HUSNING
Rotter skal have en del plads. De er meget aktive, og de er gode til at klatre – derfor er et bur med flere niveauer det bedste valg. Dette gælder også fordi rotter fx bedst kan lide at sove højt oppe, og det giver dem mulighed for at vælge steder i buret, hvor temperaturen passer dem bedst (fx kan de søge opad for at køle ned på varme dage). Rotter, der ikke har nok plads, kan bl.a. udvikle stereotype adfærdsmønstre, som fx ’’bar biting’’, dvs. at de bider i burets gitter i frustration over at være understimulerede.
Der er lidt forskellige kilder derude, der giver forskellige tal, men i min mening bør et bur til to rotter bør være minimum 120x80x60cm. Som sagt – jo mere plads jo bedre, og hvis du giver dine rotter mere plads, så vil de bruge det.
​
Jo flere rotter, du huser sammen, jo mere plads skal de selvsagt have. Rotter, der ikke bruger så meget tid uden for buret kræver desuden mere plads at boltre sig på, end rotter, der får lov at bruge masser af tid uden for buret. Du bør huse dine rotter indenfor.
Bure til rotter bør altid være af metalgitter. Metal fordi de hurtigt kan gnave sig gennem træ eller plastik og gitter, fordi rotter har meget sensitive luftveje og derfor er det enormt vigtigt at have god ventilation. Gitteret bør have mellemrum på max. 1,3cm – for voksne rotter kan det måske gå med større mellemrum, men hellere være på den sikre side. Sørg desuden for at undersøge, at der ikke er andre måder, dine rotter kan lukke sig selv ud på – de er kloge små væsner, og hvis der er et smuthul, så finder de det.
Ældre rotter kan med tiden få sværere ved at bevæge sig rundt, og derfor kan det på et tidspunkt blive nødvendigt at give dine rotter mere horisontal plads i forhold til vertikal. På den måde er din rotte(r) mindre afhængig af at være fysisk i stand til at klatre for at nå sine ressourcer. Dette er dog noget din dyrlæge kan hjælpe med at vejlede dig i, hvis det på et tidspunkt skulle blive relevant.
Møblement og accessories
Rotter er som sagt meget aktive, og de er desuden virkelig intelligente. Det betyder, at de nemt begynder at kede sig, hvis de ikke har nok at lave. Derfor er der ikke noget ’’less is more’’, når det kommer til rotter – faktisk det modsatte. Fyld buret op så meget som muligt med tunneller, legetøj, hængekøjer, platforme, kurve, ramper, hylder, ruller med toiletpapir mm., og hav eventuelt ekstra ting liggende, så du løbende kan udskifte de ting, dine rotter har at lege med.
​
Ting, der bør være i dit rottebur:
-
Hjul – gerne flere, fx et hjul per rotte, hvis det er muligt.​
- Et hjul til rotter bør være minimum 35cm i diameter for hun-rotter og minimum 40cm i diameter for han-rotter. Det er en del mindre, end de hjul der som oftest bliver markedsført til rotter.
​
-
Du kan tilføje en plade af fx granit, som er med til at holde dine rotters negle nede, når de bevæger sig over det. Sådanne produkter kan blandt andet købes på nettet.
-
Rotter kan trænes til at bruge en toiletbakke. Du vil som oftest lægge mærke til, at der er et bestemt sted i buret, som dine rotter bruger mest som toiletområde i forvejen, og så kan du placere bakken der.
​
- En måde at introducere en toiletbakke på er at rengøre buret, sætte bakken i det område de normalt bruger til at gå på toilettet, og så tage nogle af de gamle afføringspiller og lægge dem i den nye bakke for at signalere, at det er det, den skal bruges til.
​
- Hvis dine rotter i starten går på toilettet uden for bakken, så flyt bæerne over i bakken – igen for at signalere, at det er her du gerne vil have, at de går hen. Du kan eventuelt belønne dem med en godbid i starten, hvis du ser at de bruger bakken.
