HUSNING
Mus skal have en del plads – nok en hel del mere end de fleste mennesker forestiller sig. I naturen har de store territorier og rejser over lange afstande og langt de fleste bure, der er markedsført i dyreforretninger, er ikke slet ikke store nok.
To mus bør have minimum 80x50cm eller tilsvarende. Højden på buret bør være minimum 40cm. Mus er meget aktive små væsner, så jo mere plads du kan give dem jo bedre. Mere plads er altid bedre. Jo flere mus, der bor sammen, jo mere plads bør de selvfølgelig tilsvarende have. Du bør huse dine mus indenfor.
Der er forskellige muligheder af bur-typer, som du kan bruge til mus. Fx metalgitter, plastik, glas, træ mm. Vælger du et bur af et solidt materiale, så sørg dog for at der er fx gitter i låget, så dine mus har god ventilation og ikke bliver syge. Vælger du et bur med et gitter, så sørg for at mellemrummet ikke er større end 0,6cm for at være sikker på, at de ikke kan stikke af – mus der ikke er fuldvoksne skal måske huses i noget med endnu mindre mellemrum!
Møblement og accessories
Mus er meget intelligente og aktive små væsner. Derfor bør du tilbyde dine mus MASSER af forskellige ting at lege med og klatre i osv. En anden grund er, at research har vist, de ikke bryder sig om åbne, øde områder - det skræmmer dem. Derfor gælder det bare om at fylde godt op med sjov og huler.
Ting der bør være i dit musebur:
-
Hjul – gerne flere hvis du huser flere mus sammen. Hjul bør være minimum 20cm i diameter. ​
- Det er vigtigt ikke at vælge et hjul, der er for lille, da dette kan give problemer med ryggen.
​
- Modsat det på billedet skal hjulet IKKE have åbne huller, hvor fødder og haler kan komme til skade. Gå efter et hjul i et solidt materiale – træ, plastik, metal mm.
-
Et stort udvalg af legetøj, grene, huse, ramper, tunneller, hylder, reb, stiger, pap, hængekøjer mm.
- Igen: Mus er aktive små væsner, og det er enormt vigtigt at sørge for, at de ikke kommer til at kede sig. Så bare fyr løs – der kan næsten ikke være for travlt i sådan et musebur.
​
- Du kan desuden tilføje en plade eller tunnel lavet af et ru materiale, fx granitplader, som er med til at holde dine mus’ negle nede, når de bevæger sig over det.
​
-
Sandbad: Modsat nogle andre typer af gnavere har mus ikke brug for regelmæssig adgang til sandbad. Når det så er sagt findes der muse-ejere som fortæller, at deres mus rigtig godt kan lide det. Du kan eventuelt tilbyde et sandbad et par gange om ugen som en ekstra aktivitet, eller du kan prøve at lade det stå permanent – dog er der altid en risiko for, at de bare bruger det som toilet.
​
-
Du kan prøve at indrette et toiletområde med en lille bakke, evt. hvis der allerede er et hjørne, som dine mus lader til at bruge særligt som toilet. Du kan bruge sand, papir eller træspåner som substrat. Undgå kattegrus til formålet. Når det så er sagt er det ikke sikkert, at dine mus nogensinde kommer til at være 100 % toilettrænede.
Substrat
Det bedste substratvalg til mus er absorberende papirbaserede substrater som fx Carefresh eller lignende. Du kan nøjes med en dybde på 3-7cm. Mus er redebyggere, så giv dem gerne andre materialer, som de kan bruge til at bygge rede med. Det kan fx være hø, ruller af toiletpapir, en æske med lommetørklæder osv. Undgå hamstervat og lignende produkter.
Rengøring
Rengøring af buret er en løbende opgave. Spot-cleaning bør gøres dagligt eller med et par dages mellemrum, især af områder, som de bruger meget – fx hjul og toiletboks, eller steder hvor der er tegn på større mængder urin. Fjern desuden mad, der ikke er blevet spist, især hvis det fx er frisk frugt og grønt, som kan blive dårligt.
