Husning marsvin

HUSNING

Hvor mange gnavere nyder og har bedst af at have mange etager at boltre sig på, så skal man med marsvin prioritere horisontal over vertikal plads, eller i hvert fald lige så højt som. Det betyder dog også, at det kræver en del plads at huse marsvin optimalt, eftersom man ikke kan udnytte et bur i højden på samme måde som man fx kan med deguer og chinchillaer. Det betyder ikke, at man ikke kan give dem et eller flere ekstra niveauer med rampe-adgang, men de springer og klatrer ikke, som mange andre typer af gnavere gør.

Som absolut minimum bør to marsvin have et areal på 120x60cm. Jo flere marsvin du har, jo mere plads skal de have, og du bør sigte efter at udvide med cirka en ekstra kvadratmeter per ekstra marsvin.

Højden på buret/indhegningen er mere variabel, og det er mere et spørgsmål om, at det skal være højt nok til, at marsvinene ikke kan kravle ud over kanten - generelt klatrer de ikke.

I en ideel verden ville det være super at have et marsvinerum, deres eget værelse om man vil, eller i hvert fald en del af et rum indrettet. Om ikke andet kan en del af rummet indrettes som ’’bur’’, og resten af rummet kan bruges til at lukke marsvinene ud til legetid på bestemte tidspunkter.

Man kan også indrette forskellige kroge og arealer rundt om i huset, hvor jeres marsvin kan komme ud at lege og/eller holde jer med selskab, hvor I er. Det kan fx gøres ved hjælp af en playpen/kravlegård.

Vær sikker på, at de områder dine marsvin har adgang til uden opsyn er marsvinesikrede, dvs. at de ikke har adgang til ting, der ikke må gnaves i – kabler/ledninger til elektronik er den vigtigste at nævne.

Marsvin bør huses indendørs. Dog vil de sikkert nyde at komme ud på græs om sommeren, når vejret er godt i et på en eller anden måde indhegnet område – bare sørg for, at de har adgang til vand og skygge.

Marsvin er meget sensitive overfor temperaturekstremer, og de klarer sig bedst ved stuetemperatur, dvs. omkring eller lige under 20ºC. Sørg desuden for, at dine marsvin ikke får træk, og at deres miljø ikke har for høj luftfugtighed.

Møblement og accessories

Ligesom kaniner har marsvin tænder, der gror hele livet. Derfor er det blandt andet vigtigt at tilbyde dem masser af forskellige ting at gnave i.

Marsvin er også en undtagelse i gnaver-kategorien i og med, at de ikke bør tilbydes et hjul. Faktisk kan det være decideret farligt for dem og lede til rygskader.

Marsvin bør dog stadig tilbydes et stort udvalg af grene, huse, tunneller, ramper mm. Eftersom marsvin er byttedyr, er det også vigtigt at tilbyde dem masser af huler og steder at gemme sig, hvis de skulle føle sig skræmte. Generelt er det vigtigt at tænke over, at man ikke placerer vigtige ressourcer i et åbent område, for så vil de ikke bruge det, hvis de føler sig udsatte.

Du kan desuden indrette et toiletområde og se, om du kan træne dine marsvin til at gå på toilettet (for det meste) det samme sted - dog er de ikke så nemme at toilettræne som mange andre dyr. Der er et par ting, du kan gøre for at optimere chancerne for, at dine marsvin vil bruge et toiletområde:

Tilbyd en bunke hø ved siden af toilettet. På den måde kan de snacke imens, hvis de skulle have lyst.

Indret toiletområdet et sted, hvor der er mørkt. Det gør, at dine marsvin føler sig sikre, og ikke udsatte. Vend fx en stor tom papkasse på hovedet og lav en indgang.

Hvis dine marsvin i starten har ’’uheld’’ uden for bakken, så prøv at samle kuglerne op og læg dem i bakken.

Selskab marsvin

Fodring marsvin

Håndtering og adfærd marsvin

Pleje og præventiv medicin marsvin

Øvrige overvejelser marsvin

Marsvin tjekliste

Substrat

Forslag til substrater, der er egnede til marsvin:

Papirbaserede substrater. Undgå dog de produkter, der er tilsat duft eller farve.

