HUSNING
Som altid: Mere plads er bedre; gerne flere meter i alle retninger. Fugle er fra naturens side udstyret med evnen til at flyve, og det er vigtigt at de har muligheden for at gøre det, også i fangenskab. Jo mere plads, du kan give dem, jo bedre vil det altid være, og en voliere ville være det ultimative valg. Som jeg også har nævnt med andre fugle, så er længde mindst lige så vigtigt som højde.
Nogle arter af duer er en del større end andre, så jo større fuglene er, jo mere plads skal de selvsagt have.
Duer kan huses både inden for og uden for. Hvis man gerne vil anlægge en større voliere, kan det være nemmere at benytte sig af udendørsarealer. Evt. kan man konvertere en udendørsbygning som fx et skur til en voliere. Der er visse ting, man bør have med i sine overvejelser, når man designer sin voliere:
-
Vejr: Det danske vejr er omskifteligt. Duer er relativt hårdføre, men en konstruktion bør stadig kunne beskytte dem mod ekstremer af vejr med skygge i godt vejr og læ i dårligt. Duer kan godt lide at have mulighed for at sole sig, når vejret er godt.
-
Ventilation: Som når man designer et hønsehus, er man nødt til at forsøge at finde en balance mellem god ventilation men samtidig undgå decideret træk.
-
Tag: Et tag kan både give skygge i varmen og læ i dårligt vejr. Det minimerer også risikoen for smittespredning med sygdomme fra vilde fugle, der flyver hen over volieren, så deres afføring ikke ender direkte inde hos dine duer.
-
Rengøring: Hvor nemt er det at rengøre? Betongulv fx er nemt at rengøre og desinficere.
-
Skadedyr og rovdyr: Hvis ikke betongulv er en mulighed, da kan det være en god ide at grave net ned i jorden, så rov- og/eller skadedyr ikke kan grave sig ind fra neden. Det er også værd at bruge net, hvor hullerne er så tilpas små, at fx mus ikke kan komme igennem.
-
Dobbeltdøre: Duer er ikke kendt for at være escape-artists, men der kan være en sikkerhed i at have en dobbeltdør i indgangen til volieren.
Holder du dine duer inden for, er det nødvendigt at de bruger tid uden for buret hver dag, så de har mulighed for at motionere og strække både ben og vinger.
Møblement og accessories
Duer er i forhold til mange andre fugle relativt low maintenance, men de kan godt lide at hygge sig.
-
Hvis du ikke har mulighed for at give dine duer adgang til direkte sollys, dvs. sollys der ikke bliver filtreret af glas eller plast, så sørg for at give dem en UV-lampe. Den bør være tændt ca. 4 timer hver dag, og kan evt. sættes på en timer, så den selv automatisk tænder og slukker. Det er vigtigt, at du anskaffer dig en UV-lampe til fugle, og ikke til fx reptiler, da de ikke har de samme behov.
-
Duer kan ligesom mange andre fugle godt lide at bade. Giv dem derfor gerne muligheden fx ved hjælp af et fuglebad eller alternativt bare en skål eller et fad med vand, der skiftes regelmæssigt.
-
Giv dine duer forskellige steder at sidde. Duers fødder er ikke ligesom papegøjers, og de bruger ikke lige så lang tid på at sidde på en pind, som papegøjer gør. Duer findes også ofte ved jorden. Du kan give dine duer et varieret udvalg af siddepinde i forskellige naturlige materialer og størrelser, men også hylder. På den måde har de mulighed for at sidde i mange forskellige stillinger med deres fødder, hvilket er med til at bidrage til fodsundhed hos dem.
-
Ligesom høns bør duer have redekasser. Det kan du give dem på forskellige måder, og du kan kreere dem af forskellige materialer. Det kan være værd at overveje, hvilke materialer, der er nemme at rengøre.