Buret bør desuden hovedrengøres en gang om ugen. Hvis du har en han-mus, som har begrænset med plads, kan det være nødvendigt at gøre det lidt oftere. Du kan med fordel holde lidt af det gamle substrat tilbage, når du skifter det, hvis du kan finde nogle områder, der er relativt rene. Bland det så med det friske substrat. På den måde lugter det stadig af ’’hjem’’, når dine mus kommer tilbage i deres rene bur.
Har du mange plastikrør/tunneller og andre ting i plastik, og har du et badekar, så kan det være nemmere at fylde karret op med varmt vand samt eventuel parfumefrit antibakterielt vaskemiddel, og på den måde kan tingene lægges i blød, i modsætning til at gøre dem rene enkeltvist under en vandhane/i vasken. Efterfølgende skal de skylles godt og lægges til tørre.
Burets placering
Mus kan høre frekvenser, som vi ikke kan, og det kan være stressende for dem, hvis de konstant kan høre larm. Derfor bør du huse dine mus væk fra områder, hvor der generelt er meget larm og væk fra elektronik som TV, computere, radio osv. Sørg også for ikke at placere buret enten i træk, i direkte sollys eller tæt op ad en radiator.
SELSKAB
Hun-mus:
Hunner bør aldrig huses alene, men i par eller grupper. Det nemmeste er at få mus, som allerede er introducerede og bundne til hinanden, som fx søskende fra samme kuld. Der er visse ting du kan gøre, for at minimere risikoen for, at dine mus kommer op at toppes:
​
-
Hav flere af de samme ressourcer, fx flere hjul at løbe på, eller flere madskåle placeret forskellige steder i buret.
​
-
Sørg for at have nok plads – jo flere mus, du har, der bor sammen, jo mere plads skal de have.
Han-mus:
Han-mus er derimod meget territoriale. De bør huses alene, da de ellers vil slås. Huser du hanner og hunner sammen får du selvsagt mange ekstra mus i løbet af meget kort tid, hvilket desuden vil være stressende for hunnerne. I princippet bør du kunne huse hanner sammen med andre mus, hvis de er kastrerede – dog kan det måske blive svært at finde en dyrlæge, der har erfaring og er komfortabel med kastration af mus.
FODRING
Basis diæt
​
Mus er omnivorer, dvs. ligesom mennesker spiser de både planter og animalsk protein. Jeg er ikke fan af kommercielle müesli-blandinger, hvis du ikke allerede var klar over det. Oftest ender det med, at musene spiser de dele, de bedst kan lide, og så får de ikke ordentlig ernæring. Derfor vil jeg anbefale at købe et fuldfoder af god kvalitet i stedet og så supplere med andre ting som frugt, grønt og protein i begrænsede mængder ved siden af.
Du kan sprede dine mus’ mad rundt om i buret, så de skal lede efter det, og så servere andre typer af frisk mad i en skål. Giv cirka en teskefuld fuldfoder per mus per dag, og giv det gerne om aftenen. Til gengæld advokerer mange for, at man også fodrer sine mus om morgenen – det kan så være her de får frugt og grønt for eksempel.
​
Sørg altid for at vaske grøntsager godt, før du fodrer med det, og skær det i mindre stykker, og pluk aldrig noget udendørs, der er sprøjtet med plantegift. Tilbyd desuden en variation af grøntsager, så de ikke altid spiser/bliver tilbudt det samme, men prøv samtidig at undgå at introducere alt for mange nye ting på en gang (dette er dog mindre vigtigt hos omnivore gnavere som mus, end hos planteædende gnavere, der har tendens til mere sarte maver). Tilbyd fx en teskefuld cirka af frugt og grønt per mus per dag – dog er grøntsager altså ikke det værste man kan komme til at give lidt for meget af.
​
Her er en liste over et udvalg grønt, som du kan give dine mus:
-
Agurk.
-
Basilikum.
-
Blomkål.
-
Broccoli.
-
Græskar.
-
Grønkål.
-
Grønne bønner.
-
Gulerod.
-
Koriander.
-
Kål – fx hvid, rosen eller Kina.
-
Majs.
-
Mynte.
-
Mælkebøtte.
-
Peberfrugt.
-
Persille.
-
Selleri.
-
Squash.
-
(Sukker)ærter.
-
Timian.
Her er en liste af frugt, som du kan give dine mus. Husk dog at frugt er mere sukkerholdigt end grønt og derfor bør tilbydes i mindre mængder:
-
Æble (uden kerner).
