HUSNING
En voksen skægagame bør have et vivarium på minimum 120x60x50cm eller tilsvarende. Det betyder selvfølgelig, at en baby eller ikke-fuldvoksen skægagame kan klare sig med mindre plads, men så skal du jo bare købe og udskifte vivariet, når din skægagame er blevet voksen, og det synes jeg egentlig er at lave unødvendigt meget arbejde for sig selv. Højden på vivariet bør aldrig være mindre end 45cm for at hjælpe med temperaturregulering.
Bemærk at det her er en minimumsanbefaling. Giv gerne mere plads – jo mere jo bedre. Hvis du giver din skægagame et større vivarium er der mere for ham/hende at udforske, og du kan putte flere ting i vivariet for din skægagame at interagere med. Jeg vil af flere årsager anbefale, at du vælger et vivarium, som ikke er lavet udelukkende af glas.
Nogle siger, at man godt kan give sine reptiler for meget plads. Det synes jeg personligt er fjollet – i naturen har de en hel del mere plads end vi nogensinde kan give dem. Det er desuden vigtigt at huske, at reptiler har brug for en temperaturgradient, så de kan termoregulere deres krop – jo større vivarium, jo større temperaturgradient kan du skabe.
Temperatur, luftfugtighed og dagscyklus
Skægagamer kommer fra Australien, dvs. vi kan allerede ved at vide dét, gætte os til at de kommer fra et tørt og varmt miljø.
Den kølige ende af vivariet bør være cirka 22ºC og den varme ende med solbade-plads bør være cirka 40ºC (et par grader højere for unge skægagamer). Der bør være et termometer i hver ende af viviariet, så du kan holde øje. En såkaldt ’’temperature gun’’ (infra-rød temperatur-’’pistol’’) er også handy og kan hjælpe med at måle temperaturen på specifikke steder, som fx solbadnings-pladsen.
Da skægagamer varmer sig i naturen ved at solbade, er en varmelampe det bedste valg for denne art. Brug altid en termostat, så du er sikker på, at der altid er den korrekte temperatur. Din skægagame kan blive syg, hvis der konsekvent er for koldt, men tænk omvendt også på hvis det konsekvent var alt for varmt, og du ikke kunne undslippe det eller regulere din egen kropstemperatur.
Det er desuden vigtigt at sørge for, at din skægagame ikke kan brænde sig på lampen ved at komme i direkte kontakt med den. Det gøres ved at afskærme lampen og have den hængende minimum 30cm fra solbadnings-pladsen.
Det er desuden vigtigt at sørge for, at du giver din skægagame UV-lys, og at UV-indexet på solbadningspladsen er mellem 4 og 6. UV-lyskilder bør skiftes hver 6.-12. måned alt efter hvad producenten anbefaler – og det er selvom kilden stadig udsender synligt lys. Et UV-meter er din ven her. Husk at UV-lyskilden skal placeres inde i vivariet, da UV stråler ikke kan trænge gennem fx glas.
Suppler også gerne dit skægagame-vivarium med ekstra lys som fx LED om dagen. I ørkenen er der varmt og lyst.
Både UV-lys og varmelampe bør være på en timer, så lyset tændes og slukkes automatisk hver dag og din skægagame derfor har en konsekvent dagscyklus. For skægagamer er 14 timers lys/dag og 10 timers mørke/nat passende om sommeren, og det kan skæres ned til 10-12 timers dagslys om vinteren. Det er bedst, at temperaturen om natten ikke falder under 20ºC – det kan man blandt andet sikre ved at sørge for at temperaturen i rummet hvor vivariet står ikke falder herunder.
Skægagamer kommer som nævnt fra tørre områder, og derfor er det passende med 30-45 % relativ luftfugtighed. Luftfugtigheden i vivariet måles med et hygrometer, som bør placeres i vivariets kølige ende, men det er ideelt at have et i begge ender. Det er vigtigt at få den korrekte luftfugtighed, da det kan føre til sygdom, hvis den er for høj (eller for lav).
Hvis luftfugtigheden i din skægagames vivarium er for høj, er det enten fordi luftfugtigheden i rummet generelt er for høj, eller også er problemet mere lokalt i selve vivariet. Hvis du har mange levende planter i rummet, kan det være med til at øge luftfugtigheden. Hvis du ikke har planter, men rummet alligevel er fugtigt, kan det være en idé at bruge en affugter.
Hvis problemet ikke virker til at have noget med rummet at gøre, men mere er et lokalt problem i vivariet, så er der nogle ting du kan gøre, for at sænke luftfugtigheden som fx:
-
Øg ventilationen i vivariet. Det kan fx gøres ved at udskifte toppen af vivariet med et net eller lignende materiale. Det kan selvfølgelig være lidt svært, hvis låget til vivariet ikke kan udskiftes. Derfor er dette måske værd at tænke over, inden du bestemmer dig for, hvilket vivarium du vil købe.