-
Man tænker det måske ikke, men duer er intelligente og kan komme til at kede sig, ligesom andre typer af fugle. Giv dem derfor gerne adgang til legetøj af forskellige typer, som kan hjælpe med at underholde dem. Rotér eventuelt legetøjet, så det ikke altid er det samme, de har adgang til. Du kan fx give dem gynger, reb, bolde, madpuslespil, ting med bjælder og meget mere.
-
Man kan også dyrke græs i bakker fx, som du kan placere inde hos dine duer. Det giver dem noget ekstra at udforske. I det hele taget er det på mange måder kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke former for berigelse, du kan bruge.
Substrat
Holder du dine duer inden for, da giver det god mening at bruge avispapir i bunden af buret, da det er billigt og nemt at skifte.
Har du betongulv i en voliere, da kan du dække bunden med fx groft sand (ikke fint legesand). Sand er relativt resistent over for bakterier i forhold til fx savsmuld eller spåner. Man kan også få store ruller af papir, som man kan lægge hen over gulvet og udskifte løbende. Har du gravet net ned under volieren for at holde andre dyr ude, da dæk det til med jord eller sand fx, da det ikke er godt for fuglenes fødder at stå direkte på net.
I redekasserne kan du tilbyde fx hø eller halm. Du kan også give dine duer nogle små pinde i deres voliere, som de kan bruge til at bygge videre på en rede. Dog er de kendt for at være lidt dovne redebyggere, så de sætter sikkert pris på at få fyldt op med frisk hø eller halm.
Rengøring
Afføring bør fjernes dagligt. Har du dine duer i et bur inden for, kan du passende skifte fx avispapir i bunden af buret hver dag. Foder- og vandstationer/skåle bør også rengøres dagligt. Du bør gøre hovedrent en gang om ugen med et passende rengøringsmiddel og fjerne duerne, mens du gør rent, så de ikke indånder aerosoler. De har ligesom andre fugle sensitive luftveje.
I en voliere bør redekasser også rengøres regelmæssigt. Du kan evt. være nødt til at tilpasse sig duernes skema, hvis de er ved at udruge (falske) æg (mere om det senere), så du ikke smider en rede ud, hvori der ligger æg. Har du betongulv kan det relativt nemt spules og rengøres. Hvis du fylder substrat oven på, så sørg for at lade det tørre ordentligt først. Bruger du sand kan det passende udskiftes 3-4 gange om året, så længe du regelmæssigt rengør det for afføring.
Burets placering
Huser du dine duer inden for, bør buret ikke stå direkte op ad varmekilder, ligesom det ikke bør stå i træk fra døre eller vinduer.
SELSKAB
Duer er fra naturens side flokdyr, og lever i naturen i flokke med op til hundredvis af individer alt efter arten. Derfor synes jeg det ville være synd at have en enkelt due. Gå efter at have minimum to. Modsat andre typer af fugle er køn ikke så vigtigt – man kan have to hunner, to hanner, en af hver eller en gruppe med forskellige. Dog er de som alle andre dyr individer, og der er ingen garanti for, at lige præcis de to man har, vil komme godt ud af det med hinanden, medmindre de selvfølgelig har dannet par, før man fik dem.
Holder man kun duer af det ene køn behøver man dog ikke bekymre sig om, at der pludselig bliver flere, da der aldrig vil kunne blive fertiliserede æg. Der er dog andre måder at undgå avl på, også selvom man holder hanner og hunner sammen.
Duer er monogame, og når først de har dannet par med en anden due, så gør de gerne alting sammen.
Duer og andre dyr
Du kan sagtens have andre dyr i dit liv, selvom du har duer. Duer er generelt ikke så bange for andre dyr, men jeg vil selvfølgelig alligevel ikke anbefale at lade duer være alene med fx hunde eller katte.
Jeg vil ikke anbefale at holde duer sammen med fx papegøjer, da de har meget forskellige behov og adfærd. Duer kan holdes sammen med andre typer af prydfugle, som ligesom dem selv er mere tilbagelænede. Det kan fx være finker som kanariefugle.
