HUSNING
En voksen kornsnog bør holdes i et vivarium på minimum 120x50x50cm eller lignende – men også gerne større (dette giver også en bedre temperaturgradient), ligesom vivariet gerne må være højere. Yngre og dermed mindre kornsnoge kan selvsagt klare sig med mindre plads og nogle siger, at man godt kan give dem for meget plads, og at de i så fald føler sig udsatte og eventuelt vil nægte at spise.
Personligt ville jeg bare få et vivarium, som passer i størrelsen til en voksen kornsnog, og som slangen kan ’’vokse ind i’’. Tager man sig forholdsregler og giver sin kornsnog det, den har brug for, så burde det ikke være et problem. I naturen har de jo selvsagt uendeligt meget plads og finder ud af at kunne føle sig trygge. Jeg ville personligt altid være mere urolig for at give for lidt end for meget plads.
Det kan eventuelt være værd at overveje et vivarium, som åbner fra siden i stedet for fra oven. Det kan virke mindre skræmmende for din kornsnog på den måde, når du kommer for at tage den ud, da rovdyr i naturen ville komme ovenfra. En anden ting, du kan gøre for at minimere risikoen for at din kornsnog føler sig udsat/stresset/bange og derfor giver problemer, er at sørge for, at kun fronten af vivariet er af glas. Det vil sige, selv hvis du har et vivarium kun af glas, så mal de andre overflader sort udenpå eller dæk dem til med noget andet materiale, som gør dem mørke. Du kan også installere en baggrund, hvis du synes det tilfører noget positivt til vivariets udseende og er mere spændende end bare en omgang sort maling. På den måde føler slangen sig ikke udsat – kan den ikke se dig og andre bevægelser fra mange vinkler på en gang, virker det mindre stressende.
Som med alle slanger er det vigtigt at sikre sig, at de ikke kan skubbe låg eller dør op/til siden, da du ellers risikere din slange kommer på afveje. Ideelt set kan man få et vivarium, hvor åbningen kan låses, hvilket løser dette eventuelle problem.
Temperatur, luftfugtighed og dagscyklus
Den kølige ende af vivariet bør være ~23ºC og den varme ende ~32ºC. Du bør have et termometer i hver ende af vivariet, og en temperature gun er en hurtig måde at måle temperaturen af overflader i vivariet. Temperaturen om natten bør ikke falde under ~20ºC.
Brug en afskærmet varmelampe i den varme ende af vivariet – afskærmning er vigtigt for at undgå at din slange kan komme i direkte kontakt med lampen og brænde sig. Sørg altid for at varmelamper er tilsluttet en termostat, både for at undgå elektriske kortslutninger men også for at sikre dig, at temperaturen altid er korrekt.
Luftfugtigheden bør være 65-75 % og bør måles med et hygrometer, men det er også fint, at der på nogle tidspunkter af dagen, bliver tørret lidt ud og at den i så fald er lavere i perioder. Det er højere end for fx kongepytoner og for at holde luftfugtigheden høj nok generelt set, kan man fx sprøjte vivariet med vand en gang om dagen. Alternativt findes der nu om dage forskellige systemer, som man kan installere til at sprøjte en bestemt mængde vand på bestemte tidspunkter – på den måde skal du ikke selv huske at gøre det.
Jeg vil altid anbefale, at du bruger UV lys til slanger – også de nat- eller tusmørkeaktive, da der er nogen evidens for, at det er med til at forbedre deres sundhed og velfærd. En UV-kilde af lav-intensitet er nok til en kornsnog, og du bør sørge for et UV-index mellem 0,5 og 1 på solbadningspladsen. Husk at UV lys ikke kan trænge gennem glas eller plastik og at UV-lyskilder skal skiftes hver 6. - 12. måned også selvom de stadig udsender synligt lys. Kig efter hvad producenten anbefaler og/eller brug et UV-meter til at holde øje.
En 12 timers dagscyklus med 12 timers lys/UV-lys og 12 timers mørke/nat er passende for en kornsnog. Eventuelt kan du med fordel variere dagslængden med +1 time i sommermånederne og -1 time i vintermånederne. Det nemmeste er at have lyset/pærerne sat til en timer, så de automatisk tænder og slukker på samme tid hver dag.