-
Sørg for at vandskålen står i den kølige ende af vivariet og ikke den varme.
-
Sørg for at temperaturen i den varme ende er varm nok, og at der ikke er et problem med dét.
-
Nogle siger, at det kan hjælpe at placere en sok med (ukogte) ris i vivariet.
Tilbehør
Der er masser af muligheder for at give din skægagame spændende omgivelser. Skægagamer lever for det meste ved jorden, men kan også sagtens klatre, hvis de gives muligheden – du skal dog sikre dig, at tingene står godt fast, så din skægagame ikke tager et styrt, hvis den bestemmer sig for at klatre på de ting, som du har givet ham/hende i sit vivarium. Herunder er eksempler på ting, som du kan berige vivariet med:
-
Grene og korkbark.
-
Planter – helst levende. Bruger du kunstige planter er det vigtigt, at bladene er store nok til, at din skægagame ikke kan komme til at spise det. Bruger du levende planter er det vigtigt, at de ikke er giftige, hvis din skægagame skulle bestemme sig for at spise af dem. Her er eksempler på planter du kan bruge i et skægagame-vivarium (og som er sikre, hvis din skægagame skulle få lyst til at snacke lidt på dem):
- Aloe vera.
- Basilikum.
- Bjørnegræs.
- Buskportulak.
- Citrongræs.
- Figenkaktus.
- Carexgræs/japansk star.
- Gasteria.
- Hvedegræs.
- Kløver.
- Koriander.
- Krybende kallisia.
- Mynte.
- Mælkebøtte.
- Paradistræ.
- Persille.
- Rosmarin.
- Sukkulenter.
- Tillandsia.
- Timian.
- Tornfri agave.
-
Hængekøjer, klipper og sten. Sørg dog for at eventuelle hængekøjer ikke er lavet af materialer, hvor tæer/negle/ben kan komme til at sidde fast.
-
Huler: Dette kan være noget så simpelt som en plastikboks i en passende størrelse, eller man kan købe masser af forskellige typer af huler med et naturligt udseende, fx nogle der ligner sten. Det er bedst at have i hvert fald to huler, hvor din skægagame kan gemme sig – en i den varme ende og en i den kølige ende, men har du godt med plads kan du selvfølgelig tilføje flere ind i mellem.
-
Æglægnings-kasse: Hvis du har en hun-skægagame, kan det være nødvendigt en gang imellem at tilbyde hende et sted at lægge æg. Det gælder også, selvom hun bor alene og aldrig har været i nærheden af en han.
- Hun-reptiler af enhver art, som ikke lægger deres æg, fordi de ikke synes de har et godt sted at lægge dem, kan risikere at opleve læggenød, hvilket kan gøre dem meget syge.
- Hvis din skægagame pludselig ser oppustet ud, graver rundt omkring, selvom der ikke er noget at grave i, ikke vil spise og/eller render rundt over det hele, så kan det være tegn på, at hun har produceret æg, som hun skal af med.
- I så tilfælde, tilbyd hende en lægge-kasse. Det kan være noget så simpelt som en plastikkasse med cirka 15cm fugtig jord/sandblanding.
- Vær opmærksom på, at skægagamer godt kan lægge æg flere gange om året. Derfor kan det være du er nødt til at tilbyde hende en lægge-kasse mere end én gang.
- Nogle skægagamer vil måske producere æg hvert år, nogle aldrig, og andre en gang imellem. Man kan ikke nødvendigvis forudsige det, og derfor er det godt at vide, hvad man skal gøre i situationen.
Er du i tvivl, så snak med din dyrlæge. Om ikke andet kan din dyrlæge give dig råd omkring hvad du skal gøre for at hjælpe hende, efter hun har lagt sine æg, for at få hende på dupperne igen.
Det er vigtigt, at du tilbyder mange forskellige typer af overflader i dit vivarium, da dette hjælper din skægagame, når den skal skifte ham. Det kan desuden hjælpe med at file neglene ned løbende, hvis din skægagame har nogle ru overflader at klatre henover.