FODRING
Basis diæt
I naturen spiser duer forskellige typer af korn og kerner samt fx et par insekter ved lejlighed. Men ligesom med papegøjerne, så duer det ikke bare at fodre kæledyrsfugle baseret på, hvad de spiser i naturen. Det er fordi de for det første ikke får nær så meget motion som i naturen, og for det andet vil de sortere i deres mad og kun spise de lækreste elementer (som ofte er de fedeste og usundeste), hvor man i naturen selv skal lede efter sin mad og spise det, man kan finde.
Mange fugle vil derfor komme til at lide af ernæringsmæssige mangler, hvis man fodrer dem med frø- eller kerneblandinger, ligesom sådanne blandinger af dårlig kvalitet og ved tvivlsom opbevaring, kan lede til sygdom hos fuglene grundet kontaminering med fx bakterier eller svampesporer.
Jeg vil anbefale et fuldfoder til voksne duer med et proteinindhold på 12-14 %. Harrison’s pelleteret fuglefoder er et godt bud. Husk desuden at duer har små næb, så det skal være foderpiller, der er små i størrelsen. Hvis du har meget unge/syge fugle fx, da kan de have andre behov. Det er noget du blandt andet kan snakke med din dyrlæge om. Under fjerskifte kan dine duer desuden have behov for lidt ekstra energi. Du kan godt supplere fuldfoderet med lidt kerner/korn/frø, men alternativt kan du bruge det til godbidder i stedet. Man kan også lade det stå for fx 20 % af den samlede daglige ration, og så vil det nok bare være det de vælger at spise først.
Jeg vil også gerne advokere for at supplere fuldfoder med grønt og evt. lidt frugt. Meget gerne som chop med finthakket grønt og spirer (du kan læse mere om chop, og hvilke typer frugt og grønt du kan bruge, her):
Grove grøntsager har mere næringsmæssig værdi end dem, der hovedsageligt består af vand, ligesom frugt ikke bør tilbydes i nær lige så store mængder som grøntsager. Husk altid at vaske frugt og grønt og fjerne kerner og sten, før du serverer det til dine duer.
Da duer er lidt nogle grisebasser kan det være en god ide at sørge for, madstationer er placeret højere end siddepinde, eller i hvert fald andetsteds. Det minimerer risikoen for at de skider, hvor de spiser.
Modsat mange andre typer af fugle, så kan duer godt portion-fodres. Fx kan man hver morgen hælde det, der svarer til 2-3tsk fuldfoder per due op, og så man evt. supplere lidt med kerner/korn/frugt/grønt ved siden af ved separate foderstationer. Efter noget tid kan du måske lære, præcis hvor meget, der er nødvendigt at hælde op hver morgen for at det lige passer med, at der er spist op om aftenen.
Godbidder og supplementer
Som med alle dyr bør godbidder gives i moderation og som nævnt ovenover kan du bruge fx kerner, frø og frugt som godbidder. Du kan også prøve nødder – hvis det er større nødder, skal de måske bare knuses lidt først. Sørg altid for at kerner og nødder ikke er saltede eller på anden vis tilsat smag. Forskellige duer har muligvis forskellige præferencer for snacks – ligesom mennesker. Nogle siger også, at kogt æg er et hit hos duer.
Før i tiden tænkte man, at kråsegrus var strengt nødvendigt for duer, men det ved man nu at det ikke er. Dog kan du supplere med en lille smule - et sprinkle - af knuste muslinge-/østersskaller (opløseligt kråsegrus) på den daglige foderration. Om ikke andet kan det fungere som et calcium-tilskud. Du kan også drysse med en smule vitamin til fugle (avian vitamin supplements) et par gange om ugen. Det er bare vigtigt at huske, at man kan få for meget af alting, så brug begge dele i moderation.
Vand
Som med alle andre dyr er det vigtigt altid at have frisk, rent drikkevand til rådighed. Drikkevand bør skiftes i hvert fald en gang dagligt, og hvis du huser dine duer udendørs, da husk i vinterperioden at tjekke, at vandet ikke fryser til.
