
-
Der vil være flere. Tal med din lokale forhandler eller undersøg hvilke muligheder der er på nettet, da mange firmaer kan sende foderinsekter med posten.
​
Det kan være værd at læse lidt om, hvad de forskellige insekter kræver for at de kan holde og eventuelt formere sig. Det er som regel ikke særlig kompliceret men dog alligevel væsentligt, ligesom det kan være billigere i det lange løb. Man kan finde pasningsvejledninger på nettet. Brug aldrig insekter, som du har fundet i naturen til at fodre dit reptil. De kan have parasitter og andre sygdomme, som kan ende med at føre til sygdom hos dit reptil.
Det kan selvfølgelig være lidt tricky, hvis du har en øgle, som er meget kræsen og nægter at spise mere end én type af insekt. I det tilfælde er du selvfølgelig nødt til at give dit reptil noget, som den vil spise, men jeg vil samtidig gerne advokere for, at du alligevel bliver ved med at tilbyde variation, hvis nu din øgles smag skulle udvikle sig. Det er dog vigtigt også at huske, at du ikke bør ’’genbruge’’ foderinsekter, som ikke er blevet spist. Dvs. hvis dit reptil er blevet tilbudt insekter, som den ikke vil spise, så skal de ikke lægges tilbage til de andre insekter, men smides ud. Det er fordi de ellers kan være med til at sprede potentiel sygdom – og det er især ekstra vigtigt, hvis du har flere forskellige reptiler, som spiser insekter fra de samme kolonier.
Lige meget om du har en øgle, der udelukkende spiser insekter, eller som spiser insekter som en del af sin kost, så er ’’gut-loading’’ et hjælpsomt koncept at forstå. Gut-loading betyder, at du fodrer insekterne med masser af sunde grøntsager, så de på den måde indirekte kan give de næringsstoffer videre til din øgle, når den spiser dem. For optimalt resultat skal insekterne gut-loades i en uges tid, før de bruges til foder. Det nemme er, at du kan bruge rester fra køkkenet, og på den måde også minimere madspild. Fx dele af grøntsager, som du normalt skærer fra/ikke bruger, eller grøntsager som ikke er decideret dårlige, men samtidig måske ikke længere så friske, at du selv har lyst til at spise dem. Hvis du sørger for at have grøntsager tilgængelige for insekterne stort set hele tiden, så øger du chancen for, at de reelt er gut-loadede, når du fodrer med dem.
Det er desuden vigtigt at tænke over hvilken størrelse af insekter, der passer til din øgle. Som tommelfingerregel bør insekter være cirka en tredjedel i størrelse af øglens hoved eller cirka længden mellem dets øjne. Du kan fodre med insekter fra en tang eller lade din øgle selv jagte dem i sit vivarium.
Sidst men ikke mindst er det måske værd lige at nævne, at hvis du har det rigtig stramt med insekter og eventuelt at røre ved dem/være i nærheden af dem, så er det måske bedst at få et alternativt kæledyr, som ikke har behov for at spise insekter.
For øgler der spiser grøntsager, er det ligeledes et spørgsmål om variation. Nogle kan være meget kræsne, men bliv ved med at tilbyde dem et udvalg af grønt. Tilbyd som hovedregel også altid mere grønt end frugt. Nogle grøntsager skal man passe på med at fodre med særligt ofte, fordi de har et højt indhold af calcium oxalat – spinat er den vigtigste at nævne i den sammenhæng.
For øgler, der spiser en blanding af grøntsager og insekter, og som eventuelt er kræsne med deres grøntsager, er førnævnte gut-loading et godt og vigtigt værktøj. Om ikke andet kan du sørge for, at din øgle får de næringsstoffer du gerne vil have han eller hun spiser fra bestemte grøntsager, men bare indirekte fordi det var insekterne, der egentlig spiste grøntsagerne. Hvis din øgle fx nægter at spise broccoli, jamen så vil insekterne i hvert fald gerne spise broccoli, og på den måde ender din øgle stadig med de næringsstoffer, der var i broccolien.
Du kan desuden prøve at tilbyde grøntsager på forskellige måder – fra en tang, fra en skål, andre steder i vivariet. Jeg har selv haft held med at prøve at ’’trille’’ visse grøntsager hen over en overflade, hvorefter øglen fik interesse i at spise det, fordi det bevægede sig – vær kreativ. Det kan desuden være en god ide, at tilbyde mad spredt rundt forskellige steder i vivariet, da dette er med til at stimulere naturlig adfærd. I naturen skal de lede efter deres mad og på den måde arbejde lidt for det. Hvis der er noget din øgle er særligt glad for, kan du evt. prøve at gemme det lidt bedre, så den virkelig skal bruge de små grå til at få fat i det.