Substrat
Hvis du ikke har et bioaktivt set-up, hvor substratet automatisk ville være en passende reptil jord/sandblanding, så er der forskellige muligheder med forskellige fordele og ulemper. Du kan godt bruge jord/sandblandinger selvom du ikke er gået den bioaktive vej, du ville bare skulle skifte det ud regelmæssigt, men det har dog den fordel at efterligne skægagamers naturlige omgivelser bedre end de andre alternativer. I naturen lever skægagamer i et miljø, hvor der er mest sand. Dog er brugen af rent sand som substrat et kontroversielt emne, da det kan lede til forstoppelse – dog kan man argumentere for, at forstoppelse kun er en risiko, hvis der er andre faktorer, der spiller ind og kompromitterer din skægagames helbred. Hvorvidt du føler dig tilpas med at bruge rent sand som substrat vil jeg lade være op til dig. Jeg ville personligt have et bioaktivt setup, hvilket ikke er baseret på rent sand som substrat. Der findes mange forskellige former for reptil-specifikke produkter på markedet, som fx ReptiSoil fra ZooMed, som man så vidt jeg ved kan få hos danske forhandlere, og som kan bruges i både bioaktive og ikke-bioaktive vivarier.
Andre muligheder inkluderer:
-
Fliser – bør være den slags, der suger varme til sig, så de ikke er kolde. Dette kan også hjælpe med at holde negle nede.
-
Avispapir eller køkkenrulle – husk at tage eventuelle hæfteklammer ud af avispapir.
Mange af disse muligheder er relativt nemme at have med at gøre i forhold til at holde god hygiejne. Avispapir og køkkenrulle kan skiftes, når din skægagame har været ’’på toilettet’’, og fliser kan tørres af - det er særligt relevant i et karantæne-setup.
Dog vil jeg på det kraftigste anbefale dig, at bruge et løst substrat, som tillader skægagamen at udvise sin naturlige adfærd med at grave. Bruger du et løst substrat bør du tilbyde minimum 12-15cm dybt substratlag. Ideelt set skal bundlaget gerne være på en måde, så det kan holde formen, hvis din skægagame graver sig en hule.
Substrater, du bør undgå:
-
Savsmuld/træspåner.
-
Calcisand eller lignende produkter – risikerer at skabe unødige problemer som fx forstoppelse, hvilket ofte ender i dødelig udgang desværre.
-
Produkter lavet af majs- eller valnøddebiprodukter.
Rengøring
Medmindre du har et bioaktivt set-up, er det vigtigt at du selv aktivt sørger for at holde din skægagames omgivelser rene. Du bør fjerne afføring og madrester dagligt, og udskifte beskidte overflader, hvis du fx bruger avispapir. Husk også regelmæssigt at rengøre mad- og vandskåle.
Selve buret og indholdet i buret bør hovedrengøres minimum en gang om måneden. Jeg vil anbefale at gøre det oftere, fx en gang hver anden uge. Husk at opbevare din skægagame i et andet lokale, mens du gør rent, så han eller hun ikke kommer i kontakt med dampe eller aerosoler fra rengøringsmidler, og husk at vaske godt efter med vand for at fjerne rester af rengøringsmidler fra vivariets overflader.
Bruger du sand/jord i et ikke-bioaktivt vivarium bør du udskifte substratet hver 3. måned, også selvom du løbende gør rent og fjerner afføring.
Vivariets placering
Placer gerne viviariet i bordhøjde og ikke direkte op ad en varmekilde som fx en radiator eller i solskin fra et vindue, samt heller ikke fx i træk. Det kan også være værd at placere vivariet i et rum, hvor der ikke sker for meget. Det er fordi skægagamer som før nævnt gerne skal have en dagscyklus, og hvis man fx sidder i stuen og ser film indtil de tidlige timer, så er det forstyrrende for din skægagame, ligesom meget larm generelt kan være stressende.
SELSKAB
Skægagamer bør holdes alene. De er solitære i naturen, og sådan bør de også holdes som kæledyr. Nogle vil sige, at man godt kan holde hunner sammen, men jeg synes ikke det er værd at tage chancen – man risikerer at de bliver stressede, selv hvis man ikke kan se det.
Det er desuden vigtigt, hvis du har flere skægagamer og især hvis det er hanner, at de ikke kan se hinanden fra hver deres vivarium. Det er fordi de vil bruge tid på at stå og kigge på hinanden og blæse sig op, og det er igen bare en unødig stressfaktor, som vil afholde dem fra at udvise andre (sundere og mere produktive) naturlige adfærd.
Skægagamer og andre dyr
Ligesom du ikke bør holde flere skægagamer sammen bør du heller aldrig holde en skægagame sammen med andre reptilarter i det samme vivarium.
Til gengæld er der ikke noget, der stopper dig fra at have flere forskellige typer af dyr i dit liv – de skal bare ikke bo sammen. Dog vil jeg aldrig anbefale at lade din skægagame være alene med et hvilket som helst anden type af dyr.
Hvis du har flere reptiler i hjemmet, bør du vaske hænder indimellem håndtering af de forskellige reptiler for at minimere risikoen for at sprede eventuelle sygdomme (også selvom du har haft en passende karantæneperiode). I virkeligheden bør du altid vaske hænder efter at have håndteret din skægagame uanset.
