FUGLE
Når jeg i det følgende taler om fugle, taler jeg mest i forhold til papegøje-arter, da det som oftest er de typer af fugle, som folk holder som kæledyr. Hvis du skulle være interesseret i en fugle-type, som ikke er en form for papegøje, så sørg bare for at læse det enkelte kapitel om den type fugl godt. Papegøjer, eller psittaciner, dækker over en stor gruppe af fugle fra de små undulater til de store og imponerende arapapagøjer. Fælles for alle typer af papegøjer er, at det ikke er ’’nemme’’ kæledyr, og man bør ikke anskaffe sig papegøjer, medmindre man har sat sig godt ind i deres behov og hvad det kræver af en både i henhold til økonomi, tid og tålmodighed.
Fugle er som pattedyrene i den forstand, at du oftest skal spørge dig selv, om du kan forpligte dig til minimum to, men også gerne flere. Deres velfærd afhænger til dels af, at de kan være sammen med artsfæller, og i naturen lever fugle i store flokke. Nogle kan godt lide ideen om at have en enkelt fugl, fordi den så ofte binder sig virkelig stærkt til sin ejer. Det er bare ikke særlig sundt, og det leder mere ofte end ikke til adfærdsproblemer.
Det er en hel del nemmere at få to eller flere fugle, der allerede er bondede eller introducerede til hinanden. Hvis man har en enkelt fugl, kan man godt introducere en eller flere nye fugle, men der er bare ingen garanti for, at de nogensinde bliver gode venner eller bondede nok til fx at kunne huses i samme bur, og det er en gradvis proces. Det er en god idé at lave en del research, så du kan samle tips og tricks til, hvordan du bedst muligt får succes med at introducere nye fugle til hinanden, og du kan eventuelt spørge din dyrlæge til råds.
Klik på knappen her, hvis du i stedet ønsker at læse mere om individuelle fuglearter:
PLADSKRAV & HUSNING
Du skal også spørge dig selv, om du har plads nok. Medmindre du har plads og råd til at bygge en stor voliere, vil det oftest være en kombination af at have et eller flere bure og helst et dedikeret fuglerum, samt lade fuglene flyve frit andre steder i hjemmet.
For det første skal buret (som med pattedyrene) ofte være en hel del større, end man måske lige regner med, for at sikre dine fugle gode forhold. Det er desuden vigtigere, at et bur er bredt end at det er højt. Hvis du tænker over det, så flyver fugle ikke op og ned, men fra side til side – og der bør være plads til at din fugl kan flyve rundt i sit bur, og ikke bare sidde stille. Hold dig desuden til firkantede bure og undgå runde bure, da det kan stresse fugle at have et bur uden hjørner.
Det bedste scenarie ville være at have et stort og rummeligt bur, som dine fugle kan være i om natten, og når de er alene hjemme, og at buret så bliver åbnet om dagen, når du er hjemme, så dine fugle kan sprede vingerne og flyve. Det er vigtigt, både fordi det jo er en naturlig del af en fugls adfærd at flyve, men også fordi det er med til at holde dem sunde og raske og blandt andet opretholde muskelmasse.
Dette billede er et godt eksempel på den type af bure, som ofte er markedsført til hold af mindre fugle, men som i virkeligheden er alt, alt for små. Bure som det på billedet egner sig kun som transportbur fx ved ture til dyrlægen, men er ikke i nærheden af at være stort nok til at være et permanent fugle-hjem.
Alt efter hvordan din hverdag ser ud og hvad du foretrækker, så kan det være, at dine fugle har adgang til store dele af eller hele dit hjem, hvor de kan flyve rundt, eller alternativt kan du dedikere et rum til dem, og det er så også det rum, hvor fuglenes bur(e) er. Hvis du udelukkende lader fuglene flyve frit i fuglerummet og ikke andre steder i hjemmet, så bør du til gengæld affinde dig med, at du kommer til at bruge rigtig meget tid i dét rum på at holde dine fugle med selskab.
Et bur skal være stort nok til, at dine fugle kan flyve rundt i det, og som minimum at de kan strække deres vinger ud i alle retninger – dog vil jeg aldrig anbefale at du holder din fugl i et bur, der kun er stort nok til at fuglen kan strække sine vinger, men ellers ikke har plads til at bevæge sig. Hvis du huser et par af bondede fugle i samme bur, så skal det naturligvis være større end for en enkelt fugl. For at skabe en god association for fugle til deres bur, så lad døren til buret stå åben, så dine fugle selv kan komme og gå, som de har lyst og lærer at tænke på buret som et rart sted at være. På den måde bliver det ikke en straf at skulle lukkes inde i det om natten fx. Placér desuden sjovt legetøj derinde, som opfordrer fuglene til at bruge tid der, og giv fx godbidder til dine fugle i deres bur/når de går ind i buret om aftenen, så de lærer at associere det med noget positivt.
Papegøjer er destruktive væsner, så bure bør være af metal. Sørg for at buret ikke er galvaniseret med zink eller bly, da det kan lede til forgiftning, hvis din fugl bider i burgitteret.
De fleste huser deres fugle inden for. Det behøver man dog ikke, og der kan være fordele ved at huse dem udendørs, som fx adgang til sollys. Dog er der andre ting at være opmærksom på, som fx eventuel sygdomsspredning fra vilde fugle, ligesom man bør tænke over, hvordan man undgår at fuglene har det enten for varmt eller for koldt alt efter årstiden. Det kan desuden være sværere at tæmme fugle, hvis de bor udenfor og ikke er vant til at interagere med deres ejere lige så ofte, som hvis de boede inden for.
MØBLEMENT & ACCESSORIES
Fugle er meget intelligente, og især hvis de bruger meget tid i buret, bliver de hurtigt understimulerede. Derfor er det vigtigt at have masser af legetøj i fugleburet, så dine fugle har noget at lave, når du ikke er hjemme.
Gode ting at have i fugleburet:
​
-
Naturlige siddepinde i forskellige materialer og diametre. Det tillader dine fugle at variere deres sidestilling og derigennem undgå sygdom i fødderne.
- Det er sikrest at købe træ/pinde beregnet til formålet gennem en forhandler. På den måde ved du, at træet er sikkert at bruge og er hygiejnisk.
​
- Nogle mennesker kan godt lide at bruge sandpapir på siddepinde, fordi det hjælper med at holde neglene nede hos fuglen. Jeg ville personligt holde mig fra sandpapir, da det kan give andre problemer, og jeg vil anbefale, at du gør det samme.
​
- Undgå at placere siddepinde lige over/i nærheden af mad og vand. Det kan hurtigt blive uhygiejnisk.
​
- Hvis du selv vil finde pinde til at bruge, så sørg for at du ved, hvilken træart, du har fundet (så du kan slå op og se, om det er sikkert at bruge), sørg for at området hvor du har fundet pinden(e) ikke er sprøjtet med pesticider, og sørg for at sterilisere det, inden du putter det i buret – du kan finde forskellige måder at gøre dette på online. ​
-
Hylder/platforme. Hav gerne en eller flere små platforme i buret udover et udvalg af naturlige grene, så dine fugle også har muligheden for at lande et sted, hvor de kan placere fødderne fladt.
​
-
Stiger kan være en god ide og kan placeres, så dine fugle kan gøre brug af dem, hvis de skulle finde sig selv i bunden af buret.
​
-
Legetøj, der kan rives i stykker. Gerne af naturlige materialer som træ, papir, græs mm. Nogle fugle kan godt lide legetøj i plastik, men de fleste lader til at foretrække mere naturlige materialer.
​
-
Tag det ikke personligt, hvis din fugl ødelægger det brandnye stykke legetøj, som du har købt til den. Det betyder bare, at den er helt vild med det! Det er en del af fugles naturlige adfærd at ødelægge ting.
-
Foder/godbidslegetøj. Fugle er meget intelligente og en måde at holde dem stimulerede på, er ved at give dem aktivitetslegetøj, hvor de skal arbejde for deres mad/godbidder.
​
- Du kan fx tilbyde noget af din fugls mad i en skål og resten i et legetøj/puslespil, hvor den skal arbejde for det.
​
- Pas på med at give alt for mange godbidder i buret, da de på den måde mister lidt af deres værdi.
-
Legetøj med lyd. Nogle fugle er helt vilde med legetøj med fx bjælder, som kan lave sjove lyde – måske er du dog, som den der skal høre på det, mindre vild med ideen.
​
-
Legetøj eller stiger i reb kan være en god tilføjelse for nogle fugle. Dog kan det være et problem, hvis dine fugle bider meget i dem, da de kan risikere at indtage fibrene. Hold derfor øje med hvordan dine fugle reagerer – hvis de bare bruger det til at klatre i/sidde på, så er det højst sandsynligt helt fint, men hvis en eller flere fugle viser interesse i at destruere det, er det måske sikrest at fjerne det.
-
UV-lys. Dette bør dog ikke sidde i selve buret, men over det.
​
- Fugle har det tilfælles med reptiler, at de har brug for UV-lys for at trives. Det er både fordi det påvirker deres adfærd, og fordi det er nødvendigt for et normalt-fungerende calciumstofskifte. Hvis der er problemer med calcium-stofskiftet/vitamin D syntese, kan det lede til sygdom hos dine fugle.
​
- Dine fugle bør have adgang til UV lys minimum 4 timer om dagen cirka.
​
- Sørg for at anskaffe dig en UV-lampe til fugle, og ikke til reptiler fx. De har forskellige behov, når det kommer til spektret af UV-lys.
​
- Vær påpasselig med, at dine fugle ikke kan nå eventuelle ledninger.