​
Lige meget om din øgle spiser grøntsager eller insekter eller begge dele, så er det vigtigt at supplere dem med calcium pulver og multivitamin pulver, så de ikke udvikler Metabolic Bone Disease, som vi har nævnt længere oppe. Du drysser det fx på grøntsager og kan eventuelt lade insekter hoppe rundt i det før du fodrer med dem. Læs om hvor ofte dette er nødvendigt i kapitlet om den enkelte art.
Hvor meget og hvor ofte du skal fodre din øgle er svært at svare på. Det kommer an på arten samt individets alder, aktivitetsniveau, sygdoms- og reproduktive status. Hvis du er i tvivl, så tal med din dyrlæge, når du tager din øgle til et sundhedstjek, når du først anskaffer dig den. På den måde kan dyrlægen rådgive dig omkring hvor meget og hvor ofte din øgle bør spise, hvornår det eventuelt bør justeres, og dyrlægen kan også lære dig, hvordan du holder øje med din øgles vægt, hvilket kan hjælpe dig med selv at tage beslutninger om at justere fodrings-skemaet.
Slanger
En af de ting som man skal gøre op med sig selv, hvis man overvejer en slange som kæledyr, er om man er OK med at skulle fodre mus og rotter, altså hele andre dyr (dog ikke levende, men stadig). Med meget få undtagelser er det nemlig fælles for alle slanger, at de altså spiser hele byttedyr. Det er dog nemt på den måde, at slanger ikke skal suppleres med calcium eller vitaminer helt på samme måde som andre reptiler, fordi de fx spiser knoglerne fra deres byttedyr, ligesom de ikke skal fodres lige så ofte som andre typer reptiler.
Nogle foretrækker at tage deres slange ud af dets vivarium og fodre den i en separat boks. Det vil jeg umiddelbart ikke advokere for, at man gør af flere årsager. For det første er det en god ide ikke at håndtere sin slange i 24-48 timer efter den har spist, ellers kan man risikere, at den kaster sit måltid op igen – og man er jo nødt til at håndtere slangen for at flytte den tilbage i vivariet efterfølgende. For det andet kan man risikere at slangen kommer til at associere det at blive taget ud af sit vivarium med at det er spisetid. For det tredje kan det at blive flyttet over i en separat boks være stressende for slangen, så den nægter at spise sit måltid.
Nogle er bekymrede for, at deres slange bliver aggressiv, hvis den bliver fodret i sit vivarium, og vil bide hver gang man prøver at tage den ud, fordi den tror man har mad. Der er dog ikke nogen rigtig evidens for, at dette er et fænomen, især ikke hvis du gør det til en vane at håndtere din slange på andre tidspunkter end fodringstid. For yderligere at minimere denne risiko kan du bruge tænger til at fodre din slange, så den ikke associerer din hånd med mad. Yderligere kan du altid tage handsker på, når du håndterer bytte og/eller fodrer, så dine hænder ikke lugter af mad.
Andre er bange for at slangen indtager substrat fra vivariet i forbindelse med at den spiser sit bytte. Man kan minimere risikoen for, at det skaber problemer, ved fx at tilbyde byttet på en glat overflade som fx et plastiklåg, men også bare ved at sørge for at bruge et substrat, som ikke skaber sundhedsmæssige problemer, selv hvis det skulle blive indtaget i mindre mængder.
​
Selvom det ikke er decideret ulovligt at fodre levende byttedyr til slanger i Danmark, så går det imod Fødevarestyrelsens anbefalinger, og det er især noget jeg virkelig vil opfordre til at lade være med. Der er mange etiske problemstillinger, når det kommer til det her emne, og der vil være folk rundt omkring med forskellige holdninger.
​
Problemerne med det, som jeg ser det, er:
-
Det er ikke en fair kamp. Hvis du smider en mus ind til en slange i et vivarium, så har musen ikke mulighed for at løbe væk, som den ville have haft i naturen. Prøv at tænke over, hvor stressende det må være.
​
-
Omvendt, så kan en mus eller rotte bide rigtig hårdt og rigtig meget, hvis den kæmper for sit liv og kan gøre reel skade på din slange, hvilket kan føre til efterfølgende infektion(er).
​
-
Det er desuden dyrere at købe levende gnavere, blandt andet fordi de jo også skal vedligeholdes og fodres, indtil de skal bruges som foder. Frosne mus og rotter kan du købe billigere og i større mængder, som du kan opbevare i fryseren, indtil de skal bruges.
​
-
Levende mus og rotter kan bære på parasitter og andre sygdomme, som enten kan have konsekvenser for din slange, eller for dig selv.