FODRING
Basis diæt
Skægagamer er omnivorer, dvs. de spiser lidt af hvert. For skægagamer betyder det insekter og grøntsager i fangenskab. Når skægagamer er små, består deres kost mest af insekter og en smule grønt – efterhånden som de bliver ældre, ændrer dette sig, så de langsomt begynder at spise mere grønt og flere insekter, indtil de som voksne spiser hovedsageligt grøntsager.
Indtil de er 6 måneder gamle bør de spise 70-80 % insekter, 50-60 % indtil de er et år gamle og efter det bør insekter kun udgøre cirka 20-25 % af din skægagames diæt. Resten af diæten bør bestå af grøntsager og den portion kommer så til at fylde mere og mere. For så vidt muligt at undgå, at din skægagame bliver kræsen er det vigtigt at introducere dem til grøntsager fra de er små – også selvom deres kost på det tidspunkt består mest af insekter. Det er desuden vigtigt, som med alting, at sørge for variation. Det gælder både insekter og grøntsager.
I virkeligheden ville jeg også holde mig i den lave ende af procentsatserne, når det kommer til insekter. Skægagamer i fangenskab har trods alt et noget lavere aktivitetsniveau end i naturen, og det er man nødt til at tage højde for.
Ligegyldigt hvor gammel din skægagame er, bør du tilbyde den et udbud af friske grøntsager dagligt. Efterhånden som din skægagame vokser og dens kost bør ændre sig, sker der bare en ændring i portionsstørrelsen. Husk at variere hvilke grøntsager du tilbyder din skægagame, så den ikke hele tiden spiser det samme og på den måde får et bredt indtag af forskellige mineraler og vitaminer. Som hovedregel bør din skægagame tilbydes en form for bladgrønt dagligt (fx brøndkarse, salat eller kål), og så kan du tilføje andre ting hertil.
Du kan desuden bruge en del plantemateriale/ukrudtsplanter fra baghaven (så længe du ikke bruger fx sprøjtemidler, selvfølgelig). Du kan også plante diverse blomster/ukrudtsplanter med det formål at bruge dem til foder til din skægagame. Man kan fx købe frøblandinger til dette formål til skildpadder og disse kan du også bruge til din skægagame. Generelt set er listen med planter, der er sikre for skildpadder at spise, en god guide til hvad du kan supplere din skægagame med også. Du kan finde den liste her:
Herunder er en liste med grøntsager, som er sikre for din skægagame at spise:
-
Agurk.
-
Artiskok.
-
Asparges.
-
Basilikum.
-
Bladbede.
-
Blomkålsblade.
-
Broccoli – ikke for ofte. Max et par gange om måneden.
-
Brøndkarse.
-
Citrongræs.
-
Endiviesalater.
-
Fennikel.
-
Glaskål.
-
Grønkål.
-
Grønne bønner.
-
Gulerod (revet)/gulerodstop.
-
Kaktus.
-
Kløver.
-
Koriander.
-
Marvkål.
-
Mynte.
-
Mælkebøtte/mælkebøtteblade.
-
Pak choi.
-
Pastinak.
-
Peberfrugt.
-
Persille.
-
Radicchiosalat.
-
Rucola.
-
Selleri.
-
Sennepsgrønt.
-
Squash i forskellige former/typer.
-
Sukkerærter.
-
Ærtespirer.
Mange skægagamer foretrækker frugt frem for grønt og derfor kan det bruges som godbidder også som et alternativ til fx melorme. Men det vigtige princip at huske her er altså moderation - skægagamer bør ikke få frugt mere end 1-2 gange om måneden. For meget frugt i din skægagames diæt kan bidrage til overvægt og kan desuden give dårlig mundhygiejne og dårlige tænder - hvilket er et problem, da skægagamer kun har ét sæt tænder, så hvis de først mister dem, kommer der ikke nye.
Herunder er en liste med frugt, som er sikre for din skægagame at spise:
-
Abrikos (uden sten).
-
Banan.
-
Blomme (uden sten)
-
Blåbær.
-
Brombær.
-
Cantaloupemelon.
-
Fersken (uden sten).
-
Figenkaktusfrugt.
-
Galiamelon.
-
Hindbær.
-
Honningmelon.
-
Jordbær.
-
Kirsebær (uden sten).
-
Mango.
-
Nektarin (uden sten).
-
Papaya.
-
Pære (uden sten).
-
Vandmelon.
-
Æble (uden kerner).
%20by%20fruit%20and%20vegetables.jpg)
På den anden side er der nogle ting, du bør undgå. Herunder er en liste med ting, der kan være giftige for din skægagame at spise:
-
Avocado.