​
- De fleste UV lamper skal skiftes hvert halve eller hele år. Selvom der måske stadig er lys i lampen, så er det ikke sikkert, at den stadig udsender UV stråler af den grund. For at vide præcis, hvornår det er tid til at skifte UV-lyset kan det være en fordel at anskaffe sig et UV-meter, så du helt simpelt kan måle mængden af UV-lys, som kilden udsender.
​
- Placér UV-lyskilden cirka 30 cm fra fuglene.
​
- Det er også en god ide at udsætte dine fugle for naturligt sollys, når og hvis det er en mulighed, dvs. tage dine fugle med udenfor. Det kan fx gøres ved at stille buret uden for på solrige dage – bare sørg for at de har mulighed for at søge skygge.
​
- Dine fugle får ikke fordelene ved UV-stråling ved at sidde i solen i en vindueskarm fx, da UV-stråling bliver filtreret af barrierer som fx glas/vinduer.
Der er masser af muligheder for både at købe legetøj og andre ting til fugleburet gennem diverse forhandlere, ligesom der findes et hav af DIY-idéer derude, hvis du skulle få lyst til at være kreativ og selv kreere ting til dine fugle. Det kan desuden være et projekt for hele familien at være involveret i.
Sørg altid for at de ting, du tilbyder dine fugle at lege med, er sikre. Dvs. at de ikke er malede/sprøjtede/galvaniserede med ting, som kan være skadelige for dine fugle at indtage. Har du ting af metal er det bedst, hvis det er af rustfrit stål.
Det kan være en god ide at have et system med rotation af forskellige stykker legetøj. Hvis du regelmæssigt skifter legetøj i buret ud/har en rota, så er der mindre risiko for, at dine fugle kommer til at kede sig. Det kan også være med til at forhindre uønsket adfærd som fx redebygning og æglægning, hvilket kan være et problem i sig selv.
Ting, du bør undgå:
​
-
De siddepinde, der kommer med fuglebure, når man køber dem, er som regel enten af plastik eller glat træ – smid dem ud og brug alternativer som nævnt ovenfor.
​
- Grunden til at du ikke bør bruge de pinde, der kommer med buret er, at de kun tillader din fugl at sidde med fødderne i én position hele tiden. Hverken pindens materiale eller diameter ændrer sig, og det gør, at der ikke er nogen variation i, hvilke dele af fuglens fødder, der lægges pres på.
​
- Hvis fugle sidder i den samme position med deres fødder dag ud og dag ind, så kan det resultere i gigt og/eller fodbylder.
​
- Hvis man tænker på fugle i naturen, så flyver de rundt fra træ til træ og kommer aldrig til at sidde stille på én pind med den samme diameter hele livet.
Siddepinde i naturlige materialer og med varierende diametre er vejen frem for sunde fugle-fødder. Pinde af glat træ eller plastik, som dem, der kommer med fuglebure, er det bedst bare at skille sig af med.
-
Legetøj med spejle. Disse er meget populære og kan købes mange steder. De er dog problematiske, fordi en fugl, der ser sig selv i spejlet, ikke ved, at det er sig selv, den ser. Den vil derfor enten tænke, at det er en anden fugl, som er en trussel, hvilket kan lede til aggressiv adfærd, eller den vil tro at fuglen i spejlet er en mage, og det leder oftest til parringsadfærd, hvilket kan blive problematisk. Undgå derfor at købe spejle til fugleburet.
-
Hængekøjer og andre huler som fx hule kokosnødder. Adgang til små, mørke steder, hvor en fugl kan bygge rede, er med til at stimulere parrings-/æglægningsadfærd, hvilket kan lede til både adfærdsproblemer og fysiologiske problemer.
​
-
Alt hvad du ikke er helt sikker på, om det er overfladebehandlet med noget, der kan være potentielt giftigt for dine fugle.
​Det er dog ikke kun buret/burene i sig selv, der skal tages i betragtning. I fuglerummet, og eventuelt andre steder i hjemmet, bør der også være ting for dine fugle at lande på og lege med. Det gælder et udvalg af grene, siddepinde/play stands, legetøj, jungle gyms, foderpuslespil osv.
Prøv som hovedregel at undgå at placere siddepinde og grene højt oppe. For fugle er højde et udtryk for status, og en fugl, der altid sidder over dig og kigger ned på dig, kan komme til at se sig selv som øverst i hierarkiet. Prøv i stedet fx at placere grene i øjenhøjde – på den måde tordner du ikke over din fugl, hvilket kan være skræmmende, men din fugl sidder samtidig heller ikke i en position, hvor den kommer til at tro, at den bestemmer.
Selvom fuglelegetøj med spejle er et populært valg, og selvom de kan købes stort set alle steder, så bør man undgå dem, da de kan lede til adfærdsproblemer.
SUBSTRAT & RENGØRING
De fleste bure vil have en bakke i bunden, som kan trækkes ud. Det gør rengøring rimelig simpelt. Læg avispapir i bunden og skift det ud dagligt. Det kan desuden være en god ide at sprøjte selve det gamle avispapir med et desinficerende (fugle-sikkert) middel, inden det flyttes, da det er med til at mindste risikoen for sygdomspartikler i luften. Tør efterfølgende bakken af og lad den tørre, før der lægges nyt avispapir i.
​
Det kan også være en god ide at flytte dine fugle, mens du gør rent, så deres luftveje ikke bliver irriterede af aerosoler fra rengøringsprodukter; også selvom de produkter du bruger, er pet safe.
Det er dog ikke kun med hensyn til rengøring af selve fugleburet, at du bør være påpasselig med, hvilke produkter du bruger. Andre dele af hjemmet, som din fugl har adgang til, bør heller ikke rengøres med skrappe rengøringsmidler, som kan være skadelige for din fugl at komme i kontakt med.
SELSKAB
Som nævnt har fugle på mange måder bedst af at være sammen med andre fugle, og selv hvis du har/introducerer flere fugle, som aldrig nogensinde bliver de bedste venner i verden, så har de i det mindste stadig selskab, også når du ikke selv er hjemme.
Hvis du gerne vil have fx et par, som er bondede og bor sammen i det samme bur, så er det sikreste valg en han og en hun – undgå dog søskende. Fugle kan ikke regelmæssigt kastreres/steriliseres som mange pattedyr kan, og derfor er det problematisk, hvis en bror og søster fugl bestemmer sig for at parre sig.
​
To fugle af samme køn kan lade sig gøre afhængig af deres individuelle personligheder, men der er større risiko for at de bliver territoriale og kommer op at slås i forhold til, hvis man har en af hvert køn. Det kommer dog også an på de forskellige individuelle arter, så sørg for at læse om det også, før du tager et valg.
​
Det er desuden muligt at have to fugle, som selv hvis de ikke er gode nok venner til at dele bur, stadig kan have glæde af hinanden. Man kan også have fugle af flere forskellige arter, selvom de dog ikke bur huses sammen, og man bør sætte sig ind i de individuelle arters forskellige behov.
Nogle fugle som fx undulater kan bo flere i det samme bur, så længe de kommer godt ud af det med hinanden og har masser af plads. Fugle, der lever i flokke i stedet for i par, kan desuden have mindre risiko for at udvise uønsket parrings- og æglægningsadfærd.
Introduktion af nye fugle
Efter en karantæneperiode (det kan du læse om længere nede), kan du introducere nye fugle til hinanden. Yngre fugle kan være nemmere at vænne til hinanden end gamle. Introducer dem til hinanden i et rum, hvor de har mulighed for at flyve væk, hvis en fugl fx føler sig utryg.
Start med bare at være i rummet og giv gerne godbidder, så begge fugle associerer oplevelsen med noget positivt. Efterhånden kan du introducere træning/prøve at lære dine fugle tricks på samme tid for at styrke fællesskabsfølelsen.
Selv hvis du håber, at to fugle med tiden bliver bondede nok til at bo i det samme bur, så det vil i starten være nødvendigt at have dem i hver sit. Start med fx at stille burene i hver sin ende af fuglerummet, og ryk dem efterhånden tættere på hinanden. Hvis to fugle til sidst bruger al deres tid med at sidde op og ned ad hinanden, men i hver sit bur, så kan de højst sandsynligt huses sammen på det tidspunkt. Det er dog vigtigt ikke at rykke burene for tæt på hinanden for hurtigt og sørge for, at de ikke kan fx gøre skade på hinanden gennem tremmerne.
Alle fugle er individer med individuelle personligheder. Alt efter hvor gammel en fugl er, hvor stærkt den er bonded til sin ejer(e), hvor længe den har været alene eller været vant til andre fugle, vil den reagere forskelligt fra en anden fugl. Derfor kan man aldrig med 100 procents sikkerhed vide, hvordan en eller flere fugle vil reagere på nye flok-medlemmer, og derfor er man nødt til at være indstillet på at tilpasse sig sin egen individuelle situation. Snak eventuelt med din dyrlæge, hvis du har brug for råd.
Sørg altid for at have nye fugle sammen under opsyn, indtil du føler dig helt sikker på, at de kan være alene uden at der skulle ske noget, og hold øje med de enkelte fugles kropssprog for at se, om de føler sig glade og tilfredse eller eventuelt utrygge.
Fugle og andre dyr
Som hovedregel er det ikke verdens bedste ide at have fugle i et hjem med hund og/eller kat. Det er både fordi fugle er naturlige byttedyr for katte fx, hvilket kan give problemer i sig selv, og fordi både fugle og hunde fx hver for sig kræver rigtig meget tid og opmærksomhed – og derfor vil det være svært at give alle det, som de har brug for.