De fleste slanger tager gerne døde/optøede mus, rotter mm. Man ser det endda nogle gange i naturen. Nogle slanger kan dog være mere kræsne end andre, men selv her er der alternativer til at fodre levende, og ting man gøre for at sikre sig den størst mulige chance for succes:
-
Sørg for at den person, du køber slangen af, er vant til at fodre med optøede byttedyr, og at slangen har trivedes godt med det. På den måde skal du i hvert fald ikke selv stå med opgaven om at omvende en slange, der har været vant til at spise levende byttedyr, til nu at spise optøede i stedet.
-
Varm byttet op til blodtemperatur (dvs. 36-38ºC). Det kan fx gøres ved at putte en allerede optøet mus/rotte in en pose (gerne dobbelt pose, så den ikke bliver våd), og lægge den i en skål med varmt vand, så byttet langsomt varmes op til den korrekte temperatur. Brug aldrig en mikroovn til dette formål. Sørg for at tø større byttedyr langsomt op henover natten i køleskab, først (pinkie mus og lignende til helt små slanger kan godt tøes op direkte i vand).
-
Nogle advokerer for at prikke et hul eller to i byttet, så slangen evt. kan lugte blodet.
-
Lav et lille show for din slange, så den tror, at det er et levende bytte, den har spottet. Brug tænger til at bevæge byttet rundt, så slangen skal ’’jagte’’. Det er dog bedst at holde byttet i bagenden og dermed horisontalt end at dingle det fra halen – især hvis din slange er lidt kræsen. Hvis du tænker over det, så ville en mus eller rotte ikke komme dinglende ovenfra i naturen.
-
Selv når slangen har slået til og er begyndt at kvæle byttet, så riv lidt i et ben med tængerne fx, så slangen får indtryk af, at den er ved at kvæle et levende byttedyr – riv dog ikke for hårdt, så du undgår at gøre skade på din slanges tænder.
-
Hvis du kan gøre det på en måde, hvor deres velfærd ikke er kompromitteret og de har ordentlige forhold, så kan du opdrætte dine egne mus eller rotter, og bruge dem som foder. På den måde kan du selv på en human måde slå byttet ihjel, og dermed fodre et friskt dødt bytte til din slange. Det er dog et noget større projekt, der kræver en finansiel indsats også, ligesom du er nødt til at have det OK med selv at skulle aflive musene/rotterne.
Sørg for at købe dine foderdyr fra en forhandler, hvor du er sikker på, at de er sygdomsfri. Hvor længe du kan have frosne byttedyr liggende kommer lidt an på, hvor du opbevarer dem. Opbevarer du dem i en fryser, som ofte åbnes og lukkes, så bør de ikke ligge der mere end tre måneder. Ligger de i en fryser, der ikke bruges særlig ofte til andre ting, så kan de holde sig i et halvt år eller måske endda lidt længere.
Hvor tit du skal fodre din slange kommer an på dens størrelse. Læs om den individuelle art du er interesseret i, og hvis du stadig er lidt i tvivl, så snak med din dyrlæge om det, når du først får din slange hjem og tager den af sted til et sundhedstjek. Din dyrlæge kan lære dig, hvordan du kan holde øje med, om din slange har den korrekte vægt. På den måde kan du justere: Hvis din slange begynder at se lidt tynd ud er det måske værd at fodre en gang hver 7. i stedet for hver 10. dag fx. Omvendt kan du skære ned på hvor ofte du fodrer, hvis din slange begynder at se lidt overvægtig ud.
Hvilken størrelse bytte du bør give din slange, kommer an på hvor stor din slange er. Som tommelfingerregel bør du fodre med byttedyr, der er cirka lige så brede som det bredeste sted på din slange.
Som med alle andre dyr (og mennesker) er en del af nøglen til en sund kost variation. Mens slanger er helt små kan det selvfølgelig være svært at finde byttedyr udover pinkie-mus (dvs. nyfødte mus), der er små nok, men efterhånden som din slange vokser, så tænk gerne over at variere de typer af byttedyr, du tilbyder - så længe de er en passende størrelse. Mus og rotter er de klassiske valg, men der er mange andre typer af gnavere og også kaniner, samt fugle som fx daggamle kyllinger, der kan være passende foderemner til din slange. Nogle slanger vil endda tage andre mindre reptiler (og sågar andre slanger!) i naturen - men det kommer selvfølgelig an på den enkelte art, ligesom disse foderemner nok vil være en del sværere at få fingrene i.