​
- Det kan være en fordel at bruge et andet substrat i bakken end du bruger i buret, igen for at signalere at det er et område med et specielt formål. Brug fx et papirbaseret pelleteret substrat i bakken, og et blødere papirbaseret substrat som fx Carefresh i resten af buret.
Substrat
Det allervigtigste at tænke over, når du vælger et substrat til dine rotter, er, at det skal være så støvfrit som muligt. Som tidligere nævnt har rotter meget sensitive luftveje, og de er i højrisiko for at udvikle luftvejsproblemer. På grund af dette, er der lidt færre muligheder at vælge imellem, end for andre gnavere.
​
Substrater, der er egnede til rotter:
-
Papirbaserede substrater, dvs. fx lavet af genbrugt papir og pap. Kommer i mange forskellige former; undgå de, der er tilsat duft eller farve, og gå gerne efter produkter, der specifikt er markedsført som værende støvfri.
​
-
Du kan bruge træspåner, men det skal være specifikke slags, for at de ikke skaber problemer:
- Først og fremmest er det vigtigt, at det er store spåner, og ikke savsmuld.
​
- Asp er den sikreste type af træ at bruge.
​
- Lige meget hvilken type træspåner du vælger, så skal det være et produkt, der har fået støvet trukket ud.
- Jeg ville personligt helt undgå træspåner for at være på den sikre side.
-
Hampestrøelse er et andet alternativ, så længe det er af god kvalitet og ikke støver for meget.
​
-
Hø af god kvalitet kan bruges i dele af buret og mange rotter kan fx godt lide at bruge det som redemateriale. Dog er det ikke et godt materiale at bruge som det eneste substrat.
​
-
Hvis du har flere niveauer i buret (hvad du forhåbentligt har), kan du eventuelt bruge håndklæder eller fleecetæpper på de øverste niveauer i buret.
Gå efter at have et lag af substrat i bunden af buret på minimum 10-15cm. På den måde kan dine rotter boltre sig og grave, og det kan tage faldet, hvis de skulle overvurdere egne evner og falde ned fra en højde. Hvis du ikke har et bur, der tillader at have et dybt lag af substrat i bunden, så indret i stedet en boks af fx plastik eller pap, som du fylder op med substrat. På den måde får de stadig muligheden for at grave og manipulere materialet.
Giv også dine rotter redematerialer, som fx hø, toiletpapir, papirstrimler, en boks med papirlommetørklæder mm.
Substrater, du bør undgå:
-
Træspåner af cedertræ.
​
-
Stort set alt hvad der lader til at støve meget.
Rengøring
Rengøring af buret er en løbende opgave. Spot-cleaning bør gøres dagligt (helst) eller med et par dages mellemrum, især af områder, som de bruger meget – fx hjul og toiletboks, eller steder hvor der tegn på større mængder urin. Det kan fx gøre sig gældende for steder, hvor dine rotter bygger reder. Det kan være nødvendigt at fjerne rederne med et par dages mellemrum, så de ikke begynder at lugte af tis – det er desuden heller ikke sundt for dine rotter og deres luftveje, hvis der er for meget ammoniak i luften. Bare rolig – de bygger bare nye reder, og det giver dem noget at lave.
Hovedrengøring bør gøres 1-2 gange om ugen. Præcis hvor ofte, det er nødvendigt, kommer blandt andet an på, hvor god du er til at gøre rent løbende, hvor mange rotter du har, hvor stort buret er osv. – men man kommer langt med sund fornuft.
Har du mange plastikrør/tunneller og andre ting i plastik, og har du et badekar, så kan det være nemmere at fylde karret op med varmt vand samt eventuel parfumefrit antibakterielt vaskemiddel, og på den måde kan tingene lægges i blød, i modsætning til at gøre dem rene enkeltvist under en vandhane/i vasken. Efterfølgende skal de skylles godt og lægges til tørre.