Det betyder ikke, at det overhovedet ikke kan lade sig gøre, men det vil som oftest kræve en del sikkerhedsforanstaltninger, og især hvis du ikke allerede har erfaring med at eje fugle, så er det måske bedst at lade være med at blande for mange ting på én gang.
FODRING
Kerneblandinger vs. fuldfoder
Hvis du har læst afsnittet om pattedyr, så ved du, at jeg mildest talt ikke er fan af müesli til kaniner og gnavere. Faktisk synes jeg, at det burde være ulovligt at markedsføre det som et komplet foder – og det er sådan jeg også har det med det meste af det foder, man kan købe til fugle.
Langt de fleste foderblandinger, som er markedsført til fugle, er ikke egnede til formålet og leder i sidste ende til ernæringsmæssige mangler og dermed i sidste ende sygdom. Typiske foderblandinger til fugle består af frø og kerner, og det er der mange problemer med:
Historisk set er det syn som dette på billedet, som de fleste mennesker forbinder med papegøje-foder, og der findes stadig masser af disse typer produkter på markedet. Desværre gør sådan en kost mere skade end gavn i det lange løb for din fugls helbred.
​
-
Selvom fugle til en vis grænse spiser frø og kerner i naturen, så får kæledyrsfugle ikke nær lige så meget motion som vilde fugle gør. Derfor kan de slet ikke forbrænde så kalorietung en kost.
​
-
Frø og kerner har et højt indhold af fedt, hvilket kan lede til overvægt og sygdomme som fedtlever.
​
-
Mange af disse blandinger er af dårlig kvalitet, og i nogle tilfælde kan de være kontaminerede med svampe- eller bakteriesporer, der kan lede til sygdom, især hvis foderet ikke opbevares ordentligt.
​
-
Fugle er selektive, når de spiser, dvs. de sorterer i deres mad. Det vil sige, at hvis de får en blanding med forskellige ting, så vil de vælge de ting, der smager godt – oftest de dele, der har højt kalorieindhold og lav næringsmæssig værdi – men lade andre ting ligge urørt. Lidt ligesom hvis en 3-årig selv altid fik lov at bestemme, hvad han/hun ville have at spise.
​
-
Af alle disse grunde ender fugle, der spiser en frø/kerne-baseret kost med mangel på forskellige næringsstoffer; oftest A og E vitamin samt calcium, og dette leder til sygdom og i værste tilfælde en tidlig død.
Nu hvor jeg har gjort det rimelig klart, hvad jeg ikke mener, du bør fodre din fugl med – hvad skal du så fodre med i stedet?
​
Vælg i stedet et fuldfoder. Dette vil oftest komme i pelleteret form, dvs. alle madstykkerne har samme størrelse og komposition og dermed samme næringsmæssige værdi. Det betyder, at din fugl ikke kan vælge til og fra hvad den vil og ikke vil spise, men i stedet får alle de næringsstoffer den har brug for. Fugle har et højt stofskifte og dermed brug for at spise ofte – derfor bør din fugl altid have fuldfoder i en skål i sit bur, som den kan spise af.
Et pelleteret fuldfoder af god kvalitet koster mere end de billige frøblandinger. Men som med så mange andre ting her i livet, så får man ofte hvad man betaler for, og kvalitet koster. Tænk dog på det som en investering i din fugls helbred og langsigtede sundhed.
Hvad gør du, hvis du har en eller flere fugle, der lige nu spiser kommercielle frøblandinger, men du nu gerne vil ændre det, efter at have læst dette? Det kan være svært at omvende såkaldte kerne-junkies, og det er en gradvis proces. Du bør aldrig bare skifte din fugls mad ud fra den ene dag til den anden, især fordi fugle måske ikke genkender deres nye mad som faktisk værende mad. Der er forskellige ting du kan gøre for at optimere dine chancer for at få succes med at vænne din fugl af frø/kerne-blandinger og over på et fuldfoder:
-
Bland det gamle og nye foder sammen. Start med 90 % af den gamle kost og 10 % af den nye. Tilføj gradvist 10 % ekstra af det nye fuldfoder hver uge, dvs. 80/20, 70/30, 60/40 osv., indtil du til sidst ender på 100 % fuldfoder.
​
-
Efter en tilvænningsperiode, så din fugl ved, at det nye fuldfoder faktisk er mad, så lad kun fuldfoderet stå i buret hele tiden og tilbyd kun den gamle foderblanding en halv time ad gangen tre gange om dagen fx – på den måde kan din fugl ikke hele tiden spise sig mæt i sin gamle mad.
​
-
Blandt eventuelt fuldfoderpillerne med frugtjuice for at gøre dem mere spændende og/eller placer skålen med fuldfoder tæt på fx din fugls yndlingslegetøj i buret, eller andre steder hvor den bruger meget af sin tid.
​
-
Lad som om, at du spiser det. Fugle vil ofte prøve at spise det, som du spiser (hvilket kan være problematisk, hvis du spiser noget, der er farligt for din fugl) – men i dette tilfælde kan du vende det til din fordel. Lad som om, at du spiser af fuldfoder-pillerne og gør gerne et stort nummer ud af at sige, hvor lækkert det er. Hvis din fugl tror, at du spiser det, vil den oftest være mere interesseret i selv at prøve det.
Som sagt kan dette være en proces, der tager lang tid og kræver en del tålmodighed. Hvis du ikke synes, at du kan få det til at virke, selv hvis du bruger alle disse tricks, så tal med din dyrlæge og se, om vedkommende har andre tips.
​
Et alternativ til et pelleteret fuldfoder kan være de såkaldte nutriberries. De er lavet med henblik på at være komplette diæter, hvis udformning stimulerer fuglenes sanser. Hvis ikke som et standardfoder, så kan det i hvert fald sagtens bruges som en sund og spændende godbid.
Frugt og grønt
Selv hvis du fodrer med et fuldfoder af god kvalitet, så bør du stadig supplere med frugt og grønt. For det første vil fugle inkludere frugt og grønt i deres diæt i naturen, for det andet er det med til at supplere vitaminer og mineraler, og for det tredje tillader det fugle at udvise sorteringsadfærd. Jeg nævnte før, at fugle er selektive og sorterer i deres mad, hvilket er en af mange grunde til, at et foder baseret på frø og kerner er en dårlig ide. Dog er det stadig en naturlig adfærd for dem at udvise og ved at give dem grøntsager, tillader man stadig fuglene at udvise den adfærd – hvilket er sundt for dem. Det bliver stimuleret af de forskellige størrelser, teksturer og farver, som grøntsager og frugt tilbyder.
Der er forskellige måder at tilbyde grøntsager på, men den mest populære er at give det som det, der på engelsk betegnes som ’’chop’’. Det er et udtryk for det man får, når man tager forskellige grøntsager og putter det i en minihakker, blender eller foodprocessor, så det fint-hakkes.
Sørg for at variere de typer af grøntsager, som du bruger i din chop, så dine fugle får en varieret kost, og vask altid grøntsager og frugt godt, før du bruger dem til fuglemad – køb også gerne økologisk.
Herunder er en liste med grøntsager, som du kan bruge i chop til dine fugle:
-
Agurk.
-
Artiskok.
-
Bladbede.
-
Blomkål.
-
Broccoli.
-
Brøndkarse.
-
Chilipeber – ja, den er god nok.
-
Fennikel*.
-
Græskar.
-
Grønkål.
-
Grønne bønner.
-
Gulerod.
-
Hvidkål.
-
Kinakål.
-
Majs; frisk – ikke fra dåse*.
-
Pak choy.
-
Pastinak.
-
Peberfrugt.
-
Radise.
-
Romaine salat.
-
Rosenkål.
-
Rucola.
-
Rødbede.
-
Rødbladet salat.
-
Rødkål.
-
Selleri*.
-
Skruepalme.
-
Spinat*.
-
Squash; forskellige typer.
-
Ærter (uden bælg).
*= giv i moderation, fx max en gang om ugen.
Udover friske grøntsager kan man tilføje andre ting til chop som tørrede grøntsager, urter, blomster og korn. Dog bør grøntsager udgøre langt størstedelen af choppen, så dine fugle ikke kan undlade at spise deres grøntsager og spise sig mætte i andre ting. Der er masser af forskellige opskrifter rundt om på nettet, og man kan endda købe deciderede kogebøger til hjemmelavet papegøjemad, fx baseret på hvilke grøntsager, der er i sæson.
​
​
Øvrige ingredienser, som er sikre at supplere med, inkluderer:
-
Anis.
-
Appelsinblomst.
-
Basilikum.
-
Bukkehorn.
-
Byg.
-
Bønner, linser og kikærter (kogt).
-
Chaifrø.
-
Cikorie.
-
Citron-/limeblomst.
-
Citrongræs.
-
Citronmelisse.
-
Dild.
-
Havre.
-
Hibiscus.
-
Hindbærblade.
-
Hvede.
-
Hyben.
-
Ingefær.
-
Kamille (kan eventuelt lave infusion/kold te, som du kan tilbyde din fugl at bade i).
-
Kanariefrø.
-
Kommen/spidskommen.
-
Koriander.
-
Kryddernellike.
-
Krysantemum.
-
Laurbærblade.
-
Lavendel.
-
Morgenfrue.
-
Mynte.
-
Mælkebøtteblad.
-
Oregano.
-
Pebermynte.
-
Persille*.
-
Purløg.
-
Quinoa (kogt).
-
Rose.
-
Rosmarin.
-
Rug.
-
Rødkløver.
-
Salvie.
-
Spelt.
-
Squashblomst.
-
Stedmoderblomst.
-
Timian.
-
Tropæolum.
-
Tusindfryd.