​
Udover at nogle slanger kan være kræsne, og det kan være grund til at prøve nogle af de tricks, jeg har listet længere oppe, så faster nogle slanger bare i perioder, fx i forbindelse med bestemte sæsoner, fordi det ville de gøre i naturen. Bliv ved med at tilbyde din slange mad og hold øje med, at den ikke taber sig og begynder at se syg ud. Men hvis din slange går et par uger eller måske et par måneder uden at spise, men stadig ser sund og rask ud og i god stand, så er der som regel ikke noget at være nervøs for – selvom det selvfølgelig altid er en mulighed at række ud til din dyrlæge, hvis du har det bedst med det. Det er selvfølgelig træls at have optøet en mus eller rotte, hvis din slange ikke vil spise den og den så går til spilde. Jeg er bange for det er en af de chancer man tager, som slangeejer.
Supplementer og tilskud
Øgler og skildpadder især, som nævnt længere oppe, har brug for supplementer i form af calcium og vitamin/mineraltilskud, men slanger kan også have gavn af det fra tid til anden. Hvor meget og hvor ofte kommer an på den enkelte art og andre faktorer som fx alder. Derfor er det vigtigt at læse om præcis den art af reptil du ønsker, så du kan handle hensigtsmæssigt. Alle tilskud er heller ikke kreeret lige, og det kan være lidt en videnskab i sig selv at finde rundt i. Calcium-supplementer fx kan være med eller uden tilsat D3 vitamin og findes også tilsat fosfor i forskellige ratioer. Her er et par tommelfingerregler (bl.a. baseret på reptifiles' anbefalinger), som du kan arbejde ud fra (men igen - husk altid at læse om den enkelte art og dens behov!):
​
-
Som med så meget andet i livet, får man ofte, hvad man betaler for; invester i noget ordentligt og vælg ikke bare det første, bedste og billigste på markedet. Sørg også gerne for at få dit calciumtilskud og vitamin/mineraltilskud fra det samme mærke, da de er designet til at gives sammen og du (og dit reptil ikke mindst) på den måde får mest ud af det.
​
-
Sørg for at købe calciumpulver uden tilsat fosfor. Hvis dit reptil har en forkert calcium til fosfor ratio, kan det føre til sygdom.
​
-
Hvis du bruger UV-lys til dit reptil (og det anbefaler jeg jo meget klart, at du gør), og bruger det korrekt, så skal du vælge et calciumtilskud uden tilsat D3-vitamin. Når reptiler har adgang til passende UVB, så danner deres kroppe selv det D3-vitamin, de har brug for. D-vitaminer er fedt-opløselige og det vil sige, at man godt kan få for meget af det (det gælder også mennesker fx).
​
-
Brug calciumpulver til levende (eller tidligere levende) bytte, dvs. insekter og øvrige byttedyr. Drys det på dem/få dem til at hoppe rundt i det, før de tilbydes som foder. Som hovedregel (med undtagelser selvfølgelig), skal calcium ikke bruges til frugt og grønt.
​
-
Vitamin/mineral tilskud kan drysses på grønt.
​
-
Udskift altid vitamin/mineraltilskud hvert halve år. Især vitaminer degraderes over tid, når først produktet er åbent og udsat for lys og luft. Skriv fx på beholderen eller sæt et klistermærke på med den dato du åbnede det. På den måde kan du holde styr på, hvor gammelt det er.
Landskildpadder
​
De fleste landskildpadder i fangenskab lever på en herbivor kost, dvs. en kost baseret på plantemateriale; græs, hø, frugt og grønt. Dog er der nogle arter som i naturen fx vil spise insekter, hvis de har chancen.
Hvad en eventuel landskildpadde skal have at spise, kommer til dels an på, hvilken art der er tale om, og derfor er det vigtigt, at du læser kapitlet om netop den type skildpadde, du er interesseret i. Som med øglerne kan du med fordel tilbyde mad forskellige steder i vivariet, så din skildpadde skal arbejde lidt for sin mad ved selv at opsøge den, ligesom den ville skulle i naturen.
Som med øglerne er en varieret kost vigtig, men der er visse ting man helt bør undgå eller i hvert fald fodre med i moderation. Tilbyd igen mere grønt end frugt, og generelt mere græs/plantemateriale end både grøntsager og frugt. Hvis du fodrer med lejlighedsvise insekter, så er gut-loading også en god ide, ligesom tilskud i form af calcium og multivitaminer er indikerede. Man kan desuden få mange forskellige typer af calcium-sten (fx sepia skaller), som skildpadder selv kan spise af, hvilket også er med til at holde deres næb nede.