-
Citrusfrugter.
-
Champignon.
-
Løg.
-
Rabarber.
-
Salater, udover dem der er listet. De er ikke som sådan giftige, men de risikerer at give din skægagame diarre.
Igen – husk at variation er nøglen til succes! Sørg altid for at vaske frugt og grønt godt, og hvis du plukker noget, så sørg for at det er fra et kemikaliefrit område. Skær det i mundrette stykker.
Når det gælder insekter, bør skægagamer under et halvt år tilbydes dem både morgen og aften. Mellem et halvt og et helt år skæres det ned til en gang om dagen, og efter din skægagame har nået et år, bør insekter kun tilbydes en gang eller to om ugen. Sørg for at gut-loade insekter, inden du bruger dem som foder.
Hvor mange insekter du bør fodre med, er svært at svare på. Det kommer blandt andet på størrelsen af din skægagame, hvor godt i stand den er, hvor sulten den lader til at være på en given dag osv. Mange advokerer for en tommelfingerregel der siger, at man bør fodre så mange insekter, som skægagamen vil spise på fem minutter – men det kommer igen lidt an på individet. Brug din sunde fornuft, og se hvad der virker rimeligt. Er du meget i tvivl, så snak eventuelt med din dyrlæge.
(Se ’’reptiler generelt’’ for mere information om insektarter, passende størrelse for foderinsekter, gut loading mm: Her).
Skægagamer kan godt have tendens til at blive overvægtige i fangenskab. Derfor er det vigtigt, at du holder øje med din skægagames vægt og stand. Har du en voksen skægagame som er ved at blive lidt rigeligt tyk, så er det måske værd at skære lidt ned for insekterne og frugt. Hvis du er i tvivl om, hvordan du holder øje med, om din skægagame er i passende stand, så spørg din dyrlæge om vedkommende vil forklare og vise dig det.
Supplementer
For at holde din skægagame sund og rask, er du nødt til at supplere med calcium og multivitamin. Det vil variere lidt fra person til person og fra produkt til produkt, præcis hvor ofte det anbefales, men en god tommelfingerregel er 2-3 gange om ugen for hver – du bør aldrig give begge supplementer på samme dag. Det kan fx se sådan her ud:
-
Mandag: Calcium.
-
Tirsdag: Multivitamin.
-
Onsdag: (Calcium).
-
Torsdag: Intet supplement.
-
Fredag: Calcium.
-
Lørdag: Multivitamin.
-
Søndag: Intet supplement.
Hvis du har en skægagame under 1 år, så bør du supplere lidt ekstra, eftersom de er i voksealderen så at sige. Skægagamer under 6 måneder bør suppleres med calcium fem gange om ugen og multivitamin de resterende to dage. Har du en skægagame mellem et halvt og et helt år kan du gøre det samme, men du kan nøjes med fire gange ugentligt for calcium og have en dag uden supplement, hvis du foretrækker.
Multivitaminpulveret giver du ved at drysse det på din skægagames grøntsager. Calciumpulver giver du de dage, hvor du tilbyder insekter (hvilket for voksne skægagamer jo ikke er hver dag).
Du behøver ikke drysse helt vildt meget vitaminpulver på grøntsagerne. Hvis du har det rigtige lys (og det har du selvfølgelig!)og giver din skægagame en ordentlig kost, så er et let drys nok.
Mht. insekter, så kan du fx lade dem hoppe lidt rundt i calciumpulver, før du fodrer med dem – men de behøver ikke være fuldstændig dækkede. Det er virkelig svært at give præcise beskrivelser af noget, som måles i ’’drys’’ – men er du meget i tvivl, så tal med din dyrlæge.
Når det kommer til præcist hvilket supplement du skal vælge, så er der enkelte ting, jeg vil anbefale at kigge efter. Når det kommer til calciumpulver, så vælg helst et uden fosfor, da det kan give problemer hvis din skægagame udvikler en ubalanceret calcium-til-fosfor ratio. Mht. multivitaminpulver kan det være en fordel at undgå pulver, der er tilsat A vitamin (tilsat beta-karoten i stedet). Du bør desuden undgå pulver tilsat D3 vitamin – men kun hvis du er helt sikker på, at dit UV-lys fungerer som det skal, da du ellers øger risikoen for metabolic bone disease hos din skægagame. Er du i tvivl om du bruger UV-lys korrekt/bør supplere med D3 eller ej, så tal med din dyrlæge.
Vand
Sørg altid for at din skægagame har adgang til rent drikkevand. Det er ikke sikkert du nogensinde vil se han eller hun benytte sig af det, men du bør tilbyde det alligevel - det kan også være han eller hun drikker, når du ikke ser det.