Tilbehør
-
Huler: Alle slanger inklusive kornsnoge bør have adgang til gemmesteder.
- Huler behøver ikke være særlig fancy, og du kan tilbyde forskellige typer: Korkbark, plastik, imiteret sten osv. Du kan altid tilbyde huler i flere størrelser og af forskellige materialer.
​
- Du bør som minimum have en hule i den kolde ende og en hule i den varme ende af vivariet – men ideelt set også gerne flere. Jo større vivarium du har, jo flere forskellige huler kan du tilbyde spredt ud over varmegradienten.
-
Fugtskjul: Det er en god ide at tilbyde et fugtskjul, som din kornsnog kan bruge, hvis den synes den har brugt for lidt hjælp, når den begynder at skifte ham.
- Et fugtskjul er en hule fyldt med fugtigt sphagnum mos eller køkkenrulle.
​
- Hvis din kornsnog altid opholder sig i fugtskjulet, kan det være værd kun at sætte det ind, når den begynder at skifte ham – alternativt kan det være du har et problem med for lav fugtighed i dit vivarium, som du bør gøre noget ved.
​
-
Solbadningsplads: Placer fx en større sten eller lignende i solbadningsområdet/under varmelampen. På den måde kan din kornsnog suge varme til sig fra stenen, hvis den har brug for det/lyst.
​
-
Grene: Kornsnoge kan godt lide at klatre og udforske deres omgivelser i højden, så giv dem gerne fx grene at klatre på – bare sørg for de står godt fast. Det giver desuden flere teksturer, som kan hjælpe under hamskifte.
Substrat
Et kornsnog-vivarium ville være virkelig velegnet til et bioaktivt set-up med en passende jordblanding og levende planter.
Ønsker du ikke at gå den bioaktive vej, kan du stadig bruge passende reptil-jord/sandblandinger (undgå dog rent sand), og det er oftest det bedste, da kornsnoge som nævnt har behov for en vis fugtighed. Det kræver blandt andet et substrat, som kan holde på fugtighed uden at mugne. De bedste muligheder er en blanding af matjord ’’ReptiSoil’’ fra ZooMed og legesand (som det man bruger i sandkasser) (cirka 40/40/20). Alternativt kan man bruge udelukkende ReptiSoil. Der findes muligvis andre alternativer, men visse produkter som er tilgængelige i andre dele af verden, kan vi desværre ikke få fingrene i i Danmark (endnu). Substrater baseret på kokosavne kan godt bruges, men med arter der kræver en høj luftfugtighed, risikerer du, at d får problemer med svamp.
Hvad end du ender med at bruge, så sørg altid for, at løse substrater er beregnede til dyre/reptilhold og er fri for kemikalier og lignende.
Rengøring
Medmindre du har et bioaktivt set-up, er det vigtigt aktivt at sørge for at holde din kornsnogs omgivelser rene. Du bør fjerne afføring, når du ser det.
Du bør hovedrengøre vivariet cirka en gang om måneden. Husk at opbevare din kornsnog i et andet lokale, mens du gør rent, så han eller hun ikke kommer i kontakt med dampe eller aerosoler fra rengøringsmidler, og husk at vaske godt efter med vand for at fjerne rester af rengøringsmidler fra vivariets overflader.
Vivariets placering
Placer gerne viviariet i bordhøjde og ikke direkte op ad en varmekilde som fx en radiator eller i solskin fra et vindue, samt heller ikke fx i træk. Det kan også være værd at placere vivariet i et rum, hvor der ikke sker for meget, så du ikke fx forstyrrer din kornsnogs døgnrytme.
SELSKAB
Du bør ikke holde flere kornsnoge sammen. Der er nogle, der vil gøre det og selvom det måske ikke lader til at skabe problemer, så kan det nemt være, at det er stressende for slangerne, selv hvis det ikke er åbenlyst. Jeg synes personligt ikke det er værd at gøre det, og risikere at kompromittere deres velfærd. I naturen er de også solitære.