-
Banan.
-
Blåbær.
-
Brombær.
-
Fersken.
-
Hindbær.
-
Jordbær.
-
Kirsebær (uden kerne).
-
Kiwi.
-
Mango.
-
Pære (uden kerner).
-
Tørrede tranebær.
-
Vandmelon.
-
Vindrue (stenfri).
Ligeledes er der frugt og grønt, du ikke bør give til dine mus, inklusiv:
-
Aubergine.
-
Avocado.
-
Citrusfrugter.
-
Hvidløg.
-
Kartoffel.
-
Løg.
-
Oliven.
-
Porre.
-
Purløg.
-
Tomat og tomatplante.
Her vil jeg desuden henvise til sektionen jeg skrev om müesli versus fuldfoder til kaniner og gnavere. Du kan læse det her:
Godbidder
​
Undgå at bruge sukkerholdige godbidder som fx yoghurtdråber. Dog er der masser af andre madvarer, du kan bruge som godbidder til dine mus, fordi de netop er omnivorer.
Herunder er en liste af andre ting, som du kan forkæle dine mus med – men husk små portioner; en musemave er ikke særligt stor! Du kan blande fx forskellige typer af frø, så længe du ikke giver mere end cirka en halv teskefuld til sammen ad gangen.
​
-
Babymad baseret på frugt og grønt uden tilsætningsstoffer.
-
Chiafrø.
-
Fårekylling.
-
Græshopper.
-
Græskarkerner.
-
Havregryn.
-
Hundemad (et enkelt lille stykke tørfoder).
-
Hytteost.
-
Hørfrø.
-
Hårdkogt æg.
-
Hård ost (mild).
-
Kogt fuldkornsris eller -pasta.
-
Kogte kikærter eller linser.
-
Kogt kyllingebryst (eller kalkun).
-
Melorme.
-
Quinoa.
-
Sesamfrø.
-
Solsikkefrø.
-
Yoghurt naturel.
Proteinkilder som ost, æg og kylling fx vil højst sandsynligt stå i meget høj kurs hos dine mus, så det kan du eventuelt finde frem, når det virkelig skal være lækkert.
Nødder og kerner har et højt indhold af fedt, så selvom de er gode at bruge som godbidder, og mange mus er rigtig glade for dem, så er det stadig vigtigt at give dem i moderation, fx to-tre gange om ugen.
Generelt set kan man sige, at hvis du varierer typerne af godbidder, som du giver dine mus, så er der en mindre chance for, at de får for meget af én ting.
Som en ekstra måde at stimulere dine mus på kan du desuden placere godbidder i puslespil, så de skal bruge deres hjerner. På den måde får de nogle lækre snacks, men skal samtidig arbejde lidt for det.
Vand
Sørg altid for at dine mus har rent vand til rådighed i drikkeflasker. Hav gerne flere forskellige drikkestationer rundt om i buret, og gør flaskerne rene med jævne mellemrum.
HÅNDTERING & ADFÆRD
Kommunikation og kropssprog
Mus i grupper vil udvise forskellige former for adfærd som leg, hvor de fx jagter hinanden og groomer hinanden, dvs. plejer hinandens pels. Dog kan det blive for meget, hvis musene fx er understimulerede og ikke har plads nok. Hvis en eller flere mus mangler større totter pels, er det fordi de bliver groomet lige rigeligt af en anden mus – det fænomen kaldes ’’barbering’’ på engelsk, og det bør man gøre noget ved, hvis det sker.
En nysgerrig mus vil måske opsøge dig, stå på bagben, bevæge sine knurhår frem og tilbage og/eller have ører der står op i luften. På den anden side vil en mus, der ikke er tilfreds gemme sig, lægge ørene tilbage og generelt signalere, at du skal holde dig væk. Hvis en mus er lidt utryg ved en situation, vil den ofte vaske sit ansigt ret meget.
Mus, der først er blevet tamme, bider som hovedregel enormt sjældent. Mus, der er rigtig glade og tilfredse, vil ligesom rotter gøre noget, der kaldes ’’boggling’’. Det er når de bevæger deres tænder frem og tilbage, og deres øjne ligesom løftes ind og ud af deres huler. Det kan se lidt skræmmende ud første gang det sker – men det er faktisk en rigtig god ting, for det er dine mus, der signalerer, at de har det rart.