HÅNDTERING & ADFÆRD
Kommunikation og kropsprog
Her vil jeg lige nå omkring de typer af adfærd, som du oftest vil kunne se hos din skægagame. Det kan være svært at se om en skægagame er glad – men så længe den ikke udviser tegn på stress, skræk eller sygdom, så kan du nok godt gå ud fra at tingene er OK. Hvis din skægagame vender halespidsen opad er det som oftest et tegn på nysgerrighed.
En skægagame der er bange vil som oftest prøve at løbe væk eller søge skjul, eller vil måske trykke sig fladt ned mod jorden.
Skægagamer er kendt for at bruge deres ’’skæg’’ til at kommunikere med deres omgivelser. Et stort og sort skæg er et dårligt tegn og betyder, at din skægagame er utilfreds – er I fx stadig ved at lære hinanden at kende, så kan det være en advarsel mod at komme for tæt på. Især hvis du ser et oppustet sort skæg med en vidt åben mund er det bedst at holde sig på afstand. Selvom skægagamer sjældent bider, så fortæller den på den måde, at den stadig kan og vil, hvis du provokerer den. Hvis din skægagame på den anden side bare sidder med åben mund på sin solplads, så er det som regel bare for at temperaturregulere.
Har du flere skægagamer, der kan se hinanden, så vil de måske udvise territoriel adfærd. Det kan blandt andet ses som oppustning af skægget, ’’head bobbing’’, hvor skægagamen bevæger sit hoved op og ned eller et ’’vink’’. Head bobbing er som regel en måde at vise de andre, at man er stor og stærk og boss, mens et vink med armen er et tegn på underkastelse. Du kan måske også se de her adfærd, selvom du ikke har mere end én skægagame, og det kan være ret underholdende.
Håndtering +/- tæmning
Når du får din skægagame hjem er det vigtigt at give ham eller hende tid til at falde til i sine nye omgivelser. Giv din skægagame i hvert fald en, men også meget gerne to uger til at falde til før du rigtig begynder at introducere dig.
Når din skægagame er faldet til kan du begynde at introducere dig stille og roligt. Det handler mest om at gøre den vant til din lugt og din stemme. Tal roligt og bevæg dig langsomt/roligt også. Mange øgler udforsker deres omgivelser ved at slikke på ting – så hvis din skægagame slikker på din hånd fx er det fordi den er ved at finde ud af hvad du er for en. I starten vil den måske prøve at løbe væk, men burde efterhånden blive vant til dig og finde ud af, at du ikke er så farlig igen.
Når du føler dig ret sikker på, at din skægagame ikke er bange for dig, så kan du begynde at samle den op. Sørg for at støtte den underneden og alle fire ben. En skægagame der er tryg ved dig, vil højst sandsynligt bare sidde stille. Kæmper den meget imod, så er den måske alligevel ikke helt klar til at blive håndteret endnu, og det kan være en god ide at tage et skridt tilbage og bruge et par dage mere på at lære hinanden at kende, før du prøver igen.
Skægagamer og børn
Jeg vil mene, at skægagamer er gode reptiler til børn forstået på den måde at de har en god størrelse, hvor man ikke alt for nemt kan komme til at gøre skade på dem, og de er rolige væsner. Som sagt vil de oftest bare sidde stille. Måske vil nogle børn synes at det er lidt kedeligt – men andre vil måske foretrække at det er et dyr, som er lidt forudsigeligt og ikke laver mange vilde og hurtige bevægelser. Selvom de kan løbe hurtigt, så gør de det som oftest ikke mens de interagerer med deres ejere, ligesom de ikke springer og sjældent bider.
Dog vil jeg selvfølgelig altid advokere for, at man superviserer mindre børn, hvis de interagerer med skægagamer (men det gælder et hvilket som helst dyr i virkeligheden).
Hvordan ved jeg, om min skægagame fejler noget?
Reptiler kan generelt være svære på det her område, fordi de ikke viser tegn på sygdom. Dog er der nogle ting, som du kan holde øje med. Render din skægagame rundt med sort skæg og/eller munden åben hele tiden, og hvor der ikke umiddelbart er en grund til det, så kan det være et tegn på, at der er noget galt. Du kan også holde øje med din skægagames vægt og kropsform, og det kan være en god ide at veje din skægagame ugentligt og skrive vægten ned – på den måde kan du reagere, hvis den pludselig taber sig fx. Hvis den pludselig holder op med at spise eller producere afføring og urater, kan der også være noget galt.
Derudover vil jeg råde dig til simpelthen at bruge din mavefornemmelse. Du kender din skægagame bedst, og det er dig, der har de bedste forudsætninger for at opfange det, hvis noget ikke er som det plejer.