HÅNDTERING & ADFÆRD
Kommunikation og kropssprog
Duer er ikke helt så komplekse i deres kropssprog som fx papegøjer. Det betyder ikke, at de ikke er intelligente, men der er nogle ting ved duer, som kan gøre dem lidt nemmere at have med at gøre end papegøjer.
Duer bider meget sjældent, men en due som står med sine vinger hævet over kroppen og puster sig op, fortæller dig, at du lige skal holde dig på afstand. En due, som er stresset eller som minimum opmærksom på sine opgivelser, står op og drejer hovedet i retning af den ting eller den person, den fokuserer på.
Den velkendte kurren er oftest noget hanner gør for at imponere den mage, han allerede har, eller for at imponere en potentiel mage. Det betyder dog ikke, at hunner aldrig kurrer eller generelt bruger vokalisering som kommunikation.
En due, der er afslappet, lægger sig fx ned, har en afslappet fjerpragt og lukker måske øjnene. Hvis de soignerer sig i din tilstedeværelse, er det også et tegn på tillid og komfort. Duer vil desuden nogle gange soignere deres ejere ved hjælp af deres næb – det er en positiv ting, og det er noget bondede duer blandt andet gør ved hinanden som et tegn på affekt.
Duer laver også det, som mange due-ejere kalder for ’’neck wobble’’ eller ’’neck wiggle’’. Det kan både være et tegn på begejstring og nervøsitet, og forskellene på de forskellige typer af ’’wiggles’’ kan måske være svære at tyde helt i starten.
Du vil med tiden i det hele taget lære dine individuelle fugle bedre og bedre at kende og med tiden vil du lære at læse selv subtile tegn på, at de fx ønsker opmærksomhed fra dig, at blive kælet med mm.
Håndtering +/- tæmning
Duer er meget rolige væsner, især ift. fx papegøjer. Det betyder selvfølgelig ikke, at de ikke kan blive stressede eller forskrækkede, så undgå så vidt muligt meget høje og pludselige lyde og store, pludselige bevægelser.
I det hele taget vil jeg anbefale at holde al håndtering til et absolut minimum den første uge eller to efter du får dine duer hjem. Giv dem en chance for at falde til i deres nye omgivelser, før du introducerer dig.
Start med at lade dem vænne sig til din tilstedeværelse på afstand, rykke tættere på og efterhånden kan du fx tilbyde mad fra din hånd. Hvis de vil tage mad fra din hånd, er det en god start. Husk altid at tage tingene i fuglens tempo og husk, at ikke alle fugle er ens. Det kan måske tage længere tid at vinde nogle individers tillid end andres. Når du føler, at I har opbygget tillid, kan du eksperimentere med små tricks/træning. Det kan fx være at lære duen at klatre op på din hånd.
Som jeg har sagt nogle gange nu er duer intelligente væsner, og der er ting og tricks man kan lære dem. Hvis du vil lære endnu mere om deres adfærd og om træning af dem, så sørg endelig for at søge ekstra viden på området.
Selvom duer og papegøjer på mange måder er meget forskellige, så er der ligheder i den forstand, at træning bør foregå i fuglens tempo, at man skal tage højde for neofobi (dvs. fugles instinktive frygt for nye ting) og man bør benytte sig af træning baseret på tålmodighed og belønning. Der er mange gode pointer i afsnittet om fugle generelt/papegøjer, som kan være godt at have med i baghovedet. Du kan finde det her:
Duer og børn
Hvis man er en familie med børn, som gerne vil have fugle, så synes jeg at duer er et skidegodt valg. De er mere rolige, de kræver ikke nær så meget tid og daglig pleje, som fx papegøjer og er ikke lige så komplekse og svære at læse.