Det er vigtigt at huske, at slanger (og reptiler generelt) ikke er mennesker og at vi derfor ikke skal tillægge dem vores følelser. Selvom vi måske tænker, at vi godt ville kunne tænke os en ven, så vil en kornsnog synes det er federe at have lov at have sit vivarium for sig selv.
Kornsnoge og andre dyr
Ligesom du ikke bør holde flere kornsnoge sammen, bør du aldrig holde kornsnoge sammen med andre typer af slange – eller andre typer af reptiler generelt for den sags skyld.
Dog er der ikke noget i vejen for, at du kan have andre kæledyr i dit hjem – de bør bare ikke interagere med din kornsnog. Hvad end det så er en hund, en hamster eller en parakit, så er der ikke nogen grund til at tage en chance med noget, der kunne ende galt – enten i bid eller stress.
Hvis du har flere reptiler i hjemmet, bør du vaske hænder indimellem håndtering af de forskellige reptiler for at minimere risikoen for at sprede eventuelle sygdomme (også selvom du har haft en passende karantæneperiode). I virkeligheden bør du altid vaske hænder efter at have håndteret din kornsnog uanset.
FODRING
Basis diæt
Som med langt størstedelen af slanger, spiser kornsnoge hele byttedyr. Som tommelfingerregel har et passende byttedyr nogenlunde samme størrelse, som det bredeste sted på din slange. Kornsnoge er ikke kendt for at være lige så kræsne som fx kongepytoner og har derfor højst sandsynligt ikke noget imod en varieret diæt.
En kornsnog, der stadig er i voksealderen bør fodres hver 5. til 10. dag cirka, mens voksne bør fodres hver 10. til 14. dag – den præcise frekvens kommer an på den individuelle slange.
Med langt de fleste typer af reptiler og andre eksotiske kæledyr, er det en fordel at veje dit dyr cirka en gang om ugen og så skrive det ned i en bog. Det samme gælder kornsnoge. Som hovedregel siger vi, at det er okay, så længe slangen ikke taber mere end 10 % af sin kropsvægt (og ikke er meget overvægtig i forvejen). En slange, der er blevet voksen, bør holde sin vægt rimelig stabil.
Det kan desuden være en hjælp at holde øje med din kornsnogs body condition score (BCS) – dens form på en skala fra 1-5 eller 1-9 – lige så meget som dens vægt. Begynder din slange at blive tyk i det, så kan det være en ide at gå længere mellem fodringer, og hvis du synes den er tynd (og ikke har grund til at tro, at der er andet galt), så kan du omvendt skrue op for fodrings-frekvensen. Du kan spørge din dyrlæge, om vedkommende vil vise dig, hvad man skal holde øje med, når man vurderer en slanges BCS.
Du kan læse mere om fodring af slanger i afsnittet om reptiler generelt her:
Supplementer
Historisk set er man gået ud fra, at slanger får al den næring de har brug for fra deres diæt, da de spiser hele byttedyr, og at det derfor ikke er nødvendigt at bruge supplementer. De seneste par år har der dog været studier der viser, at de kan have godt af lidt hjælp alligevel. Drys lidt calcium og vitaminpulver af god kvalitet (evt. et kombi-produkt) på din kornsnogs måltid fx hver tredje eller fjerde gang, den spiser. Det kan ikke gøre nogen skade, men det kan eventuelt gøre en positiv forskel for dens helbred. Hvis du bruger UVB til din kornsnog - hvilket jeg jo anbefaler at du gør - bør du vælge et tilskudspulver uden D3-vitamin. Hvis du ikke bruger UVB, da vælg et tilskud med D3.
Vand
Din kornsnog bør have adgang til rent og frisk vand til enhver tid, så skift det dagligt/når du ser, der er brug for det. Du kan eventuelt tilbyde din kornsnog en ret stor vandskål, som den har muligheden for at bade i, hvis den skulle have lyst - dog bør den ikke bruge al sin tid på at bade; det kan være et tegn på, at der er noget galt. Det kan være en fordel at skålen er tung, så den ikke nemt vælter rundt. En stor vandskål kan desuden hjælpe med at holde luftfugtigheden oppe.