Håndtering og tæmning
Mus er for det meste nat- og skumringsaktive, og selvom nogle mus vil komme ud og sige hej i løbet ad dagen, så er det vigtigt at respektere, at de har en anden døgnrytme end dig. Prøv så vidt muligt at undgå at løfte dine mus’ hus osv. – prøv at forestille dig, hvis du lå og sov, og der så pludselig var en kæmpe, der løftede dit hus væk – det ville være stressende. Lad i stedet dine mus komme til dig så vidt muligt. Snak til dem og sig deres navne, og vent så og se om de har lyst til at komme ud. Ellers er du nødt til at affinde dig med, at det måske ikke er et kæledyr du kommer til at interagere med helt lige så meget som andre alternativer.
Fordi mus er så små, så er det vigtigt at håndtere dem stille og roligt. Både for at undgå at du bliver bidt, hvis din mus bliver skræmt, men også for at undgå at de kommer til skade ved et uheld. Tal desuden til dem i en rolig stemme, og undgå pludselige bevægelser og høje lyde.
Nogle mus vil blive hurtigere håndtamme end andre, og det kan som med alle dyr tage noget tålmodighed – sæt dig i musenes sted og forestil dig, at en kæmpe gerne ville være din ven. Så kan det godt være man lige skulle overbevises om, at den kæmpe ikke ville en noget ondt. Generelt er det godt lige at give dem et par dage, før du begynder at prøve at håndtere dem, efter de er flyttet ind. Det kan eventuelt hjælpe at lægge noget ind i buret, som har din lugt, inden du begynder at håndtere dem. Når først dine mus er blevet tamme vil de ofte selv kravle op i din hånd og vil nyde at få lov til at få noget legetid uden for buret.
Mus og børn
Mus kan være rigtig gode kæledyr, men jeg vil ikke anbefale dem til små børn. Dog kan de måske være et fint valg til børn omkring 10 år eller ældre. Det er både fordi de oftest ikke er aktive om dagen, og fordi de er små og hurtige og derfor kan være svære for mindre børn at håndtere. Som altid bør yngre børn superviseres, hvis de får lov at håndtere mus eller andre dyr.
Hvordan ved jeg, om min(e) mus fejler noget?
Det kan være svært at vide, om der er noget galt, eftersom mus er gnavere og gnavere er byttedyr for andre dyr i naturen. Det betyder, at de skjuler tegn på sygdom så godt de kan.
Du lærer dine mus at kende, og man kan komme langt med en mavefornemmelse. Hvis du har en fornemmelse af, at noget ikke er helt som det skal være, så er det okay at reagere på det. Fx er det ikke normalt for mus bare helt at holde op med at udforske sine omgivelser. Det kan også være små ting du lægger mærke til, som hvis din mus ændrer vaner eller personlighedstræk – du kender dine mus bedst.
Det er naturligt for mus at have gule tænder, og det er normalt at de nederste fortænder er en del længere end de øverste – dog bør fortænderne aldrig blive overdrevet lange. Hold øje med at din mus ikke fx får svært ved at trække vejret, mangler store klumper af pels/klør sig overdrevet meget, og at det ikke fx løber fra øjne eller næse. Hold også øje med, om de udvikler diarré eller pludselig drikker og tisser meget mere end normalt. Det er desuden meget normalt for mus at udvikle kræftknuder med alderen – især brystkræft, så hold øje med eventuelle knuder under maven.
PLEJE &
PRÆVENTIV MEDICIN
Når du får dine mus hjem
Som med alle andre dyr vil jeg anbefale, at du tager dine mus til dyrlægen til et sundhedstjek, når du får den/dem. Det giver din dyrlæge en chance for at forsikre dig om, at de er sunde og raske, bekræfte kønnet, hvis der skulle være tvivl, og det giver dyrlægen en mulighed for at se, hvordan dine mus opfører sig, når de er normale. Så er der noget at sammenligne med, hvis de på et tidspunkt skulle komme til at fejle noget. Det giver også nogle basisparametre som fx vægt, der kan være gode at have, blandt andet fordi vægttab kan være et af de første tegn på, at der er noget galt med dine mus’ helbred.