SELSKAB
Rotter er meget sociale dyr, og derfor er det ikke fair kun at have én rotte. Du kan holde rotter i par eller i større grupper. Selvfølgelig skal hanner og hunner ikke holdes sammen, så man undgår unger, medmindre de er kastrerede/steriliserede – hvilket der dog kan være gode grunde til at gøre alligevel, men det kommer jeg ind på senere. Nogle siger, at han-rotter er mere rolige og hygge-orienterede, mens hunner er mere energiske og legesyge.
Det nemmeste er at få rotter, som allerede er introducerede og bondede til hinanden, som fx søskende fra samme kuld. Der er nogle ting du kan gøre for at minimere risikoen for, at dine rotter bliver uvenner eller kommer op at toppes:
-
Hav flere af de samme ressourcer, fx flere hjul at løbe på, eller flere madskåle placeret forskellige steder i buret.
​
-
Hvis dine rotter har et yndlingslegetøj, så køb flere af den samme ting, så de ikke behøver skændes over det.
​
-
Sørg for at have nok plads!
​
-
Hvis ikke-kastrerede han-rotter kan lugte ikke-steriliserede hun-rotter i brunst, kan det potentielt lede til aggression og anden hormonel-relateret adfærd.
FODRING
Basis diæt
Rotter er omnivorer, dvs. ligesom mennesker spiser de både planter og animalsk protein. Langt de fleste müesliblandinger, man kan købe til rotter, er ikke egnede til formålet. Det er oftest en blanding af fx solsikkefrø, peanuts, majs- og ærteflager og fuldkornspiller osv., men mange rotter vil fx spise sig mætte i fede og søde ting. På den måde får de ikke den rette ernæring, ligesom de hurtigt bliver overvægtige. Rotter er især kendt for at have en sød tand, og derfor har de særlig tendens til at blive overvægtige, hvis man ikke passer på.
Køb et fuldfoder specielt designet til rotter, dvs. alle madstykkerne er ens og har det samme ernæringsmæssige indhold. På den måde kan dine rotter ikke vælge hvilke dele de vil og ikke vil spise. Et foder til rotter bør have en fedtprocent på cirka 5 og proteinprocent på minimum 16. Det er svært at sætte et tal på, hvor meget din rotte præcis skal have at spise. Det kommer blandt andet an på størrelse, aktivitetsniveau, hvor meget frugt og grønt de får osv. Cirka 15g per rotte per dag er passende, men justér det efter individer. Hold fx øje med deres vægt – bliver dine rotter meget tykke er det måske værd at skære ned på mængden af mad, de får.
Spred dine rotters foder rundt om i buret, så de skal lede efter det ligesom de ville i naturen. Det er med til at stimulere naturlig adfærd og er godt for dem.
Du kan desuden supplere med friske grøntsager og frugt, gerne dagligt – dog mere grønt end frugt pga. det højere sukkerindhold. Det er med til at give dine rotter en sund og varieret kost samt godt med næringsstoffer. Giv cirka en teskefuld per rotte per dag. Sørg altid for at vaske grøntsager godt, før du fodrer med det, og skær det i mindre stykker, og pluk aldrig noget udendørs, der er sprøjtet med plantegift.
​
Tilbyd desuden en variation af grøntsager, så de ikke altid spiser/bliver tilbudt det samme, men prøv samtidig at undgå at introducere alt for mange nye ting på en gang (dette er dog mindre vigtigt hos omnivore gnavere som rotter, end hos planteædende gnavere, der har tendens til mere sarte maver). Giv rodfrugter i moderation, da de har et højere indhold af sukker.
​
Her er en liste over et udvalg af frugt og grønt, som du kan give dine rotter:
-
Agurk.
-
Asparges.
-
Bananer (modne).
-
Basilikum.
-
Blåbær.
-
Broccoli.
-
Brombær.
-
Champignon.
-
Granatæble.
-
Græskar.
-
Grønkål.
-
Grønne bønner.