-
Vilde ris (kogte, men ikke overkogte).
Hvis du bruger blomster eller urter (friske eller tørrede), så sørg for KUN at bruge dem, som du fx selv har dyrket og ved med sikkerhed ikke er sprøjtede.
​
*= giv i moderation, fx max en gang ugentligt.
Du kan desuden dyrke dine egne spirer (masser af muligheder, fx bønne- eller ærtespirer), men det kræver lidt tid og desuden at sætte sig ind i, hvilke typer af spirer du har med at gøre, hvor længe de skal lægges i blød, hvordan de gøres rene osv. Det kan dog være en god måde at supplere dine fugle på, og det er en naturlig kilde for mange gode næringsstoffer, så det kan være værd at læse mere om.
En anden fordel ved chop er, at man kan lave større portioner, som kan gemmes i køleskabet og eventuelt fryses, selvom den næringsmæssige værdi måske lider lidt ved at blive frosset ned. På den måde kan du fx nøjes med at lave chop en gang om ugen i stedet for at stå og skære grøntsager ud hver dag. Hvor fint du hakker grøntsagerne afhænger af størrelsen på din fugl. Du kan også eventuelt hakke den ene halvdel af grøntsagerne lidt groft og så den anden halvdel finere, inden du blander det sammen. På den måde er der forskellige teksturer og mere at sortere i for dine fugle.
Igen vil nogle fugle have individuelle præferencer, og grøntsager kan også tilbydes på andre måder som fx skåret i mindre eller større stykker, som fuglene kan spise af. Du kan også dagligt give chop men samtidig tilbyde grøntsager på andre måder af og til for at give variation og holde fuglene stimulerede.
Giv chop på det samme tidspunkt hver dag, og eventuelt både morgen og aften. Fjern og smid grønt ud som ikke bliver spist, så det ikke bliver dårligt/muggent.
Udover grøntsager bør du tilbyde frugt regelmæssigt – dog kun cirka en tiendedel frugt i forhold til mængden af grøntsager du giver pga. det højere sukker- og vandindhold, hvilket kan lede til dårlig mave, hvis det gives i for store mængder.
​
Herunder er en liste med frugt og bær, som er sikre for din papegøje at spise:
-
Abrikos (uden sten).
-
Ananas*.
-
Appelsin*.
-
Banan (uden skræl).
-
Blomme (uden sten).
-
Blåbær.
-
Boysenbær.
-
Brombær.
-
Cantaloupe-melon.
-
Dadler.
-
Dragefrugt.
-
Fersken: Kun økologisk; uden sten og skræl.
-
Figen.
-
Galia-melon.
-
Granatæble – giv kun kernerne.
-
Hindbær.
-
Honningmelon.
-
Jordbær.
-
Kirsebær (uden sten).
-
Kiwi (uden skræl).
-
Kokoskød.
-
Mandarin*.
-
Mango (uden sten)*.
-
Morbær.
-
Nektarin (uden sten).
-
Papaya.
-
Passionsfrugt (uden skal).
-
Pære (uden kerner)*.
-
Ribs.
-
Solbær.
-
Tranebær.
-
Vandmelon.
-
Vindruer*.
-
Æble (uden kerner)*.
*= Giv i moderation, fx max en gang om ugen.
Godbidder
Som med alle andre dyr bør godbidder gives i moderation, og med undtagelse af lidt godbidder i et eventuelt mad-puslespil, bør din fugl ikke have konstant adgang til godbidder i sit bur. Hvis den har konstant adgang til ’’slik’’, så mister det noget af sin værdi, og det kan gøre fuglen mindre villig til at arbejde for godbidderne på andre tidspunkter som fx gennem træning.
Brug hovedsageligt godbidder som belønning ved træning fx og til at tæmme din fugl, når du først får den hjem og gerne vil have, at den associerer dig med noget positivt. Du kan fx træne din fugl til at flyve ind i sit bur om aftenen, når det er sengetid, hvis den lærer, at det resulterer i en godbid. Det er noget nemmere og mere stressfrit end at prøve at fange sin fugl for at få den ind i buret hver aften.
Hvis der er noget, din fugl er særligt vild med, så gem det eventuelt som en ekstra-speciel godbid, når det virkelig skal være lækkert eller du virkelig gerne vil motivere din fugl til at arbejde for det – det er også et godt trick, hvis din fugl fx har fået fat i noget, den ikke må. Hvis den kan mærke, at det er interessant og at du gerne vil have det tilbage, så vil den ikke give det tilbage, fordi den ved det er spændende. Men hvis du har en super-godbid i baghånden, så kan du få din fugl til at bytte dig sit tyvegods for godbidden.
Forslag til godbidder:
-
Birkes.
-
Cashewnød (uden skal).
-
Frugt; frisk eller tørret (fra ovenstående liste).
-
Græskarkerner.
-
Hampefrø.
-
Hasselnød.
-
Hirsefrø.
-
Hørfrø.
-
Macadamianød (uden skal).
-
Mandler.
-
Paranød.
-
Pasta (usaltet) – kogt eller rå.
-
Pekannød.
-
Pinjekerner.
-
Sennepsfrø.
-
Sesamfrø.
-
Solsikkefrø.
-
Valnød.
Alt hvad din fugl elsker at spise kan bruges som en godbid. Måske synes du ikke, græskar er særligt spændende, men hvis din fugl elsker det og er villig til at arbejde for det, så er det et godt alternativ til federe og sødere godbidder.
Nødder bør være usaltede og bør være af menneskemads-kvalitet. Til større papegøjer kan nødder gives med skallen på, så de selv skal åbne dem. Sørg altid for at nødder og frø er friske og uden mug.
Madvarer der er giftige/skadelige for fugle/papegøjer
Fugle vil som sagt gerne spise det, som du spiser. Det er en naturlig del af deres adfærd at ville prøve det, som de andre i flokken spiser – og du er en del af flokken. Dog er der nogle ting, som du aldrig bør give din fugl:​
-
Alkohol.
-
Asparges.
-
Aubergine.
-
Avocado.
-
Bacon og andet animalsk protein inklusive mælkeprodukter.
-
Champignon.
-
Chokolade.
-
Hvidløg.
-
Icebergsalat – ikke decideret giftig, men består mest af vand.
-
Junkfood.
-
Koffein.
-
Løg.
-
Muskatnød.
-
Peanuts – kan gives men KUN uden skal og af menneskemads-kvalitet, da de ellers kan lede til sygdom. Hvis du er i tvivl, så lad være med at tage chancen.
-
Saltholdige madvarer.
Andet
Du kan med fordel have kalk-skaller/mineralblokke i fugleburet. På den måde kan din fugl optimere sit calcium indtag samtidig med at det hjælper med at holde næbet nede.
​
​
Vand
Sørg altid for at din fugl har adgang til rent vand i sit bur. Det kan være nødvendigt at rengøre vandskålen/skifte vandet flere gange dagligt, alt efter hvor meget din fugl sviner (dette gælder også eventuelt badevand).
ET FUGLESIKKERT HJEM
Som jeg har nævnt et par gange nu, er fugle/papegøjer destruktive væsner – det ligger simpelthen i deres natur, og hvis det er et stort problem, så er det nok værd at overveje et alternativt kæledyr.
Især hvis dine fugle får lov til at flyve frit i hjemmet (hvilket i sig selv ikke er en dårlig ting, da det betyder godt med motion og interaktion med ejere), så er det vigtigt at sørge for, at dine fugle ikke ødelægger ting, de ikke må ødelægge og endnu vigtigere – at de ikke kommer til skade i processen.
Lidt groft sat op, er der to hovedkategorier at tænke over:
​
1) Fugle/papegøjer bider i ting; det er blandt andet sådan de udforsker deres omgivelser.
​
2) Fugle har det mest effektive respirationssystem i dyreriget. Det gør, at de bedst muligt kan udnytte ilten i luften, men det gør også, at deres luftveje er enormt følsomme, og at der nemt kan opstå problemer/sygdom i den sammenhæng.
Ting, der kan bides i:
-
Batterier.
​
-
Dørkarme og fodlister.
​
-
Folie.
​
-
Kabler og ledninger.
​
-
Lim.
​​​
-
Medicin – lad ikke piller ligge fremme, heller ikke i beholdere som din fugl eventuelt kan bide igennem.
​
-
Selvom det måske ikke tæller som en ting, så kan det være værd at passe på, hvis du har andre kæledyr i hjemmet.
​
-
Planter og blomster. Her er en liste over planter, der er giftige for fugle:
- Acokanthera.
- Almindelig purgernød.
- Almindelig robinie.
- Almindelig syre.
- Amarant.
- Amerikansk kermesbær.
- Belladonnalilje.
- Benved.
- Birkefigen.
- Blommetræ.
- Blåregn.
- Bredbladet kalmia.
- Buksbom.
- Burre.
- Bønneplanter.
- Cannabis.
- Dafne.
- Druemunke.
- Efeu.
- Egetræ.
- Elefantøre.
- Enebær.
- Fernisgiftsumak.
- Ferskentræ.
- Filodendron.
- Fingerbølblomster.
- Fløjlsblomst.
- Fodblad.
- Galnebær.
- Gedeblad.
- Gifteg.
- Giftig kronvikke.
- Gul kæmpeskalla.
- Guldranke.
- Gummifigen.
- Heliotrop.
- Hortensia.
- Hulkravet kodriver.
- Hvidkløver.
- Hyacint.
- Hyld.
- Høsttidløs.
- Ildtorn.
- Iriser.
- Jasmin.
- Jerusalem-koralbær.
- Julestjerne.
- Kaffeslægten.