Helbredstjek
​
Jeg vil anbefale, at du tager dine mus til dyrlægen til et sundhedstjek en gang hver halve år grundet deres begrænsede levetid. Et halvt år er meget længe i muse-perspektiv, og der kan ske meget i sådan en tidsramme. Det er blandt andet for at tjekke, at dine mus’ tænder ser fine ud, at deres vægt er stabil mm. Det kan også være, at dyrlægen lægger mærke til noget, som du måske ikke selv havde kigget efter.
Som altid kan det være en god ide at forhøre sig hos dyrlægerne i dit område, så du finder en, der er fortrolig med mus.
Der er visse ting du kan gøre derhjemme for at holde øje med dine mus’ helbred, blandt andet fordi de som nævnt vil prøve at skjule det, hvis de ikke har det så godt. Noget, der er nemt at gøre, er at veje dine mus regelmæssigt, og skrive deres vægt ned i en bog. På den måde kan du se, om de pludselig taber sig, og så kan du reagere på det.
Turen til dyrlægen
Når du skal til dyrlægen med din(e) mus, så er der nogle gode råd du kan følge, for at gøre oplevelsen så stress-fri for dem som muligt:
-
Transporter dine mus i en transportkasse/boks med fx avispapir eller andet absorberende materiale i bunden, samt et substrat de kan gemme sig i. Fastgør evt. en drikkeflaske og giv dem eventuelt lidt mad til turen.
​
-
Dæk kassen til med et tæppe eller håndklæde, så der er dejlig mørkt og roligt. Undgå desuden høje og pludselige lyde – fx er det ikke det bedste tidspunkt at skrue bilradioen op for fulde gardiner.
-
Minimér sanseindtryk i form af lugt så vidt muligt. Hvis din dyrlæge har et separat vente-område væk fra hunde og katte, er det en mulighed, eller alternativt kan du lade dine mus vente i bilen/I kan alle vente uden for, og så kan dyrlægen kalde jer ind, når det er jeres tur.
-
Hvis du har mere end en mus, og dine mus er bundne til hinanden, så tag en ven med, selv hvis det kun er din ene mus, der skal tjekkes. Det minimerer også risikoen for, at båndet mellem dine mus tager skade af at være væk fra hinanden, fx hvis det er nødvendigt at indlægge en mus, ligesom det er mindre stressende for den syge mus at have selskab, hvis det er det den er vant til. Det er dog vigtigt at diskutere med din dyrlæge, om de har mulighed for at huse syge mus sammen med en ven eller ej, ligesom det selvfølgelig ikke bør gøres, hvis der er tale om smitsomme sygdomme.
Pelspleje
Du bør aldrig bade dine mus, medmindre du har fået specifikke instruktioner fra din dyrlæge. Mus er generelt gode til at holde sig rene selv, så de behøver ikke rigtig nogen hjælp. Dog kan man få små børster i gnaver-størrelser, og hvis du har mus, der er tamme, vil de måske nyde at blive friseret lidt – men det er mere for at styrke båndet mellem dig og dine mus, end det er for deres pels.
ØVRIGE OVERVEJELSER
Mus har en forventet levetid på 1-2 år, selvom nogle kan blive lidt ældre. Det kan både være en fordel og en ulempe – en fordel hvis du ikke er sikker på, at du kan forpligte dig til et kæledyr over de næste 10 år, men du samtidig gerne vil have noget selskab. En ulempe, fordi et par år hurtigt kan gå, og det er aldrig nemt at skulle sige farvel til et elsket kæledyr, lige meget hvor lille han eller hun er; måske især hvis man har børn.
RESUMÉ/TJEKLISTE
-
Minimum to hun-mus eller en enkelt han-mus.
​
-
Et stort bur.
​
-
Godt med legetøj, tunneler, gemmesteder, ting at gnave i mm.
​
-
Et passende substrat.
​
-
Fuldfoder.
​
-
Drikkeflasker.
​
-
Penge til en tur til dyrlægen.
​
-
Penge til løbende indkøb af foder og substrat samt halvårlige sundhedstjek.
​
-
Transportboks.