Børn i alle aldre kan sådan set deltage i pasningen af duer og omgås dem (selvfølgelig som altid under supervision). Duer er ikke så skrøbelige som fx små papegøjer, og derfor er det mere sikkert for fuglen at blive håndteret, også af yngre børn. Det er desuden også utrolig usandsynligt at duer bider.
Hvordan ved jeg, om min due fejler noget?
Duer vil som de fleste andre fugle og eksoter generelt skjule sygdomstegn så godt de kan. Hold øje med, om deres aktivitetsniveau er som det plejer, at ingen pludselig mangler fjer eller har flåd fra næb eller øjne. Kig også gerne jævnligt på og under dine duers fødder for at sikre dig, at de ser OK ud. Det kan også være en hjælp at holde øje med duernes klatter – markante ændringer i afføringens udseende kan være tegn på, der er noget galt - og læg mærke til om der bliver spist den samme mængde mad, som der plejer.
Som med stort set alle andre eksotiske kæledyr, vil jeg anbefale regelmæssig vejning, da vægt er en god indikator for sundhed. Pludseligt vægttab, der ikke kan forklares, er noget man bør reagere på.
PLEJE &
PRÆVENTIV MEDICIN
Når du får din due hjem
Som med alle andre dyr vil jeg anbefale, at du tager dine duer til dyrlægen til et sundhedstjek, når du får dem. Det giver din dyrlæge en chance for at forsikre dig om, at de er sunde og raske, og det giver dyrlægen en mulighed for at se, hvordan de opfører sig, når de er normale. Så er der noget at sammenligne med, hvis de på et tidspunkt skulle komme til at fejle noget. Det giver også nogle basisparametre som fx vægt, der kan være gode at have, blandt andet fordi vægttab kan være et af de første tegn på, at der er noget galt med dine duers helbred.
Har du andre duer eller andre fugle i forvejen, og bringer du nye fugle ind i flokken, er det desuden en god ide med en karantæneperiode, minimum indtil du har været ved dyrlægen. Det betyder at holde fuglene separerede i nogle uger, før de introduceres til hinanden, så eventuelle sygdomstegn hos dine nye duer kan nå at vise sig, før det spreder sig til dine andre duer. Det kan måske rent praktisk være lidt besværligt, da fuglene fx ikke skal have mulighed for fysisk kontakt eller dele luftrum i den periode, ligesom du ideelt set skal skifte eller rengøre i hvert fald gummistøvler efter du bevæger dig mellem de to grupper. Man kan selvfølgelig springe karantæneperioden over, men så må man være indforstået med, at det kommer med nogle risici.
Det kan desuden være en god ide at medbringe en afføringsprøve til dette første sundhedstjek. På den måde kan dyrlægen udføre nogle tests og fx udelukke eller bekræfte, om dine duer har parasitter i deres mavetarmkanal. Afføringsprøven bør være så frisk som muligt.
Duer kan vaccineres mod paramyxovirus og Newcastle Disease. Hvis man skal til konkurrence eller udstilling, er det et krav, at fuglene er vaccinerede.
Helbredstjek
I en ideel verden vil jeg anbefale, at du tager dine duer til dyrlægen en gang om året for at få et sundhedstjek. På den måde kan dyrlægen løbende holde øje med, hvordan de har det, eventuelle problemer dine duer har eller har haft, ligesom det giver dig mulighed for at stille spørgsmål. Det drejer sig oftest om 10-15 minutter en gang om året, som kan være givet godt ud.
Alternativt, hvis du ikke ønsker at få dine duer sundhedsundersøgt årligt, så kan du indsamle en afføringsprøve og aflevere hos din dyrlæge, da dette kan give nogle informationer om fx behovet for at behandle mod orm. Du bør få tjekket en afføringsprøve fra dine duer i hvert fald halvårligt.
Forsikring
En del forsikringsselskaber tilbyder i dag forsikringer til smådyr udover hunde og katte. Det kan eventuelt give dig ro i sjælen at vide, at der er hjælp til at dække udgifterne, hvis dine duer skulle få nogle uventede helbredsproblemer og dermed dyrlægebesøg og -regninger. Forhør dig ad hos forskellige selskaber og se hvad de kan tilbyde.