- Kartoffelplante.
- Kastanjetræ.
- Kirsebærtræ.
- Kløver.
- Knaldtræ.
- Kristtorn.
- Krokus.
- Liguster.
- Liljekonval.
- Lobelie.
- Lykketræ.
- Løjtnantshjerte.
- Mistelten.
- Napoleonshat.
- Natskygge.
- Nektarintræ.
- Nerie.
- Nælder.
- Paradisfugl.
- Pibeved.
- Pigæble.
- Pæon.
- Påskelilje.
- Rabarber.
- Ranunkel.
- Ridderspore.
- Rododendron.
- Rosmarinlyng.
- Rød løn.
- Sigøjnerblad.
- Silkeplante.
- Singrøn.
- Skarntyde.
- Skovranke.
- Skvalderkål.
- Snerle.
- Solsikke.
- Storblomstret kodriver.
- Stormhat.
- Svesketræ.
- Taks.
- Thuja.
- Tobaksplante.
- Tomatplante.
- Trompetblomst.
- Tulipan.
- Tørret eukalyptus.
- Vedbend.
- Vidunderblomst.
- Vikke.
- Vintergæk.
- Ærteblomst.
- Ørnebregne.
Ting, der kan irritere luftveje eller absorberes gennem huden:
-
Cremer/solcremer, bodylotion og barberskum – pas på med at lade din fugl sidde på din hud efter påsmøring.
​
-
Hårprodukter som fx tørshampoo og hårspray.
​​
-
Insektmidler.
​
-
Lightergas.
​
-
Maling.
​
-
Medicin til dyr som fx spot-on loppebehandlinger af andre kæledyr i hjemmet fx hund eller kat.
​
-
Neglelak og neglelakfjerner.
​
-
Parfume og duftlys.
​
-
Pesticider.​
-
Potter og pander med non-stick belægning som fx Teflon. For at være på den sikre side er du nødt til at smide dem ud og erstatte med køkkenredskaber, der ikke har non-stickbelægning. De dampe, der udsendes, når man bruger de her typer produkter er meget farlige for fugle at inhalere.
​
-
Rottegift og andre rodenticider.
​
-
Røg fra cigaretter og e-cigaretter eller grill.
​
-
Skrappe rengøringsmidler og vaskemidler, især hvis det er stærkt parfumeret.
​
-
Spraydeodorant.
Der vil være flere ting, som jeg ikke har tænkt over/ikke har inkluderet ovenfor. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt noget er eller kan være skadeligt for din fugl, så undersøg det først – eventuelt lav en hurtig Google-søgning. Hvis du ikke kan finde et klart svar, så er det nok sikrest ikke at tage chancen.
​
​Mange anbefaler desuden at have en eller flere luftrensere rundt omkring i huset. Har du kun én, vil det give mening at placere den i det rum, hvor dine fugle bruger det meste af deres tid. Ideen bag en luftrenser i husholdninger med papegøjer er, at det hjælper med at sikre en høj luftkvalitet, hvilket er vigtigt, da fugle som nævnt har sarte og delikate luftvejssystemer. Dog er det faktisk også lidt for vores skyld. Papegøjer producerer i større eller mindre grad – det kommer blandt andet an på arten – noget, der på engelsk hedder ’’powder down’’. Det er en slags støv, som de naturligt udskiller, når de pudser deres fjer. Har man selv sarte lunger eller tendens til allergi, så er en luftrenser på den måde allesammens ven.
HÅNDTERING,
ADFÆRD & TÆMNING
Papegøje-adfærd er et kæmpestort område og også på mange måder kompliceret. Der er mennesker, der specialiserer sig i netop træning af papegøjer/research af deres adfærd osv., og derfor er det naturligvis ikke et emne, som jeg bare lige hurtigt kan summere her. Dette er ment som et overblik over de vigtigste punkter, som jeg mener du bør være opmærksom på som papegøjeejer, for at sikre både dig og din(e) fugl(e) den størst mulige chance for succes og et godt forhold til hinanden. Hvis du kunne tænke dig at blive endnu klogere på papegøje-adfærd og træning, så findes der masser af ressourcer derude.
Træning og tæmning
Fugle er meget intelligente, og derfor er det vigtigt, at de bliver stimulerede. Hvis ikke, så risikerer man adfærdsproblemer og generelt kompromitteret velfærd. Det faktum at fugle er så intelligente kan udnyttes, og de kan lære diverse tricks, ligesom papegøjer især er kendt for at kunne lære at ’’tale’’. Træning kan på den måde hjælpe med at holde dine fugle stimulerede, og samtidig er det en god måde at styrke båndet mellem jer, når dine fugle associerer dig med sjove aktiviteter (der desuden ofte resulterer i en godbid!)
Tæmning af en ny fugl er en proces, der kræver tålmodighed. Hvor hurtigt en fugl stoler på dig og bliver komfortabel med at have dig i nærheden kommer an på en blanding af mange faktorer som fx fuglens alder, art, personlighed, tidligere oplevelser osv.
​
Til en start vil det handle om bare at vænne fuglen(e) til dig og din tilstedeværelse. Det kan du gøre ved at sidde i samme rum som din fugl – se film, læs en bog, arbejd på computeren eller hvad du nu kan finde på. Den første uges tid er det en god ide bare at være der uden at gøre en hel masse andet, igen så din fugl bliver vant til dig. Tal eventuelt til din fugl i en rolig stemme, men lad fuglen komme til dig.
Næste skridt vil være at tilbyde godbidder. Hvis din fugl vil tage godbidder fra dig, så er det en god start og fuglen vil begynde at associere dig med mad og dermed noget positivt. Når fuglen er blevet komfortabel med dig, din stemme og at tage godbidder fra dig, kan I lige så stille begynde at arbejde med andre ting som fx at træne fuglen til at flyve til dig, når du kalder og lære fuglen at træde op på din hånd.
​
Internettet er fyldt med videoer, hvor folk demonstrerer, hvordan man kan lære sine fugle forskellige tricks fx ved hjælp af klikkertræning eller andre måder. Sørg dog for Guds skyld for at lære fra folk, der bruger positive forstærkningsmekanismer, dvs. belønning af ønsket opførsel ved hjælp af mad fx, og ikke folk, der bruger negative forstærkningsmekanismer, dvs. straf for uønsket opførsel. Det sidste resulterer bare i en papegøje, der er bange for dig og som ikke stoler på dig, og det kan der ikke komme noget godt ud af.
En af de første (og mest hjælpsomme) ting, du kan lære din papegøje, er at træde ind og ud af dens bur, samt transportkasse. Det gør hverdagen nemmere, hvis man kan kalde sin papegøje til sig og stille og roligt få den med på at gå ind i sit bur, fx om aftenen ved sengetid. I forhold til transportkassen, så gør det alles liv en hel del nemmere ved ture til dyrlægen fx.
Du kan desuden træne din papegøje til at vænne sig til at have en sele på med en snor. På den måde kan din papegøje komme med på tur og komme ud at få noget naturligt sollys, uden at du skal bekymre dig om, at den flyver væk.
Hvis du virkelig bliver varm på papegøje-træning og vil tage det til et nyt niveau, så kan man desuden lære at fri-flyve sine papegøjer, dvs. lade dem flyve frit uden for, men hvor de kommer tilbage til en. Lidt samme princip som man ser falkonerer gøre med rovfugle. Dette er selvfølgelig ikke noget man bare lige gør efter et par dage, men kræver en del research og et godt træningsfundament mellem dig og din fugl, men det er en mulighed der kan være med til at give din fugl nogle gode oplevelser.
Sørg for at holde træningen ved lige gennem fuglens liv, så den ikke begynder at kede sig. Vedligehold tricks, som den allerede har lært, og prøv med jævne mellemrum at lære den nye ting. Det kræver selvfølgelig noget af dig som ejer, men jeg vil næsten garantere at du til gengæld får en gladere og mere stimuleret fugl ud af det.
​
​Som sagt er papegøje-adfærd og træning kompliceret, og det er det blandt andet fordi papegøjer er enormt intelligente dyr. På nogle områder kan træning af en papegøje sammenlignes med træning af en hundehvalp; fx når det kommer til desensibilisering og socialisering.
Desensibilisering er det man kalder den proces, hvorved et dyr gradvist bliver ud udsat for noget skræmmende, indtil det til sidst ikke er skræmmende mere. Fx hunde og fyrværkeri – man kan fx købe CD’er med fyrværkerilyde, som kan spilles lige så stille i baggrunden, indtil hunden ikke længere lægger mærke til det, og til sidst ikke er generet af fyrværkeri (det er præmissen – i virkeligheden er alt en smule mere kompliceret selvfølgelig).
Det kan måske lyde ubehageligt at skulle udsætte nogen, inklusive dyr, for noget de finder ubehageligt, men hvis man har en fugl, som er bange for noget, man ikke kan undgå, så er det bedre at have en fugl, der lærer at håndtere sin frygt og blive komfortabel med det, der en gang var skræmmende, fremfor at have en fugl, der bare er angst og skræmt. Det håber jeg, giver mening. De fleste fugle er desuden neofobiske af natur, dvs. nye ting skræmmer dem. Så introducer gradvist og langsom nye ting til dem, som de måske ikke kan undgå at komme i kontakt med.
Socialisering er lidt mere selvforklarende. Ligesom med hundehvalpe, som skal lære at omgås mennesker, børn og andre hunde, så er præmissen den samme med papegøjer. Her handler det dog mest om mennesker. Det kan være en rigtig god ide at socialisere sin papegøje, så den er vant til at der kommer gæster i hjemmet uden at den bliver bange og eventuelt jaloux. Det er også vigtigt, hvis man er flere medlemmer i et hjem, at alle prøver at bruge tid sammen med fuglen(e), så de(n) ikke kun binder sig virkelig stærkt til ét familiemedlem – dette kan nemlig give adfærdsvanskeligheder.