%20drinking%20water%20while%20putting%20her%20head%20down%20deep%20u.jpg)
HÅNDTERING & ADFÆRD
Kommunikation og kropsprog
Slanger udforsker deres omgivelser blandt andet ved at spille med tungen – det er helt normalt og ikke et tegn på aggression. En rolig slange spiller langsomt med tungen, mens en hurtigt bevægende tunge oftere er forbundet med en reaktion på mad.
Nogle kornsnoge vil forsøge at rasle med deres halespids i et forsøg på at skræmme en trussel væk.
Håndtering +/- tæmning
Når du får din kornsnog hjem, er det vigtigt at give ham eller hende tid til at falde til i sine nye omgivelser. Giv den i hvert fald en, men også meget gerne to uger til at falde til før du rigtig begynder at introducere dig og vent gerne til efter den har taget sit første måltid. Mange slanger nægter nemlig at spise, hvis de er stressede. Husk ikke at håndtere din kornsnog i to dage efter den har spist, så den har tid til at fordøje sit måltid.
Når din kornsnog er faldet til, kan du begynde at introducere dig stille og roligt. Det handler mest om at gøre den vant til din lugt og vibrationerne fra din stemme. Tal roligt og bevæg dig langsomt/roligt også. Sørg desuden for, at din slange er vågen – du ville nok også blevet forskrækket, hvis du vågnede ved, at en kæmpe samlede dig op!
​
En baby kan tage længere tid at gøre håndtam end en voksen. Hvis du tænker på det fra slangens perspektiv, så er verden et noget mere skræmmende sted, når man er helt lille. Derfor kan unge/små slanger kræve lidt mere arbejde og tålmodighed. Det kan også være nødvendigt at håndtere dem dagligt i en periode, indtil de finder ud af, at du altså ikke er farlig og ikke vil spise dem. Det er nødvendigt at blive ved, selvom de måske bider – husk at en slange ikke bider af ondskab, men i selvforsvar. Med regelmæssig håndtering, falder de dog til ro og bliver medgørlige, og så er det desuden begrænset, hvor stor skade en baby-kornsnog kan gøre med sine bittesmå tænder.
En voksen kornsnog, som er vant til håndtering, bider sjældent. En kornsnog, der vil bide, vil oftest indikere dette ved at indtage en ’’strike’’-position – kroppen er formet som et S og slanger ’’står op’’ og kigger meget fokuseret på den eller det, som den overvejer at slå ud efter. En slange, der er ved at skifte ham, er desuden mere irritabel og derfor er det et dårligt tidspunkt at håndtere dem på. Desuden kan de fleste slanger lære at forbinde et signal med noget bestemt, fx så de ved at nu er det håndteringstid og ikke fodringstid. Fx kan de lære at forbinde en slangekrog med håndtering, hvilket kan få bragt dem ud af et eventuelt mad-humør så at sige. Sørg selv sagt også altid for, at dine hænder ikke lugter af mad, og at du ikke har en rotte til at tø op lige ved siden af, hvor I opholder jer, så du undgår at blive bidt fordi din kornsnog blev forvirret over, at du duftede lækkert.
Kornsnoge og børn
Kornsnoge kan være et rigtig godt og sjovt valg for (lidt større) børn – selvfølgelig børn, der ønsker en slange og ikke er bange for dem vel at mærke. Det er blandt andet fordi de er en mere aktiv art af slange, hvilket gør dem mere spændende at se på og interagere med end fx kongepytoner, der sidder mere stille.
Hvordan ved jeg, om min kornsnog fejler noget?
Reptiler kan generelt være svære på det her område, fordi de ikke viser tegn på sygdom. Dog er der nogle ting, som du kan holde øje med, fx vægt og kropsform. Det kan være en god ide at veje din kornsnog ugentligt eller med et par ugers mellemrum og skrive vægten ned – på den måde kan du reagere, hvis den pludselig taber sig fx.
Derudover vil jeg råde dig til simpelthen at bruge din mavefornemmelse. Du kender din kornsnog bedst, og det er dig, der har de bedste forudsætninger for at opfange det, hvis noget ikke er som det plejer.