Hvis du ikke synes en forsikring er pengene værd, så er et alternativ at lægge et bestemt beløb til side hver måned. På den måde har du en buffer/en opsparing at tage af, som kan hjælpe med at dække både forudsete og uforudsete ture til dyrlægen.
Turen til dyrlægen
Duer kan transporteres på forskellige måder – i transportbure, transportkasser eller sågar i en tilpas stor papkasse med fx hø i bunden. Så længe de kan få luft og ikke får det for varmt, er det egentlig ikke så vigtigt. Mange fugle falder desuden til ro, hvis der er mørkt, så bure eller transportkasser kan man fx dække til med et håndklæde.
Hvis din due har en mage, så tag gerne magen med som moralsk opbakning, selv hvis de ikke begge to skal tilses den pågældende dag.
For at minimere stress på turen, så hold fx igen med bilradioen. Du kan også altid spørge om det er OK, at I venter i bilen, til det er jeres tur hos dyrlægen, så I ikke sidder i et venteværelse med potentielt meget larm.
Badning og anden pleje
Som tidligere nævnt kan duer godt lide at bade, så giv dem endelig muligheden. Især i varmt vejr vil de nok sætte pris på at have godt med frisk vand at boltre sig i.
Når duer har dannet par, vil de ofte lægge æg – eller hunnen vil. Fun fat: Duer lægger altid to æg, nogle gange med et par dages mellemrum mellem hver, og hvis de klækkes, vil der være en hun og en han. Det er dog ikke sikkert, at du har lyst til at dine duer skal formere sig. Derfor bør du tjekke reder dagligt, og hvis der ligger æg i rederne, da udskift dem med falske due-æg; gerne opvarmede i hånden, inden du laver skiftet (de kan købes på nettet). Efter et par uger, hvor de har ruget på de falske æg, vil de opgive og tage sig en pause fra alt det hårde arbejde, inden de eventuelt prøver igen. De rigtige æg bør enten ødelægges eller alternativt kender du måske nogen, som kan bruge dem til foder af andre eksotiske kæledyr.
Har man sine duer inden for, og har de meget tid uden for buret (hvilket de jo i så fald bør have), så findes der et koncept, der hedder ’’pigeon pants’’. Det er en slags smækbusker til duer, hvori man kan placere et trusseindlæg, som man skal skifte ca. hver 3. time. På den måde undgår man fugleklatter alle mulige andre steder. Af hvad jeg kan forstå, så vænner duer sig hurtigt til dem og tolererer dem rigtig godt.
Duer kan i øvrigt også seletrænes, så de kan komme med på tur og ud at nyde rigtigt sollys.
ØVRIGE OVERVEJELSER
Alt efter hvilken specifik art af due, du holder, kan duer blive mellem 8 og 25 år gamle under de rigtige forhold. Derfor er det værd lige at overveje en ekstra gang, om man er klar til en længere-sigtet forpligtelse.
Selvom duer ikke larmer på samme måde som papegøjer gør, så laver de stadig den velkendte kurren, så hvis man finder lyden specielt irriterende, er duer måske alligevel ikke det rigtige valg.
Ved mistanke om bestemte typer af sygdom hos dine duer, har både du og din dyrlæge pligt til at indberette det til Fødevarestyrelsen. Det er for at minimere risikoen for, at alvorlige og smitsomme sygdomme spredes mellem fugle over større områder.
RESUMÉ/TJEKLISTE
-
Bur eller voliere.
-
Godt med legetøj, siddepladser og redekasser.
-
Substrat.
-
UV-lys til fugle.
-
Vand- og madstationer.
-
Mad, supplementer og godbidder.
-
Bademulighed.
-
Penge til dyrlægebesøg samt løbende indkøb af fx mad, lys og legetøj.