​
​Mange fugle, især papegøjer, kan blive meget gamle. De bliver også nemt stressede og er gode til at skjule sygdom. Det er en kombi, som gør regelmæssige rutinebesøg hos dyrlægen til en god idé. For at gøre livet nemmere for både dig, din fugl og din dyrlæge, så sørg for at træne i hvert fald nogle basale ting hjemmefra. Hvis din fugl er vant til at træne og kan følge visse kommandoer, så kan en dyrlæge, der er kompetent med fugle udnytte dette, så oplevelsen er så stressfri for din fugl som muligt. Herunder er et udpluk af ting, som jeg vil anbefale alle papegøje-ejere at træne med deres fugl:
-
’’Step up’’ – Dvs. træn din fugl til at træde op på og ned fra en hånd eller pind, når den bliver bedt om det. Det kan fx gøre vejning meget nemmere, både derhjemme og hos dyrlægen.
​
-
Target training: Det her er et princip, hvor man bruger fx en pind samt eventuelt en klikker til at træne papegøjer til fx at bevæge sig bestemte steder hen, røre ved pinden, dreje sig i en bestemt retning osv. Det kan være en stor hjælp både i hjemmet og hos dyrlægen.
-
Gør din papegøje vant til og komfortabel med transportkassen længe før, den skal i brug. Det gøres blandt andet ved at lade den stå fremme, ved at lade din fugl udforske den, spise godbidder i nærheden af og inde i den osv.
​
-
Det kan være en stor hjælp, hvis din papegøje er vant til håndklæder og har gode associationer med dem. Endnu bedre hvis de hjemmefra er blevet trænet til at blive svøbt i et håndklæde og/eller ligge på ryggen. Har din papegøje et favorithåndklæde, så kan det være en god ide at tage det med til dyrlægen.
-
Sørg gerne for at introducere din papegøje til forskellige ting som fx negleklippere og plastiksprøjter. Du behøver ikke bruge dem – men det kan hjælpe, hvis det simpelthen bare ikke er første gang, at de ser den her nye ting, når de er ved dyrlægen. Køb eventuelt et billigt stetoskop eller et legetøjsstetoskop efter samme princip.
​
-
Den sidste ting jeg vil nævne her er, at man kan træne sin papegøje til at løfte en fod eller en vinge på kommando. Det kan gøre en fysisk helbredsundersøgelse meget nemmere og langt mindre stressende.
Mange af de her ting kan man finde videoer mm. om på nettet, der går i dybden med og forklarer trin for trin, hvordan man gør. Husk at træning altid skal være en positiv oplevelse – hvis din fugl ikke er i humør til at lære, så prøv på et andet tidspunkt. Sørg altid for at belønne ønsket adfærd, fremfor at straffe uønsket adfærd – det sidste leder bare til flere problemer, end det løser. For at undgå at skabe frygt er det desuden vigtigt at tage tingene i fuglens tempo – også selvom du måske synes, at det går meget langsomt. Forbered dig på at nye ting som hovedregel altid vil være skræmmende for en papegøje, indtil de har fundet ud af, hvad det er. Det er vigtigt at huske og respektere dét, også selvom det er noget, der i vores øjne virker uskyldigt og fjollet.
Vingeklip
Vingeklip er noget nogle gør for at afholde deres fugle fra at flyve. Jeg mener, at det er etisk uforsvarligt, og at det aldrig bør gøres. Det er ikke et indgreb, jeg nogensinde selv kommer til at udføre. Jeg vil bede dig tænke over, hvor du køber dine fugle og eventuelt have en snak med avler/sælger om, at du vil have en fugl/fugle, der ikke har fået klippet sine vinger.
Der er mange argumenter, som folk bruger, for at retfærdiggøre brugen af vingeklip. De to oftest brugte er:
-
Det er nødvendigt for at kunne tæmme/træne fuglen.
​
-
Det er så fuglen ikke flyver væk.
​
Herunder vil jeg fortælle dig, hvorfor jeg ikke synes, det er i orden at klippe fugles vinger. Så er det op til dig efterfølgende at træffe en beslutning:
-
Du fratager fuglen sin identitet. Fugle flyver – det er en kæmpestor del af deres naturlige adfærd, og jeg synes ikke det er i orden at fratage dem den mulighed. Det kan desuden føre til adfærdsproblemer. Som en af mine yndlingsforelæsere på universitetet så simpelt sagde det: ’’If you don’t want a pet that can fly, get a fish’’.
-
En fugl, der ikke får lov at flyve, kan desuden blive overvægtig, da det jo er en måde for dem at motionere på, ligesom det kan nedsætte deres muskelmasse væsentligt, når de ikke bruger og vedligeholder deres flyvemuskler. Derudover kan det påvirke deres evne til at balancere.
-
I forhold til tæmning og træning, så kan man sagtens skabe et bånd til en fugl, der ikke er vingeklippet. Det tager måske lidt længere tid, det kræver, at man sætter sig ind i ordentlige træningsmetoder baseret på fx klikker-træning og belønning (modsat fx træning baseret på straf), og det kræver noget tålmodighed. Jeg vil dog mene, at det i sidste ende føles bedre at have skabt et bånd ud fra respekt og gode træningsmetoder, og fordi fuglen selv har valgt, at den godt kan lide dig – og ikke fordi den er blevet tvunget til at blive eksponeret til dig og ikke har muligheden for at flyve væk, selv hvis den er bange. Processen er enormt stressende for en fugl, når du fratager den muligheden for at flyve væk.
- Tænk på, hvis en kæmpe tog dig hjem og holdt dig som kæledyr. Selv hvis det var en meget venlig kæmpe, som ville dig det godt og som ville være din ven, så ville det måske være meget rart hvis du kunne lære ham at kende på dine egne præmisser og i dit eget tempo.
-
Hvis man får en fugl, så vil der altid være en risiko for, at den kan flyve væk, hvis man ikke passer på. Ligesom en hund eller kat kan løbe væk, hvis man lader hoveddøren stå åben. Derfor har man et ansvar for at sørge for det ikke sker. Fx ved at sørge for der ikke er åbne vinduer, som fuglen kan flyve ud af, i det rum hvor fuglen opholder sig.
- Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning kan man sørge for at ID-mærke sin fugl enten med chip eller en ring om benet.
-
En fugl, der er blevet vingeklippet, kan ikke nødvendigvis forstå, at den ikke kan flyve. Som sagt er det det, fugle gør, og hvis de fx bliver bange, kan de måske finde på at prøve at flyve alligevel. Det kan lede til styrt, og din fugl kan komme alvorligt til skade. Fx kan det føre til brækkede ben, skader på huden over brystbenet eller indvendige blødninger.
Papegøjer på skulderen
Når man tænker på papegøjer som kæledyr, så vil mange mennesker have det klassiske billede af en ejer med sin papegøje siddende på skulderen (ligesom pirater klassisk har). Det kan der dog være potentielle problemer med.
Hvis man ejer papegøjer, vil de på et tidspunkt lande og sidde på skulderen af og til, og det er fint. Dog vil jeg anbefale, at det ikke er noget, man som ejer opfordrer til. Det er fordi det kan lede til adfærdsproblemer. Især hvis man har en enkelt papegøje, som bruger al sin tid på skulderen af sin ejer, kan det give problemer. I sådanne tilfælde vil papegøjen komme til at se den ejer som sin mage og ikke sin ejer. Det kan resultere i jalousi og endda aggression over for andre mennesker, og endda andre familiemedlemmer.
FUGLE & BØRN
Så er fugle gode kæledyr for børn? Det er er af de der spørgsmål, der er lidt umulige at svare på, fordi det kommer helt an på den enkelte situation. Har man livslang erfaring med papegøjer/fugle, træningsmetoder osv., så kan de fleste ting sikkert lade sig gøre. I det følgende vil jeg dog forsøge at svare ud fra en forestilling om, at de fleste læsere af dette materiale ikke har erfaring med fugle som kæledyr, eller måske ingen erfaring med kæledyr overhovedet.
Fugle bliver let skræmte. Det ligger i deres natur, fordi de er byttedyr. Derfor håndterer de ikke høje/pludselige lyde særlig godt, og det samme gælder pludselige og voldsomme bevægelser.
Fugle kræver som beskrevet tidligere en masse tid og opmærksomhed. Derfor går det ikke at anskaffe sig fugle som kæledyr, som man mister interessen for efter et par måneder, og som derefter bruger resten af deres liv på bare at sidde i et bur – det er simpelthen ikke i orden. Fugle kræver desuden masser af tålmodighed, hvilket ikke nødvendigvis lige er en egenskab som de fleste små børn naturligt besidder.
Træning af fugle og opbygning af et positivt forhold mellem ejer og fugl kræver desuden en evne til at læse og forstå fuglens kropssprog og signaler, hvilket mindre børn ikke vil være fuldt ud i stand til – faktisk kan det være rigtig svært for voksne mennesker.
Sidst men ikke mindst er det vigtigt at tænke på, at nogen kan komme til skade. Mindre fugle som fx undulater kan komme til skade og faktisk relativt nemt dø, hvis de bliver håndteret voldsomt og forkert. På den anden side af bordet kan børn komme til skade, hvis de mistolker signaler eller måske stikker fingre ind gennem tremmer i fugleburet til større typer af papegøjer.