PLEJE &
PRÆVENTIV MEDICIN
Når du får din kornsnog hjem
Når du får din kornsnog hjem, bør den være i karantæne i en periode – især hvis du har andre reptiler i hjemmet. Det indebærer at huse den væk fra dine andre reptiler, dvs. i et andet lokale, samt at vaske hænder mellem at du håndterer de forskellige reptiler (hvad du dog altid bør gøre alligevel). Det kan desuden være en god ide at huse din nye kornsnog i et midlertidigt karantæne-setup, før du introducerer den til sit permanente hjem – dette er isæt vigtigt, hvis du vælger at gå den bioaktive vej, da sådan et set-up ikke på samme måde kan rengøres og desinficeres. Til gengæld kan du så bruge karantæne-perioden på at få dit bioaktive set-up ordentligt op at køre, inden du introducerer din kornsnog til sit nye permanente hjem.
Jeg vil anbefale at du bruger karantæneperioden på at arrangere en tur til dyrlægen. Lad din dyrlæge lave et sundhedstjek på din nye kornsnog, når du får den hjem. På den måde kan dyrlægen eventuelt opfange sygdomme, selv hvis den ikke har symptomer, før det udvikler sig/kan behandle det, så det ikke spreder sig til fx andre reptiler i hjemmet. Det tillader desuden dyrlægen at indsamle nogle data som fx vægt, hvilket kan være en hjælpsom indikator, hvis den på et senere tidspunkt skulle komme til at fejle noget. Dyrlægen kan desuden rådgive dig på områder, som du føler du kunne bruge noget hjælp med, og kan fx også bekræfte kønnet på din kornsnog, hvis du skulle være i tvivl.
Det kan desuden være en god ide at medbringe en afføringsprøve til dette første sundhedstjek. På den måde kan dyrlægen udføre nogle tests og fx udelukke eller bekræfte, om din kornsnog har parasitter i sin mavetarmkanal. Afføringsprøven bør være så frisk som muligt.
Helbredstjek
I en ideel verden vil jeg anbefale, at du tager din kornsnog til dyrlægen en gang om året for at få et sundhedstjek. På den måde kan dyrlægen løbende holde øje med, hvordan han eller hun vokser samt holde øje med vægt, eventuelle problemer din kornsnog har eller har haft, ligesom det giver dig mulighed for at stille spørgsmål. Det drejer sig oftest om 10-15 minutter en gang om året, som kan være givet godt ud. Din dyrlæge vil måske anbefale, at du medtager en afføringsprøve til det årlige sundhedstjek også.
Alternativt, hvis du ikke ønsker at få din kornsnog sundhedsundersøgt årligt, så kan du indsamle en afføringsprøve og aflevere hos din dyrlæge en gang om året eller halvårligt i stedet, da dette kan give visse informationer om din slanges sundhedsstatus, uden at dyrlægen ser den.
Forsikring
En del forsikringsselskaber tilbyder i dag forsikringer til smådyr udover hunde og katte. Det kan eventuelt give dig ro i sjælen at vide, at der er hjælp til at dække udgifterne, hvis din kornsnog skulle få nogle uventede helbredsproblemer og dermed dyrlægebesøg og -regninger. Forhør dig ad hos forskellige selskaber og se hvad de kan tilbyde.
Hvis du ikke synes en forsikring er pengene værd, så er et alternativ at lægge et bestemt beløb til side hver måned. På den måde har du en buffer/en opsparing at tage af, som kan hjælpe med at dække både forudsete og uforudsete ture til dyrlægen.
Turen til dyrlægen
For at gøre turen så lidt stressende som muligt er der et par ting du kan gøre. En af de vigtigste ting er at sørge for, at din kornsnog ikke bliver for kold. Det gør ikke så meget, hvilken form for transport du bruger, så længe der er luft og varme. Mange mennesker bruger plastikkasser med lufthuller eller pudebetræk. Du kan supplere varme på mange forskellige måder – fx med en snuggle safe, en flaske med varmt vand eller en sok med ris efter en tur i mikroovnen. Det er dog vigtigt, at varmekilden ikke er for varm – hvis du brænder dig på det, så kan din kornsnog også.