PLEJE &
PRÆVENTIV MEDICIN
Når du får din skægagame hjem
Når du får din skægagame hjem, bør den være i karantæne i en periode – især hvis du har andre reptiler i hjemmet. Det indebærer at huse din skægagame væk fra dine andre reptiler, dvs. i et andet lokale, samt at vaske hænder mellem at du håndterer de forskellige reptiler (hvad du dog altid bør gøre alligevel). Det kan desuden være en god ide at huse din nye skægagame i et midlertidigt karantæne-setup, før du introducerer den til sit permanente hjem – dette er isæt vigtigt, hvis du vælger at gå den bioaktive vej, da sådan et set-up ikke på samme måde kan rengøres og desinficeres. Til gengæld kan du så bruge karantæne-perioden på at få dit bioaktive set-up ordentligt op at køre, inden du introducerer din skægagame til sit nye permanente hjem.
Jeg vil anbefale at du bruger karantæneperioden på at arrangere en tur til dyrlægen. Lad din dyrlæge lave et sundhedstjek på din nye skægagame, når du får den hjem. På den måde kan dyrlægen eventuelt opfange sygdomme, selv hvis skægagamen ikke har symptomer, før det udvikler sig/kan behandle det, så det ikke spreder sig til fx andre reptiler i hjemmet. Det tillader desuden dyrlægen at indsamle nogle data som fx vægt, hvilket kan være en hjælpsom indikator, hvis din skægagame på et senere tidspunkt skulle komme til at fejle noget. Dyrlægen kan desuden rådgive dig på områder, som du føler du kunne bruge noget hjælp med, og kan fx også bekræfte kønnet på din skægagame, hvis du skulle være i tvivl.
Det kan desuden være en god ide at medbringe en afføringsprøve til dette første sundhedstjek. På den måde kan dyrlægen udføre nogle tests og fx udelukke eller bekræfte, om din skægagame har parasitter i sin mavetarmkanal. Afføringsprøven bør være så frisk som muligt.
Helbredstjek
I en ideel verden vil jeg anbefale, at du tager din skægagame til dyrlægen en gang om året for at få et sundhedstjek. På den måde kan dyrlægen løbende holde øje med, hvordan han eller hun vokser samt holde øje med vægt, eventuelle problemer din skægagame har eller har haft, ligesom det giver dig mulighed for at stille spørgsmål. Det drejer sig oftest om 10-15 minutter en gang om året, som kan være givet godt ud. Din dyrlæge vil måske anbefale, at du medtager en afføringsprøve til det årlige sundhedstjek også.
Alternativt, hvis du ikke ønsker at få din skægagame sundhedsundersøgt årligt, så kan du indsamle en afføringsprøve og aflevere hos din dyrlæge en gang om året eller halvårligt i stedet, da dette kan give visse informationer om din skægagames sundhedsstatus, uden at dyrlægen ser den.
Forsikring
En del forsikringsselskaber tilbyder i dag forsikringer til smådyr udover hunde og katte. Det kan eventuelt give dig ro i sjælen at vide, at der er hjælp til at dække udgifterne, hvis din skægagame skulle få nogle uventede helbredsproblemer og dermed dyrlægebesøg og -regninger. Forhør dig ad hos forskellige selskaber og se hvad de kan tilbyde.
Hvis du ikke synes en forsikring er pengene værd, så er et alternativ at lægge et bestemt beløb til side hver måned. På den måde har du en buffer/en opsparing at tage af, som kan hjælpe med at dække både forudsete og uforudsete ture til dyrlægen.
Turen til dyrlægen
For at gøre turen så lidt stressende som muligt er der et par ting du kan gøre. En af de vigtigste ting er at sørge for, at din skægagame ikke bliver for kold. Det gør ikke så meget, hvilken form for kasse du transporterer den i, fx plastik eller pap, så længe der er luft og din skægagame kan holde varmen. Du kan supplere varme på mange forskellige måder – fx med en snuggle safe, en flaske med varmt vand eller en sok med ris efter en tur i mikroovnen. Det er dog vigtigt, at varmekilden ikke er for varm – hvis du brænder dig på det, så kan din skægagame også.
Det næste du kan gøre, er at sørge for, at der er mørkt og roligt. Det kan fx gøres ved bare at dække kassen til med et håndklæde eller lignende og lade være med at skrue bilradioen op for fulde gardiner.
Når du kommer hen til dyrlægen, kan du desuden informere dem om, at du gerne vil vente i bilen med din skægagame, indtil det er jeres tur. På den måde kan I undgå eventuel stress forbundet med fx lyden ad gøende hunde i venteværelset.