.jpg)
Vand
Dit reptil bør have adgang til frisk vand på alle tidspunkter. For nogle er det i form af en vandskål, for andre et tåge-system, for andre igen bør vand tilbydes på en anden måde. Sørg for at du læser om den individuelle art og dens behov, før du anskaffer dit et reptil. Kamæleoner fx genkender ikke stillestående vand i en skål som en kilde til vand – de drikker udelukkende vanddråber fra blade på planter omkring dem. Derfor kan en kamæleon dø af tørst, selv hvis den har en vandskål i sit vivarium.
​
Til de reptiler, som spiser grønt, da kan det også være en rigtig god ide at væde grøntsager regelmæssigt, da det er en anden måde at sørge for optimal hydrering af dit reptil. Mange typer af grøntsager kan også lægges i blød, så de rigtig suger væske til sig.
HÅNDTERING, ADFÆRD
& TÆMNING
De fleste reptiler vil kunne håndteres i en eller anden grad. Især hvis de er blevet håndteret fra en ung alder af avler, kan de blive vant til mennesker, og du kan altid arbejde med det løbende. Dog er reptiler ikke dyr, som bør håndteres i lange perioder ad gangen, da det kan være stressende for dem. Har du fået et nyt reptil, som du gerne vil gøre vant til håndtering og vant til dig, så giv dem først et par dage til en uges tid til at falde til i deres nye omgivelser. Herefter kan du arbejde med dem fx 5-15 minutter ad gangen to gange om dagen alt efter arten og individet. Mange øgler fx kan også bestikkes til at tolerere at der er mennesker i nærheden, hvis de bliver tilbudt noget lækkert imens (inden for rimelighedens grænser selvfølgelig).
​
Hvordan du bedst håndterer en bestemt type af reptil på en måde, som er sikker for både dig og reptilet, kommer an på den enkelte art og til dels det enkelte individ.
​
Jeg vil også nævne, at alle reptiler kan trænes i en eller anden forstand - man skal ikke undervurdere dem. ''Tap training'' af slanger kan fx hjælpe med at fortælle dem, at nu er det tid tid håndtering og ikke fodring, så man ikke bliver bidt ved et uheld, fordi slangen tror man kommer med mad. Alle reptiler kan man desuden lave target training med hvor man bruger en mad-belønning, når reptilet udøver den adfærd man ønsker. Meget simpelt består tap training i at kunne få dyret til at bevæge sig i en bestemt retning fx ved hjælp af et ''cue''. Det kan være hjælpsomt i visse situationer ift. håndtering, vejning, dyrlægebesøg mm. og er også bare god mental stimulation. Man skal bare huske at tage med i sine overvejelser, om træning baseret på syn eller hørelse giver mest mening, for den art man har. Og at reptilet altid skal være vågent og varmt, før man forsøger sig med træning. Hvis det er noget, du synes lyder spændende og som du måske kunne have lyst til at lære mere om, så synes jeg du skal læse mere om det. Som med træning af alle dyr, vil der være nogle grundprincipper, man bør sætte sig ind i, ligesom det kræver en grundforståelse for artsspecifik adfærd.
Reptiler og børn
​
Det rigtige reptil kan udgøre en dejlig addition til enhver familie – også dem med børn. Som sagt ovenfor er reptiler dog ikke typer af dyr, som har brug for eller godt af at blive håndteret og interageret med hele tiden. Derfor vil nogle børn måske hurtigt miste interessen, når det er en type af kæledyr, som man observerer mere end man håndterer – men for andre passer det måske rigtig godt, især hvis man gerne vil lære om det ansvar, der kommer med at have et kæledyr, men ikke ønsker noget, der kræver et intenst niveau af daglig pleje og interaktion.
Øgler​
​
Hvor håndtérbare øgler er, kommer rigtig meget an på den enkelte art. Det er værd at være opmærksom på, at små/hurtige reptiler har et større potentiale for at kunne blive væk, især hvis de springer/hopper. Derfor er mindre øgler måske ikke det bedste valg til fx mindre børn, også fordi man ved et uheld kan komme til at gøre skade på mindre reptiler, hvis de håndteres ukorrekt.
Andre øgler vil som hovedregel bare sidde stille det meste af tiden på fx en hånd eller en skulder.
Slanger
Når man taler om slanger, så er mange mennesker bange for at blive bidt – det er oftest en af grundene til, at folk er bange for dem i første omgang. Dog kan det være værd at vide, at de fleste typer af slanger, som bliver holdt som kæledyr, faktisk ikke kan gøre særlig meget reel skade, især hvis de kun bider i forsvar og derefter giver slip (i modsætning til hvis det er et fodringsrespons, hvor de tror de bider fat i mad, og derfor ikke giver slip). Slanger har mange små tænder, men udover giftslanger (som vi jo altså ikke holder som kæledyr) og enkelte andre arter, så har de ikke de store farlige hugtænder, som mange mennesker forbinder med slanger, og derfor vil et slangebid oftest ikke gøre mere ondt end et bid fra en øgle i samme størrelseskategori. Det er mere chokket over at slangen slår til, der vil være skræmmende, end bidet i sig selv er smertefuldt.