Af de grunde vil jeg personligt mene, at fugle egner sig bedst til større børn, fx børn over 10 år. Hvis fugle viser sig at være det rigtige valg for jeres familie, så er det dog vigtigt at det ikke kun er for børnenes skyld. For det første fordi det i sidste ende er de voksnes ansvar, at fuglene får den pleje og opmærksomhed, de har brug for. For det andet er det værd at medtænke, at fugle kan leve længe – hvad sker der, når børnene flytter hjemmefra? Kan de tage fuglen(e) med, eller er I parate til at beholde dem, selv når børnene ikke er der mere?
Når alt dette så er sagt, så kan fugle tilføre en familie en masse positive ting. De kan være med til at lære børn om ansvar og pleje af andre væsner, og der kan opstå kærlige og nære bånd. Det kræver bare, at man ved, hvad man går ind til.
DYRLÆGEN, KARANTÆNE & DIN FUGLS HELBRED
Valg af dyrlæge
Det kan være værd at undersøge, hvilke dyrlæger du har i dit område. Hvis du ikke umiddelbart kan finde en med særlig interesse eller speciale i fugle eller eksotiske kæledyr, så sørg for at ringe rundt til dine lokale praktiser og forhør dig ad, om der er en eller flere dyrlæger, der har erfaring med/interesse i fugle.
Ved at have en dyrlæge, der er komfortabel med at håndtere og behandle fugle, sikrer du, at din(e) fugl(e) får bedst mulig behandling, hvis de skulle komme til at fejle noget, ligesom det vil styrke din tillid til din dyrlæge og derigennem jeres samarbejde og fælles mål om din fugls sundhed.
Karantæne - hvorfor?
Hvis du vælger at få en ny fugl hjem, så bør den være i karantæne i 4 uger, før den introduceres til resten af dine fugle. Det er fordi en ny fugl kan have sygdomme, selv hvis den ikke viser symptomer, og det kan sprede sig til dine andre fugle. I løbet af karantæneperioden, bør dine fugle ikke dele det samme luftrum, og du bør vaske hænder mellem håndtering af nye og gamle fugle.
Brug karantæneperioden til at tage din fugl til dyrlægen til et sundhedstjek, så du kan sikre dig, at din nye fugl er sund og rask. Din dyrlæge kan også tage nogle prøver, der kan være med til at vise, om din fugl har nogle af de sygdomme, som eventuelt kan gives videre til andre fugle. Det er også relevant at vide, at fugle kan have zoonoser, dvs. sygdomme der spredes fra dyr til mennesker. Det er især vigtigt at overveje, hvis nogen i din husholdning har et kompromitteret immunsystem.
Du kan snakke med dyrlægen om, hvorvidt 4 ugers karantæne er nok, og et sundhedstjek giver desuden din dyrlæge mulighed for at observere din fugl og dens adfærd, samt nedskrive nogle basisparametre som fx vægt. Det kan være vigtig og relevant information at have, hvis din fugl på et tidspunkt kommer til at fejle noget. Det vil være en fordel hvis du kan medbringe en frisk afføringsprøve.
Dyrlægen kan også hjælpe med at bekræfte kønnet på fuglen, hvis der skulle være tvivl. Nogle fugle er dimorfiske, dvs. man kan bestemme fuglens køn ud fra dens udseende, fordi hunner og hanner har forskellige træk. Nogle fugle er dog monomorfiske, dvs. hunner og hanner ser ens ud, og i de tilfælde vil det være nødvendigt fx at sende en DNA-test af sted – hvilket dog ikke er særlig indviklet.
Regelmæssige sundhedstjek
Udover en tur til dyrlægen, når du allerførst får din fugl, så vil jeg råde dig til at tage din fugl til dyrlægen til regelmæssige sundhedstjek – som du ville med en hund eller en kat, bortset fra at fugle ikke skal vaccineres i processen.
Jeg vil anbefale at tage din fugl til dyrlægen til et sundhedstjek en gang om året eller måske endda en gang halvårligt, alt efter hvad du føler dig komfortabel med. Udover at lade dyrlægen undersøge fuglen fysisk, så er regelmæssige afføringsprøver en god måde at holde øje med din fugls sundhed på. Tag fx din fugl til et årligt sundhedstjek og medbring en frisk afføringsprøve – eventuelt kan du aflevere en afføringsprøve hos dyrlægen hvert halve år, selv hvis fuglen kun bliver undersøgt en gang om året. Afføringsprøver fortæller blandt andet om fuglens interne bakterieflora og på den måde kan visse sygdomme opsnappes og reageres på, selv hvis fuglen ikke viser sygdomssymptomer.
​
​Nogle fugle har desuden brug for at få slebet negle og/eller næb regelmæssigt. Hvor ofte du har brug for at få det gjort, vil din dyrlæge rådgive dig omkring.
Hvordan ved jeg, om min fugl fejler noget?
​
Fugle er fra naturens side sat sådan sammen, at de vil prøve at skjule, hvis de har det skidt. Det er blandt andet fordi man i naturen er et nemmere byttedyr, hvis det er nemt at spotte, at man er syg og svag. Det betyder også, at det kan være svært at se, hvis din fugl ikke har det godt – og ofte kan det desværre allerede være for sent, når man først opdager det, fordi fuglen nu er så syg, at den ikke længere kan skjule det. Når det så er sagt, så er der nogle ting du kan (og ikke kan bruge) som en guide.
Med mange dyr er vi vant til at kigge på madindtag som en indikator af sundhed. Hvis en hund eller kat eller kanin fx holder op med at spise, så kan det være et tegn på, at der er noget galt. Derfor tænker fugleejere ofte ’’Det kan ikke være så galt, for han/hun spiser stadig’’. Det gælder dog desværre ikke helt, når det kommer til fugle. Fugle har et enormt højt stofskifte – jo mindre fugl, jo højere stofskifte, og jo oftere har de brug for at spise. Hvis en fugl holder op med at spise, så dør den groft sagt. Derfor vil fugle fortsætte med at spise, selv hvis de er syge, indtil de bliver så svage, at de ikke længere er i stand til det – derfor er det ikke en god indikator.
Vægt er til gengæld en rigtig god indikator af sundhed hos fugle. Væn dig til at veje din fugl regelmæssigt, fx en gang om ugen og skriv det ned i en bog. Hvis din fugl normalt har en stabil vægt og pludselig taber sig, så har du mulighed for at reagere på det.
Andre ting, du kan holde øje med, er ting som ændring i adfærd eller personlighed. Du kender dine fugle bedst, og derfor har du bedre forudsætninger end nogen anden for at se, om der er noget, der ikke helt er som det plejer.
​
​Hold desuden øje med at det ikke løber fra øjne eller næb, og at fuglen ikke sidder og vipper med halen – det er ofte et tegn på at den har svært ved at trække vejret. En fugl, der regelmæssigt kaster op, vil desuden se ud som om, at den har hårgelé i ’’håret’’ – det stritter i alle retninger og ser usoigneret ud. Det kan være et tegn på, at der er noget galt. Det er dog værd at vide, at der findes både frivillig og ufrivillig opkast hos fugle – det jeg refererer til her er ufrivillig, da det kan være et tegn på sygdom. Frivillig opkastning derimod er mere en form for adfærd, som fugle udviser fx overfor folk eller ting, som de ser som en mage.
Hold desuden øje med din fugls afføring udover den ene eller to prøver, du afleverer hos dyrlægen om året. Hvis din fugls afføring pludselig ændrer sig dramatisk, kan det være værd at reagere på. Hold også øje med, at din fugls næb, negle og fjer ser sunde og normale ud – med det mener jeg fx at negle ikke bliver overdrevet lange og at fuglen ikke pludselig mangler mange fjer osv.
Hun-fugle kan desuden udvikle problemer, som han-fugle ikke gør. Det gælder fx kronisk æglægning og læggenød. Det bedste, du kan gøre, er at sørge for at undgå de ting, jeg har sagt man bør undgå (spejle, hormonel berøring, lukkede huler osv.), og samtidig sørge for at stimulere din fugl. Udvikler din fugl alligevel et problem med æglægning, så snak med din dyrlæge, om hvordan I bedst håndterer det.
Forsikring
Nogle forsikringsselskaber vil forsikre andre kæledyr end hund og kat – fx fugle. Det kan være værd at undersøge, om forsikring er pengene værd for dig, hvis din fugl skulle blive syg. Et alternativ til forsikring er at lægge et bestemt beløb til side hver måned, som skal hjælpe med at dække både forudsete og uforudsete dyrlægeregninger.
Turen til dyrlægen
Der er visse ting, du kan gøre, for at gøre turen til dyrlægen så stressfri som muligt for både dig og din(e) fugl(e):
​
-
Hvis du har et par fugle, der er bondede til hinanden, så kan det hjælpe at tage begge fugle med. I andre tilfælde er det måske bedst kun at tage en fugl med ad gangen. Det er en beslutning som bør tages mellem dig og din dyrlæge, baseret på din(e) individuelle fugl(e) og deres behov.
​
-
Hav et mindre transportbur eller en transportkasse alá dem til katte med en siddepind. Lad være med fylde buret op med for mange ting som fx legetøj, da det bare er i vejen, når fuglen skal tages ud af buret i konsultationen, ligesom det øger risikoen for at fuglen kommer til skade under turen. Sørg for at have avispapir i bunden og tilbyd mad og drikke til turen.
Det eneste tidspunkt hvor et bart og småt bur er en god idé: Til transport.
-
Fugle har tendens til at falde til ro, når lyset er dæmpet, så dæk eventuelt buret/kassen til med håndklæde eller tæppe.