Det næste du kan gøre, er at sørge for, at der er mørkt og roligt. Det kan fx gøres ved bare at dække kassen til med et håndklæde eller lignende og lade være med at skrue bilradioen op for fulde gardiner.
Når du kommer hen til dyrlægen, kan du desuden informere dem om, at du gerne vil vente i bilen med din kornsnog, indtil det er jeres tur. På den måde kan I undgå eventuel stress forbundet med fx luften af hunde i venteværelset.
%20in%20Florida%3B%20mouth%20open.jpg)
Badning og hamskifte
Nogle kornsnoge kan lide at få et bad i 5-15 minutter med et par ugers mellemrum, mens andre måske ikke bryder sig om det. Sørg altid for at holde øje med din kornsnog, mens den bader. Mange reptiler vil gå på toilettet i vandet, og i så fald er det et passende tidspunkt at afslutte badet på, når slangen har gjort sit. Hvis din kornsnog har problemer med hamskifte, kan et bad desuden hjælpe. Det er dog et tegn på, at der er noget i din slanges miljø, som ikke er som det skal være. Har din slange problemer med hamskifte, bør du altid undersøge hvorfor – det er ikke en løsning bare at give den et bad, når det er tid til at skifte ham.
Alternativt kan du tilbyde en stor og tung nok vandskål til, at din kornsnog selv kan bade i sit vivarium, når og hvis den har lyst. Vær dog opmærksom på, at hvis din kornsnog hele tiden ligger i sin vandskål kan det være tegn på, at der er noget galt.
ØVRIGE OVERVEJELSER
Levetid
​
I fangenskab og altså som kæledyr, kan kornsnoge leve 15-20 år eller endnu længere, hvis de får ordentlig pleje og gode forhold at leve under.
Aktive periode
​
Kornsnoge er nataktive/skumringsaktive og mest aktive omkring tusmørke, dvs. omkring solop- og -nedgang.
​
Dvale/brumation
​
I naturen vil kornsnoge gå i dvale i de koldere måneder. Jeg vil dog ikke anbefale dig at inducere dette selv. Der er ingen grund til at kornsnoge i fangenskab skal i dvale (udover muligvis avl) og du risikerer at gøre meget mere skade end gavn.
​
Slange-bange
​
Mange mennesker er bange for slanger. Det er måske værd at tænke over, hvis der er nogen i ens nærmeste omgangskreds, der er hunderæd, men det bør samtidig ikke afholde dig fra at holde en kornsnog, hvis det er det rigtige kæledyrs-match for dig. Måske kan din kornsnog endda hjælpe venner og bekendte lidt af med deres frygt for slanger? – ofte skal det hele bare afmystificeres en smule og så er det hele pludselig meget mindre skræmmende.
Fodringstype
​
Har du svært ved tanken om at skulle fodre et dyr med et andet dyr (selvom byttedyret ikke længere er i live), så er det måske værd at overveje et andet kæledyr – der findes masser af dyr og typer af reptiler, som ikke kræver dette.
RESUMÉ/TJEKLISTE
-
Et passende vivarium/terrarium.
​
-
UV-lys-kilde.
​
-
En primær varmekilde.
​
-
En sekundær varmekilde, som fx en måtte eller en lampe.
​
-
Et UV-meter/solar-meter til at måle mængden af UV-stråling fra kilden.
​
-
Termometer til at måle temperatur.
​
-
Termostat.
​
-
Hygrometer til at måle fugtighed.
​
-
Adgang til køb af passende frosne byttedyr.
​
-
En timer til at kontrollere lys og dermed dagslængde.
​
-
Et passende substrat.
​
-
Øvrig berigelse til vivariet/terrariet.
​
-
Penge til dyrlægebesøg, regelmæssigt indkøb af foder, substrat, regelmæssig udskiftning af UV-lyskilde mm.
%20is%20a%20North%20American%20species%20of%20rat%20snake%20that%20subdu.jpg)
%20(Elaphe%20guttata%20_amelanistic_).jpg)