Når det så er sagt, så er der selvfølgelig arter, der har ry for at være mere aggressive end andre, ligesom det som med alle andre dyr kommer an på det enkelte individ og dets personlighed. Visse slanger går gennem en lidt gnaven teenage-fase, men vil som oftest vokse fra det, især hvis de bliver vant til håndtering.
​
​Selv hvis man skulle blive bidt, så er det vigtigt ikke at lade sig slå ud og give op og aldrig prøve at håndtere slangen igen. Man kan læse rigtig meget om slangekropssprog for at minimere risikoen for, at det skulle ske. Bliver man bidt er det som med de fleste andre dyr, fordi vi som mennesker har misforstået de signaler, som slangen har sendt. Tænk på det fra slangens synspunkt – det må være rimelig skræmmende ikke have nogen arme og ben, og så er der pludselig en kæmpe, som vil holde en. Hvis man har prøvet at puste sig op og se farlig ud og det ikke hjælper, så er et bid næste skridt – så ofte vil en slange der bider, være en slange der er skræmt eller forskrækket.
Læs om slangekropssprog, og se eventuelt videoer om emnet. På den måde kan du have de bedste forudsætninger for at interagere med din slange på en måde, så det bliver en god oplevelse for jer begge to.
Visse typer af slanger kan faktisk være sjove kæledyr for børn, selvfølgelig forudsat at hverken børn eller forældre er bange for slanger.
​
Som jeg har nævnt lidt højere oppe, kan det være en ide at bruge ''tap training'' med sin slange - især hvis man har en, som altid er i humør til at spise. Princippet (simplificeret) går ud på at man rører ved slangen med noget som fx en slangekrog, som signalerer til slangen, at ''nu tager jeg dig op - jeg åbner ikke fordi jeg har mad''. Over tid lærer slangen, at det her signal betyder håndtering og ikke mad og kan hjælpe med at få en altid-sulten slange ud af evt. ''food mode''. Som sagt lidt forenklet, men der findes en del how-to guides på det dersens internettet.
Landskildpadder
​
Landskildpadder er som regel meget fredelige og nemme at håndtere. Selvom der vil være undtagelser, så er landskildpadder langt mindre tilbøjelige til at ville bide end deres fætre/kusiner, sumpskildpadderne.
En skildpadde der er bange eller utryg vil trække sit hoved og eventuelt sine ben ind i sit skjold – og det er faktisk i min erfaring en større risiko for små barnefingre at komme i klemme i dén proces, end der er risiko for at blive bidt.
%2CCute%20portrait%20of%20baby%20tortoise.jpg)
Fordi de er rolige og relativt nemme at håndtere, kan man argumentere for at landskildpadder er gode reptiler for børn – så længe de ikke mister interessen efter en uge eller to. For selvom de er rolige og nemme at have med at gøre, så laver de heller ikke så voldsomt meget. Det er ikke typer af dyr, som man nødvendigvis skal anskaffe sig, hvis man gerne vil have et kæledyr, som man aktivt kan interagere med.
Selvom skildpadder bevæger sig langsomt, så kan de stadig bevæge sig en del hurtigere, end mange mennesker lige regner med. Så lad ikke fx din skildpadde gå løst rundt i haven på en sommerdag og vend ryggen til i en times tid – for den kan faktisk nå at være kommet meget på afveje i sådan en tidsramme.
Læg aldrig en skildpadde om på ryggen, og hvis en skildpadde ved et uheld er væltet rundt, så hjælp den på benene igen.
LOVGIVNING & BÆREDYGTIGHED
Det er relevant at være opmærksom på lovgivningen. I Danmark er det ulovligt fx at holde havskildpadder, krokodiller og alligatorer (med få undtagelser), komodovaraner, nilvaraner, giftige slanger samt visse arter af meget store kvælerslanger, som fx tigerpython og grøn anakonda. Der er andre forbudte arter udover dem, jeg har nævnt her, så hvis du er i tvivl, er det en god idé at tjekke det.