-
Gulerod.
-
Hindbær.
-
Jordbær.
-
Kirsebær (uden sten).
-
Kogte bønner – fx kidneybønner og kikærter.
-
Koriander.
-
Majs.
-
Melon.
-
Mynte.
-
Mælkebøtteblade.
-
Nektarin (uden sten).
-
Pak choy.
-
Peberfrugt.
-
Persille.
-
Pære.
-
Rucola.
-
Rødbede.
-
Squash.
-
(Sukker)ærter.
-
Tomat.
-
Æble (uden kerner).
Ligeledes er der madvarer, som du aldrig bør give til dine rotter:
-
Avocado – lidt debat om, hvorvidt det kun er skrællen og stenen, der er giftig, men måske bedst bare ikke at tage chancen.
-
Chokolade.
-
Citrusfrugter.
-
Grønne bananer.
-
Hvidløg.
-
Koffein.
-
Kål.
-
Løg.
-
Mango.
-
Rabarber.
-
Rosiner.
-
Rå bønner som fx kidneybønner og kikærter.
-
Tomatplante/blade.
-
Valnødder.
Jeg vil anbefale, at du fodrer dine rotter på samme tid hver dag. Kæledyrsrotter er for det meste skumringsaktive, så morgen og tidlig aften er de bedste tidspunkter at fodre på, og giv gerne mad på begge tidspunkter. Giv fx halvdelen af fuldfoderet om morgenen, og giv så den anden halvdel sammen med frugt/grønt om aftenen.
Her vil jeg desuden henvise til sektionen jeg skrev om müesli versus fuldfoder til kaniner og gnavere. Du kan læse det her:
Godbidder
Undgå at bruge sukkerholdige godbidder som fx yoghurtdråber. Som nævnt har rotter en sød tand og tendens til overvægt.
Udover frugt og grønt er der masser af andre madvarer, du kan bruge som godbidder til dine rotter, fordi de netop af omnivorer.
​
Herunder er en liste af andre ting, som du kan forkæle dine rotter med – men husk små portioner, som fx en halv teskefuld ad gangen.​
-
Hundetørkost – et enkelt lille stykke.
-
Hytteost.
-
Hårdkogt æg.
-
Kogt fuldkornspasta eller vilde ris.
-
Kogt kylling- eller kalkunbryst.
-
Kokosnød.
-
Lys/mild, fast ost.
-
Melorme.
-
Solsikkekerner.
-
Yoghurt naturel.
Nødder og kerner har et højt indhold af fedt (det samme har melorme), så selvom de er gode at bruge som godbidder, så er det stadig vigtigt at give dem i moderation, fx to gange om ugen.
Hele nødder kan desuden gives til rotter, men da en nød er et proportionelt kæmpestort måltid for en rotte, så er det virkelig en kaloriebombe. Giv fx en enkelt ristet (usaltet) peanut kun én eller to gange om måneden, når det virkelig skal være lækkert.
Generelt set kan man sige, at hvis du varierer typerne af godbidder, som du giver dine rotter, så er der en mindre chance for, at de får for meget af én ting.
Som med alle andre dyr er det vigtigt at spare på godbidderne. Brug dem som en særlig belønning fx i forbindelse med træning, eller efter rengøring af bur eller en tur til dyrlægen. Du kan også købe – eller selv kreere – godbidspuslespil, hvor dine rotter skal bruge deres hjerne til at finde deres belønning. Det er med til at holde dem stimulerede.
Vand
Sørg altid for at dine rotter har rent vand til rådighed i drikkeflasker. Hav gerne flere forskellige drikkestationer rundt om i buret, og gør flaskerne rene med jævne mellemrum.
HÅNDTERING & ADFÆRD
Kommunikation og kropssprog
En rotte, der laver lyde, som du kan høre, er som regel enten vred, bange eller stresset – det kan fx være skrig eller små hvin.