​
-
Lad være med at skrue bilradioen op for fuld skrue på vej til dyrlægen for at minimere stressen.
​
-
Vent eventuelt med din(e) fugl(e) i bilen indtil dyrlægen siger, at det er jeres tur. På den måde minimeres sanseindtryk i form af lyd og lugt fra andre dyr.
​
-
Nogle papegøjeejere foretrækker at vente i venteværelset, mens dyrlægen fanger og undersøger fuglen, så den ikke forbinder sin ejer med en negativ oplevelse.
​
-
Det kan være en stor hjælp, hvis din fugl allerede er trænet til nogle ting, som nævnt i afsnittet længere oppe.
Badning
De fleste fugle kan godt lide at bade, og det er sundt for dem at få mulighed for at udvise denne form for naturlig adfærd, ligesom det er med til at holde dem rene. Forskellige fugle vil have forskellige præferencer, og det kan være du er nødt til at prøve forskellige ting af, før du finder ud af, hvad dine fugle bedst kan lide:
-
En skål med vand til at bade i er nogle fugles foretrukne måde. Man kan desuden købe fuglebade/badehuse i plastik som kan sættes på buret.
​
-
Man kan også placere en skål i vasken med rindende vand fra hanen.
​
-
Nogle tager deres fugle med i brusebad. Det kan man fx gøre ved at placere en badepind – eller fuglene kan sidde på stangen til bruseforhænget. Sæt ikke fuglene direkte under vandstrålen, men lad dem i stedet selv soignere sig i vandsprøjtet
-
Nogle fugle foretrækker en sprayflaske. Den bedste måde at gøre dette på er ved at have en fin miste, som sprøjtes ovenover fuglen og ikke direkte på fuglen – på den måder falder vandet ned på fuglen.
​
-
Måske er der andre måder, som jeg ikke har tænkt over, men som din fugl foretrækker. Igen handler det om at lære den enkelte fugls præferencer at kende.
Adfærdsproblemer og hvad man kan gøre for at undgå dem
Adfærdsproblemer ses desværre ofte hos papegøjer i fangenskab. Det er fordi man har med højt intelligente dyr at gøre, og hvis de ikke bliver stimulerede nok – eller stimulerede på de forkerte måder – så opstår der problemer.
Nogle af de mest gængse adfærdsproblemer set i kæledyrspapegøjer er blandt andet aggression, æglægning og fjerplukning.
​
Aggression kan som tidligere nævnt manifesteres mod andre mennesker, inklusiv andre medlemmer af familien. Der er større risiko for at få den her type problem, hvis en fugl binder sig ekstremt stærkt til en enkelt person, som den ser som sin mage. Denne risiko kan minimeres blandt andet ved at:
-
Have mere end en fugl, så fuglene binder sig til hinanden i stedet for deres ejere.
​
-
Lade være med at opfordre fuglen til at sidde fx på skulderen. Undgå også, at fuglen bruger meget tid i en position over din egen hovedhøjde, når I interagerer med hinanden. Hvor højt man er i forhold til andre har hos fugle betydning for status.
​
-
Lade fuglen interagere med alle medlemmer af familien for at undgå at den binder sig specielt meget til en enkelt person, hvilket kan lede til jalousi.
​
-
Undgå at stimulere papegøjen hormonelt.
En papegøje kan også blive bur-aggressiv, dvs. territoriel. Det kan man blandt andet prøve at minimere ved at lade fuglen bruge godt med tid uden for buret samt rotere legetøjet i buret regelmæssigt.
En papegøje, især en der anser sin ejer for at være en mage, kan blive stimuleret hormonelt (altså seksuelt) af sin ejer, uden at man er klar over det. En hormonel papegøje er mere uforudsigelig, mere aggressiv og dermed en højere risiko for at bide, og hunner kan desuden udvise uønsket æglægningsadfærd, hvilket kan lede til sygdomsproblemer som fx calciummangel. Du kan minimere risikoen for at stimulere hormonel/parrings-/æglægningsadfærd ved fx:
-
Klø din papegøje på hovedet/nakken, men undgå at stryge den hele vejen ned ad ryggen.
-
Undgå blød mad som fx babymad eller mos. Undgå desuden godbidder, der har et højt indhold af fedt/stivelse og kalorier.
​
-
Det kan hjælpe at reducere dagslængden til 8-10 timers lys om dagen i en periode.
​
-
Sørg for at have nok for din papegøje at lave, og rotér løbende det legetøj, som din fugl har i sit bur.
​
-
Som før nævnt, så undgå at have huler og redebygningssteder, da det inviterer den her form for adfærd.
​
-
For nogle fugle vil det hjælpe at bo i en flok i stedet for at være ene fugl/en del af en bonded par.
​
-
Hvis du har en hun, som allerede har lagt æg, så lad være med at fjerne dem, da det bare vil få hende til at lægge nye. Det kan være værd at tale med din dyrlæge, hvis du har længerevarende problemer med æglægning, da det kan lede til seriøse komplikationer.
Fjerplukning er oftest et resultat af understimulering/kedsomhed/et ønske om opmærksomhed fra fuglens side. Det er simpelthen, når en fugl plukker sine egne fjer af. Hvis du har adopteret en fugl fra et hjem, hvor den måske ikke har haft det godt og som resultat er blevet fjerplukker, så er der desværre en god chance for, at den altid vil være det, fordi det simpelthen er blevet en sådan integreret, stereotypisk adfærd, at den ikke kan stoppe – heller ikke selvom den får det godt. Visse typer af papegøjer er mere disponerede for at være fjerplukkere end andre, men det bedste du kan gøre for at undgå det generelt set, er alle de ting, vi har snakket om her på siden: Sørg for at give din fugl masser af tid og opmærksomhed, arbejd med din fugl, lær den tricks, sørg for at den har masser af legetøj at udforske, når du ikke er hjemme, sørg for at den har en sund og balanceret kost osv. En fugl der keder sig, har en langt højere risiko for at udvikle adfærdsproblemer, end en fugl der er stimuleret.
Hvis du har problemer med nogle af de ting, jeg har talt om her, eller andre typer af adfærdsproblemer, så tal med din dyrlæge. En af de første ting vedkommende vil gøre, vil ofte være at udelukke, at der er reel fysisk sygdom på spil. Selv hvis sygdom er udelukket og du helt sikkert har med et adfærdsmæssigt problem at gøre, så er det noget din dyrlæge kan hjælpe dig med. Dyrlægen kan vejlede i, hvordan adfærdsproblemer kan reguleres, men vær opmærksom på, at det ikke er noget man bare lige løser, men at det derimod kan være enormt kompliceret og tålmodighedskrævende.
ØVRIGE OVERVEJELSER
Som du måske kan se, så er der rigtig mange overvejelser at have med i baghovedet, før man bestemmer sig for at anskaffe sig fugle. Af alle de grunde jeg har talt om, er fugle/papegøjer ikke specielt nemme kæledyr. De kræver både masser af tid og plads (plus opmærksomhed og tålmodighed), ligesom de klarer sig bedst med rutiner og kan komme til at koste en god slat penge i det lange løb.
Selv de mindste papegøjearter kan desuden blive 10 år eller mere, og derfor er det en langsigtet forpligtelse – nogle af de store papegøjearter en ofte en forpligtelse på 20+ år eller måske for resten af dit liv, så det er ikke en beslutning, der bør tages uden først at have overvejet de forskellige aspekter af, hvad det kræver at holde fugl på en ordentlig måde.
%20stands%20alone_.jpg)
Fugle kan også kreere en del rod, og selvom fugle kan trænes til at give et signal, når de har brug for at gå på toilettet, og fx blive sat på en stand med avispapir under, så skal du stadig være klar på, at du nok en gang imellem kommer til at tørre en fugleklat op, hvor du ideelt set ville ønske, at der ikke var blevet klattet.
Fordi fugle kræver en rutine og har tendens til at udvikle stærke bånd til deres ejere, så kan det måske være lidt besværligt at finde fugle-sittere, hvis du/I gerne vil på ferie. Vær ikke overrasket, hvis du kommer hjem efter to uger på ferie fx og dine fugle til en start giver dig lidt af en kold skulder. Du kan eventuelt bruge Skype eller andre video-chats til at snakke med din fugl, mens du er væk, hvis du føler, at det hjælper dig eller din fugl lidt med afstanden og eventuelt savn.
Sidst men ikke mindst, så laver fugle lyde. Nogle fugle larmer mere end andre, men visse papegøjetyper kan være ret så højlydte, og det er værd lige at tage med i sine overvejelser, om det er noget du – og eventuelt dine naboer – kommer til at opfatte som et problem i længden. Det betyder også, at hvis din fugl/dine fugle har en rutine, hvor de fx fløjter meget på de samme tidspunkter hver dag – fx tidligt om morgenen – så vil de også gøre det på dage, som ikke nødvendigvis er rutine for dig, dvs. fx weekender og ferier.
RESUMÉ/TJEKLISTE
-
To eller flere fugle.
​
-
Så stort et bur som muligt og helst placeret i et dedikeret fuglerum. Alternativt voliere.
​
-
Noget til at dække buret af med om natten.
​
-
Transportkasse eller -bur.
​
-
Masser af legetøj i forskellige afskygninger.
​
-
Masser af grene for fuglene at sidde på.
​
-
Mad- og vandskåle.
​
-
UV-lyskilde.
​
-
Bademulighed i dine fugles foretrukne form.
​
-
Et fuldfoder af god kvalitet.
​
-
Penge sat til side til regelmæssige sundhedstjek og afføringsanalyser, samt uforudsete ture til dyrlægen.
​
-
Penge til løbende indkøb af mad og legetøj.