DYRLÆGEN, KARANTÆNE & DIT REPTILS HELBRED
Når du får dit reptil hjem​
​
Når du får dit reptil hjem, bør det være i karantæne i en periode – især hvis du har andre reptiler i hjemmet. Det indebærer at huse dit nye reptil væk fra dine andre reptiler, dvs. i et andet lokale, samt at vaske hænder mellem at du håndterer de forskellige reptiler (hvad du dog altid bør gøre alligevel). Det kan desuden være en god ide at huse dit nye reptil i et midlertidigt karantæne-setup, før du introducerer reptilet til sit permanente hjem – dette er isæt vigtigt, hvis du vælger at gå den bioaktive vej, da sådan et set-up ikke på samme måde kan rengøres og desinficeres. Til gengæld kan du så bruge karantæne-perioden på at få dit bioaktive set-up ordentligt op at køre, inden du introducerer dit reptil ind i det.
Hvor længe et reptil bør være i karantæne kommer blandt andet an på arten, og det er noget du bør snakke med din dyrlæge om, så vedkommende kan give dig sin anbefaling.
Det leder mig til min næste pointe, nemlig at jeg vil anbefale at du bruger karantæneperioden på at arrangere en tur til dyrlægen. Lad din dyrlæge lave et sundhedstjek på dit nye reptil, når du får det hjem. På den måde kan dyrlægen eventuelt opfange sygdomme, selv hvis dit reptil ikke har symptomer, før det udvikler sig/kan behandle det, så det ikke spreder sig til fx andre reptiler i hjemmet. Det tillader desuden dyrlægen at indsamle nogle data som fx vægt, hvilket kan være en hjælpsom indikator, hvis dit reptil på et senere tidspunkt skulle komme til at fejle noget. Dyrlægen kan desuden rådgive dig på områder, som du føler du kunne bruge noget hjælp med, og kan fx også bekræfte kønnet på dit reptil, hvis du skulle være i tvivl.
​
Det kan desuden være en god ide at medbringe en afføringsprøve til dette første sundhedstjek. På den måde kan dyrlægen udføre nogle tests og fx udelukke eller bekræfte, om dit reptil har parasitter i sin mavetarmkanal. Det ville være virkelig ærgerligt at introducere sit reptil til et fantastisk bioaktivt vivarium fx, for så efterfølgende at finde ud af, at det har parasitter - og så skulle starte forfra. Afføringsprøven bør være så frisk som muligt.
​
Når vi alligevel taler om karantæne, så kan det også være en ide at tage levende planter, som du ønsker at bruge i dit vivarium og have dem i karantæne i en periode, inden du sætter dem ind. Nogle planter kan nemlig godt ved indkøb have små uønskede gæster i for af diverse insekter, som du ikke ønsker i dit reptils omgivelser.
Helbredstjek​
​
I en ideel verden vil jeg anbefale, at du tager dit reptil til dyrlægen en gang om året for at få et sundhedstjek. På den måde kan dyrlægen løbende holde øje med, hvordan dit reptil vokser og dets vægt, eventuelle problemer det har eller har haft, ligesom det giver dig mulighed for at stille spørgsmål. Det drejer sig oftest om 10-15 minutter en gang om året, som kan være givet godt ud. Din dyrlæge vil måske anbefale, at du medtager en afføringsprøve til det årlige sundhedstjek også.
Alternativt, hvis du ikke ønsker at få dit reptil sundhedsundersøgt årligt, så kan du indsamle en afføringsprøve og aflevere hos din dyrlæge en gang om året eller halvårligt i stedet, da dette kan give visse informationer om dit reptils sundhedsstatus, uden at dyrlægen ser dyret.
Forsikring​
​
Nogle forsikringsselskaber forsikrer nu andre kæledyr end bare hund og kat, og dette gælder også reptiler. Det kan være værd at undersøge, hvilke selskaber der tilbyder forsikring af reptiler, og hvad det koster. Det kan være du synes det er pengene værd, hvis uheldet skulle være ude.
Et alternativ til forsikring er at lægge et bestemt beløb til side hver måned, som så hjælper med at dække både planlagte og uforudsete ture til dyrlægen.
Turen til dyrlægen​
Der vil være forskellige måder, du kan transportere et reptil på til dyrlægen. Skildpadder og øgler transporteres ofte i plastik- eller papkasser, mens slanger alt efter deres størrelse kan transporteres i fx plastikcontainere eller pudebetræk med vrangen vendt ud.
Det er vigtigt, hvis du fx bruger en plastikkasse, at der er huller, så dit reptil kan få luft/ilt. Put gerne avispapir i bunden, hvis dit reptil skulle ske at komme af med afføring/urater på turen. Giv desuden også gerne dit reptil et sted at gemme sig, og sørg generelt for at der er så mørkt og varmt som muligt – dog uden at lægge deciderede varmeelementer eller lignende i kassen, som dit reptil kunne risikere at brænde sig på.