En rotte der er er nysgerrig vil fx løbe rundt, snuse til sine omgivelser, dreje sine ører, så den kan følge med i hvad der foregår, stille sig på bagbenene og måske endda opsøge dig. Hvor tænder-skæren hos mange gnavere er en advarsel om at holde afstand, er det hos rotter et tegn på, at de har det rart. Et andet tegn på, at din rotte er glad og afslappet, er det der på engelsk betegnes som ’’boggling’’. Dette er når din rotte bevæger sine øjeæbler op og ned, så det nærmest ligner, at de buler ud af hovedet. Det kan se lidt mærkeligt og skræmmende ud, hvis man ikke ved hvad det er – men det er faktisk et godt tegn. Især hvis din rotte fx gør det, mens den sidder i din hånd, er det et tegn på, at den stoler på dig og har det godt.
En rotte der er stresset, sur eller bange, vil fx løbe væk og gemme sig, skubbe din hånd væk, trække sig bagud, svinge sin hale, lægge sine ører ned eller puffe sig op. Mange af de måder, som rotter viser overfor hinanden, at de er utilfredse, vil være de samme måder de kommunikerer med os mennesker.
Håndtering og tæmning
Rotter har god hukommelse. Det er blandt andet derfor, de kan udgøre så gode kæledyr – fordi de hurtigt lærer at genkende deres ejere. Det er desuden også det, der gør, at de kan trænes til at lære mange forskellige tricks. Der findes mange videoer på nettet med ideer til, hvordan du kan lære dine rotter forskellige ting. Dette er både med til at stimulere dine rotter, hvilket er vigtigt, da de er meget intelligente små dyr, og det er også med til at skabe et bånd mellem jer.
Der er en god chance for, at dine rotter vil tisse på dig, når du samler dem op. Det er der mange gnavere der gør, og rotter gør det blandt andet for at markere deres territorie. Det er bare en af de ting man må affinde sig med, hvis man gerne vil have rotter som kæledyr. Heldigvis er det ikke værre, end at man kan vaske hænder bagefter, hvad man alligevel burde gøre efter at have håndteret sine rotter.
Rotter og børn
Rotter kan være et fantastisk valg for børnefamilier. De er aktive om dagen, så det betyder, at I kan se dem boltre sig i løbet af dagen, at legetid uden for buret kan ske fx efter skoletid, og at der er god mulighed for at involvere børnene i de andre aspekter som fx fodring og rengøring. De er desuden større end nogle af de mindre gnavere, hvilket gør dem lidt nemmere at håndtere samt mindsker risikoen for, at de kommer til skade under håndtering.
Rotter er som nævnt meget aktive og har bedst af minimum en times legetid uden for buret om dagen. Det er en af grundene til, at de kan være så gode kæledyr for børn. Det betyder dog også, at det ikke nytter noget at miste interessen efter tre uger, og så efterfølgende have rotter, der bare sidder i deres bur og aldrig kommer ud.
Af de årsager jeg har nævnt her, vil jeg mene, at rotter faktisk er et rigtig godt alternativ til sådan noget som en hamster fx, da hamstere er nataktive og derfor en del sværere at interagere med på en måde, der passer ind i en hamsters naturlige døgnrytme.
Hvordan ved jeg, om min rotte fejler noget?
Det kan være svært at vide, om der er noget galt, eftersom rotter er gnavere og gnavere er byttedyr for andre dyr i naturen. Det betyder, at de skjuler tegn på sygdom så godt de kan.
Du kender dine rotter og deres personligheder bedst, og man skal ikke kimse ad en mavefornemmelse. Rotter, der ikke har det godt, kan fx blive nærmest deprimerede, hvor de virker slatne, mister appetitten og holder op med at være aktive. Det er normalt at se røde tårer fra dine rotters øjne fra tid til anden, men det burde ikke være overdrevet – det kan være tegn på sygdom.
Det er naturligt for rotter at have gule tænder, og det er normalt at de nederste fortænder er en del længere end de øverste – dog bør fortænderne aldrig blive overdrevet lange.