Badning og hamskifte
Det har traditionelt set været anbefalet at bade sin skægagame op til flere gange ugentligt, men det har efterhånden vist sig at være uhensigtsmæssigt. Du kan sagtens nøjes med at give din skægagame et bad en gang om måneden eller sjældnere - eller slet ikke, medmindre der er en speciel grund til det. Et alternativ til at bade din skægagame er at have en stor og tung nok vandskål til at den selv kan kravle ind og soppe lidt, når og hvis den skulle få lyst.
Tidspunkter, hvor det kan være en hjælp at bade din skægagame lidt oftere end normalt er blandt andet under hamskifte, efter æglægning eller hvis din skægagame er syg (i så fald bør du selvfølgelig tage den til dyrlægen også). Du bør altid supervisere din skægagame, mens den er i bad, især hvis du har andre dyr i huset. Efter badet kan du duppe din skægagame af i et dedikeret håndklæde.
Som andre øgler skifter skægagamer ham lidt ad gangen, modsat slanger. Det bør ikke være nødvendigt at hjælpe din skægagame med at skifte ham medmindre du har problemer med dit set-up og/eller din skægagame er syg, og derfor bør du ikke pille det af, men lade din skægagame selv klare det – hammen falder af, når den er klar.
Hvis din skægagame skulle ske at have problemer med sit hamskifte, så vil det især være vigtigt at holde øje med blandt andet tæer og halespids, da det ofte er disse områder, hvor ham kan komme til at sidde fast og i værste tilfælde kan tæer fx falde af, hvis der bliver lukket for blodtilførslen. Hvis din skægagame lader til at have problemer med at skifte ham er det en god ide at kontakte dyrlægen for at finde årsagen, så det kan korrigeres og problemet ikke opstår igen. Det kan være en god ide at skrive ned, hvornår din skægagame skifter ham, så du kan svare på det, hvis din skægagame skulle blive syg og dyrlægen eventuelt spørger om sidste hamskifte. Vejer du din skægagame kan du eventuelt nedskrive informationerne samme sted.
Du kan selv lære at klippe din skægagames negle. Hvis du ikke føler dig helt tryg ved det, så kan du spørge din dyrlæge om vedkommende vil vise dig, hvordan man gør.
ØVRIGE OVERVEJELSER
Levetid
En skægagame kan leve op til 10-15 år med den rigtige pleje. Dog er der desværre mange, der ikke bliver så gamle, netop fordi de ikke får de optimale forhold, som de har brug for. Forhåbentligt ved du nu alt det, du har brug for, for at kunne passe godt på din skægagame – og så er det vigtigt lige at have med i overvejelserne, at det er en langvarig forpligtelse.
Levende insekter
Hvis du har det svært med tanken om at skulle fodre med insekter (måske bare tanken om eventuelt at skulle røre ved dem eller have dem i huset), så er en skægagame ikke for dig. Dog behøver man dog ikke direkte røre ved insekterne (det har jeg det også selv stadig lidt stramt med nogle gange), men man kan bruge en tang i stedet til at flytte dem derhen, hvor man vil have dem.
Dvale/brumation
I naturen vil voksne skægagamer gå i dvale i vinterperioden. Jeg vil anbefale, at du lader være med at forsøge at forcere denne adfærd, da du risikerer at gøre en del mere skade end gavn. Nogle skægagamer vil af sig selv blive mere inaktive og begynde at gå i dvale på bestemte tidspunkter af året, fordi det ligger dybt i dem, at de skal. Hvis din skægagame viser tegn på at ville gå i dvale, så tag den til dyrlægen. Et sundhedstjek og en afføringsprøve er første skridt til at bestemme, hvorvidt din skægagame kan holde til dvale. Herefter kan din dyrlæge også hjælpe med at guide dig i, hvordan du bedst forholder dig til dvaleperioden. Skægagamer under et år gamle bør ikke gå i dvale.
RESUMÉ/TJEKLISTE
-
Et passende vivarium/terrarium.
-
UV-lys-kilde.
-
Varmelampe med termostat.
-
Et UV-meter/solar-meter til at måle mængden af UV-stråling fra kilden.
-
Termometer til at måle temperatur (helst to – en til hver ende).
-
Temperature gun/infrarødt termometer.
-
Hygrometer til at måle fugtighed.
-
En timer til at kontrollere lys og dermed dagslængde.
-
Et passende substrat.
-
Øvrig berigelse til vivariet/terrariet.
-
Grøntsager og insekter til foder.
-
Calcium og vitamin supplementer af god kvalitet.
-
Vandskål.
-
Penge til dyrlægebesøg, regelmæssigt indkøb af foder, substrat, regelmæssig udskiftning af UV-lyskilde mm.