For at minimere stress er det desuden en god ide ikke at have en masse høje lyde som fx bilradio, og det kan også være en ide eventuelt at vente i bilen med dit reptil indtil dyrlægen siger, at det er jeres tur. På den måde kan stress i form af lyd og lugt fra venteværelset minimeres.
Badning og hamskifte​
​
Mange reptiler har godt af at blive badet regelmæssigt, fx en gang om ugen i varmt vand (men ikke så varmt, at du brænder dig på det). Vandet bør være relativt lavt, så dit reptil ikke fx skal kæmpe for at holde hovedet oven-vande. Du bør ikke tilføje produkter til vandet, medmindre du har fået specifikke instrukser fra din dyrlæge om at gøre det.
Reptiler kan optage vand gennem huden og nogle endda gennem deres cloaca, hvilket er den åbning hvorfra afføring, urater og æg kommer. Det er med til at holde dem hydrerede, mange reptiler lader til at nyde det, og mange bliver stimulerede til at komme af med afføring, mens de bader – og så skal du til gengæld ikke fjerne det fra vivariet senere. Hvor ofte det er evt. er passende at bade dit reptil, kommer an på den individuelle art.
Hvis du fx bader dit reptil en gang om ugen, så kan det være en god ide at passe det ind, så du bader dit reptil på samme tidspunkt, som du rengør dets vivarium. På den måde flytter du et rent reptil ind i rene omgivelser, hvis det giver mening.
Ekstra badning kan desuden være en ide, hvis du lægger mærke til, at dit reptil har lidt problemer med at få skiftet sin ham, da badning/ekstra hydrering kan hjælpe med dette.
Slanger skifter ham i ét stykke, hvorimod øgler og skildpadder smider et stykke her og der. Hvis du har det korrekte miljø og dermed korrekt temperatur og luftfugtighed, så bør dit reptil skifte ham af sig selv, dvs. du bør lade det være og ikke pille det af. Det eneste tidspunkt, hvor du bør hjælpe dit reptil med sit hamskifte, er hvis der lader til at være problemer. Hvis luftfugtigheden er for lav fx, så kan det være en af flere årsager til dysecdysis, dvs. et problematisk eller ukomplet hamskifte. Ofte vil det manifestere sig som problemer med at få hammen af små områder som fx halespidser og fingre/tæer, og hvis det ikke bliver opdaget, kan disse områder blive frataget deres blodomløb og til sidst falde af.
Hvis du har et reptil som har problemer med hamskifte, så start med at give et bad og hjælp eventuelt lige så stille hjælpe med at få de stykker ham af, som sidder fast. Prøv derefter at finde årsagen til problemet og ret det. Hvis problemet opstår igen ved næste hamskifte eller endnu flere i træk, så vil jeg anbefale at du taler med din dyrlæge. Både for at sikre dig, at det ikke har haft nogle sundhedsmæssige konsekvenser for dit reptil, men også så du kan få hjælp og råd til at undgå, at det sker igen.
Når en slange skifter ham, vil du lægge mærke til, at dens øjne bliver blålige og tågede. Det er fordi de ikke kun skifter det øverste lag af hud på selve kroppen, men også den hinde, som dækker øjnene. Det er vigtigt at holde øje med, at dette forløber som det skal, dvs. at det øverste lag af øjnene falder af sammen med resten af hammen, og at de bliver klare igen. Hvis der er problemer med dette, kan det resultere i øjenproblemer og endda permanent blindhed. Når en slange er i hamskifte-processen, og du ser øjnene få dette farveskift, så kan det være en god ide at lade din slange være, indtil det er ovre, dvs. ikke tage den ud og håndtere den. Mange slanger er en del mere irritable under hamskifte, blandt andet fordi de ikke rigtigt kan se – og man kan måske forestille sig hvorfor det ville være stressende, at en kæmpe man ikke kan se, tager en ud af sit hus. Mange slanger vil desuden ikke spise, mens de skifter ham.
ØVRIGE OVERVEJELSER
Nogle reptiler kan man lade være alene i et par dage eller måske en uges tid, hvis man har det rigtige set-up. Dog kan det måske stadig være rart at have nogen til at tjekke ind, mens man er væk. Har man et reptil som kræver pleje og/eller fodring i mellemtiden, så er det værd at overveje, hvordan man finder en sitter, mens man fx er på ferie. Ikke alle mennesker er lige så komfortable med at passe et reptil, som de er med fx en kat. Især slanger har mange mennesker en fobi for.
Mange reptiler har en lang levetid – visse skildpadder har en levetid, der er længere end gennemsnitsmenneskets. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvad den forventede levetid er for det reptil, som du ønsker at anskaffe dig, så du er klar over, hvad det er du forpligter dig til.