Som nævnt har rotter tendens til luftvejsproblemer, så hold øje med, at deres vejrtrækning ikke ændrer sig. Hold også øje med, at de kan bevæge sig ubesværet, ikke mangler store klumper af pels/klør sig overdrevet meget, at det ikke fx løber fra øjne eller næse og at din rotte ikke pludselig tisser og drikker mere end normalt.
Det er desuden meget normalt for rotter at udvikle kræft (især brystkræft) hvis de ikke er neutraliserede, så hold øje med om dine rotter udvikler knuder.
PLEJE &
PRÆVENTIV MEDICIN
Når du får dine rotter hjem
Som med alle andre dyr vil jeg anbefale, at du tager dine rotter til dyrlægen til et sundhedstjek, når du får dem. Det giver din dyrlæge en chance for at forsikre dig om, at de er sunde og raske, bekræfte kønnet, hvis der skulle være tvivl, og det giver dyrlægen en mulighed for at se, hvordan dine rotter opfører sig, når de er normale. Så er der noget at sammenligne med, hvis de på et tidspunkt skulle komme til at fejle noget. Det giver også nogle basisparametre som fx vægt, der kan være gode at have, blandt andet fordi vægttab kan være et af de første tegn på, at der er noget galt med din rottes helbred.
Som nævnt tidligere så har rotter stor tendens til at udvikle brystkræft. Det gælder både han- og hunrotter. Risikoen kan minimeres væsentligt ved at få dem kastrerede/steriliserede omkring tre-måneders alderen, så det er en mulighed, der er værd at diskutere med din dyrlæge. De fleste brystkræftknuder hos rotter er godartede, men de vokser sig hurtigt store og ender med at nedsætte din rottes evne til at bevæge sig – og dermed ender de oftest med at skulle fjernes alligevel. Når først din rotte har haft en knude er der en rimelig risiko for, at der kommer flere senere, også selvom den første knude fjernes.
Hvis en eller flere af dine rotter skulle udvikle knuder i brystvævet, så vil jeg anbefale at få dem fjernet tidligt i stedet for at vente til de bliver meget store. Det er blandt andet for ikke at nå til et punkt, hvor din rottes velfærd er kompromitteret, men det gør også operationen lettere og hurtigere. Det betyder, at din rotte ikke skal være bedøvet så længe, og at han eller hun heler hurtigere efter indgrebet.
Helbredstjek
Jeg vil anbefale, at du tager dine rotter til dyrlægen til et sundhedstjek i hvert fald en gang om året, men også meget gerne halvårligt. Det er blandt andet for at tjekke, at dine rotters tænder ser fine ud, at deres vægt er stabil mm. Det kan også være, at dyrlægen lægger mærke til noget, som du måske ikke selv havde kigget efter.
Som altid kan det være en god ide at forhøre sig hos dyrlægerne i dit område, så du finder en, der er fortrolig med rotter.
Der er visse ting du kan gøre derhjemme for at holde øje med dine rotters helbred, blandt andet fordi de som nævnt vil prøve at skjule det, hvis de ikke har det så godt. Noget, der er nemt at gøre, er at veje dine rotter regelmæssigt, og skrive deres vægt ned i en bog. På den måde kan du se, om en eller flere pludselig taber sig, og så kan du reagere på det.
Turen til dyrlægen
Når du skal til dyrlægen med dine rotter, så er der nogle gode råd du kan følge, for at gøre oplevelsen så stress-fri for dine rotter som muligt:
-
Tag en ven med! Selv hvis det kun er din ene rotte, der skal tjekkes, så tag den anden med – eller en fra gruppen, hvis du har flere. Det minimerer også risikoen for, at båndet mellem dine rotter tager skade af at være væk fra hinanden, fx hvis det er nødvendigt at indlægge en rotte, ligesom det er mindre stressende for den syge rotte at have selskab, hvis det er det den er vant til. Det er dog vigtigt at diskutere med din dyrlæge, om de har mulighed for at huse syge rotter sammen med en ven eller ej, ligesom det selvfølgelig ikke bør gøres, hvis der er tale om smitsomme sygdomme.
-
Transporter dine rotter i en transportkasse/boks med fx avispapir eller andet absorberende materiale i bunden, samt gerne fx et håndklæde de kan gemme sig i. Fastgør evt. en drikkeflaske og giv dem eventuelt lidt mad til turen. Vær desuden opmærksom på, at mange gnavere hurtigt kan gnave sig ud af kommercielle transportbokse lavet af plastik – så hold øje!
-
Dæk kassen til med et tæppe eller håndklæde, så der er dejlig mørkt og roligt. Undgå desuden høje og pludselige lyde – fx er det ikke det bedste tidspunkt at skrue bilradioen op for fulde gardiner.
-
Minimér sanseindtryk i form af lugt så vidt muligt. Hvis din dyrlæge har et separat vente-område væk fra hunde og katte, er det en mulighed, eller alternativt kan du lade dine rotter vente i bilen/I kan alle vente uden for, og så kan dyrlægen kalde jer ind, når det er jeres tur.
Pelspleje
Selvom mange gnavere har godt af adgang til et sandbad, så bør du aldrig tilbyde det til dine rotter, pga. deres sensitive luftveje.
Som før nævnt er rotter meget renlige, men de lugter dog stadig af, well, rotter. Det er noget, man er nødt til at affinde sig med, hvis man gerne vil have rotter som kæledyr. Lugten kan dog minimeres ved regelmæssig rengøring.
Fordi rotter er så renlige helt af sig selv, behøver de ikke bades regelmæssigt. Faktisk bør du undgå det, medmindre du har fået specifikke instruktioner af din dyrlæge, da det både kan være skadeligt for deres hud og pels, samt være en stressende oplevelse. Hvis du har en eller flere rotter, der fx er overvægtige og derfor har svært ved at holde sig rene, så brug fx en vaskeklud med vand og babyshampoo eller baby-vådservietter uden parfume til at rengøre de bestemte steder, som din rotte har problemer med selv at holde rene.
Nogle rotter kan til gengæld godt lide at svømme, og dette kan laves til en sjov aktivitet under legetid uden for buret, fx hvis det er varmt udenfor. Du kan tilbyde dem en skål med vand (ikke for dyb) og se, om de har lyst til at hoppe i. Du kan også lade dem fiske efter mad som fx stykker af grønt eller frugt. Det bør dog være dine rotters eget valg, hvorvidt de har lyst til at gå i vandet eller ej.
ØVRIGE OVERVEJELSER
Rotter har en forventet gennemsnitlig levetid på 2-3 år – nogle kan dog blive lidt ældre. Det kan både være en fordel og en ulempe – en fordel hvis du ikke er sikker på, at du kan forpligte dig til et kæledyr over de næste 10 år, men du samtidig gerne vil have noget selskab. En ulempe, fordi et par år hurtigt kan gå, og det er aldrig nemt at skulle sige farvel til et elsket kæledyr, også selvom det er et mindre dyr som en rotte.
Som nævnt lugter rotter af rotter – så hvis det kommer til at genere dig meget, så er det måske bedst at vælge et alternativt kæledyr.
RESUMÉ/TJEKLISTE
-
Minimum to rotter.
​
-
Et stort bur.
​
-
Et eller flere hjul.
​
-
Godt med legetøj, tunneler, gemmesteder og ting at gnave i.
​
-
Et passende substrat og redemateriale.
​
-
Et rottefoder af god kvalitet.
​
-
Drikkeflasker.
​
-
Penge til en tur til dyrlægen plus eventuelt til kastration/sterilisation.
​
-
Penge til løbende indkøb af foder og substrat samt årlige eller halvårlige sundhedstjek.
​
-
Transportboks.