Avispapir eller papir uden blæk – dog ikke reklamer med glanspapir. Husk at fjerne eventuelle hæfteklammer.

Tæpper eller håndklæder – forhindrer dine marsvin i at glide rundt, hvis du fx huser dem i et rum med trægulv. Dette er også en god mulighed, da det er blødt og marsvin nemt kan udvikle pododermatitis, dvs. sår på haserne, hvis de går for meget på hårdt/groft underlag.

Selv hvis du bruger tæpper/håndklæder, vil jeg stadig anbefale at du giver dine marsvin et alternativ til redemateriale, som de kan hygge sig i, fx i de huse, hvor de bedst kan lide at sove. Det kan fx være hø/halm, papir i strimler eller toiletpapir.

Dette er desuden en billig løsning i længden, eftersom tæpper og håndklæder kan roteres, vaskes og genbruges. Bare sørg for at bruge et vaskemiddel, der er fri for parfume og andre tilsætningsstoffer, og brug ikke skyllemiddel. Du kan desuden tilsætte eddike til vasken.

Substrater, du bør undgå:

Træspåner og savsmuld eller andre produkter, der støver meget.

Kattegrus baseret på træ eller papir. Hvis dine marsvin skulle ske at spise det, kan det have fatale konsekvenser, eftersom de her produkter er beregnet til at svulme op, når de kommer i kontakt med fugt.

Rengøring

Rengøring af buret er lidt en løbende opgave. Spot-cleaning bør gøres dagligt eller med et par dages mellemrum, især af områder, som de bruger meget – fx toiletboks eller yndlingssteder at opholde sig fx omkring hvor de spiser hø eller yndlingshuler.

Bruger du tæpper eller håndklæder i buret kan de rystes af udenfor.

Buret bør gøres hovedrent ca. en gang om ugen eller en gang hver anden uge. Det kommer blandt andet an på, hvor god du er til at gøre rent løbende, hvor mange marsvin, du har, der bor sammen, hvilket substrat du bruger, hvor stort et areal de bor på osv. Man kommer langt med sund fornuft. Lugter det og ser beskidt ud, så er det nok tid til en omgang rengøring. Dog vil jeg sige, at det er bedst ikke at vente, til der er decideret beskidt, men i stedet skrue op for rengøringsfrekvensen, så det ikke når at komme dertil. Det er fordi det påvirker dine marsvins helbred negativt, hvis de ikke har rene omgivelser.

TILBAGE TIL MARSVIN HOVEDMENU

SELSKAB

Marsvin er sociale dyr, så det er et af de tilfælde, hvor du skal spørge dig selv, om du har plads/råd til minimum to. Du kan holde marsvin i par eller grupper, og hvis du blander hunner og hanner skal de selvfølgelig neutraliseres, så du ikke pludselig står med unger.

Det nemmeste er at få marsvin, som allerede er introducerede og bundne til hinanden - dog er det ikke voldsomt svært at introducere nye marsvin til hinanden. Mange advokerer for, at en han plus en hun, eller en han med flere hunner er en god kombination, mens grupper af udelukkende hunner nogle gange kommer mere op at toppes. I naturen lever én han også sammen med flere hunner, så det giver mening, at dette giver en god flokstruktur - det kan fx være en han med to eller tre hunner.

Hvis du blander de to køn, men kun vil neutralisere det ene, så er det sandsynligvis billigere at få kastreret en han end at få steriliseret en hun, ligesom det kan være et mindre invasivt kirurgisk indgreb.

Der er nogle forholdsregler du kan tage for at minimere risikoen for, at dine marsvin bliver uvenner og kommer op at slås:

Hav flere af de samme ressourcer, fx flere madstationer placeret forskellige steder og minimum et gemmested per marsvin.

Hvis dine marsvin har et yndlingslegetøj, så køb flere af den samme ting, så de ikke behøver skændes over det.

Sørg for at have nok plads.

TILBAGE TIL MARSVIN HOVEDMENU

FODRING

Basis diæt

Hø, hø, hø og hø! Langt størstedelen af dine marsvins ernæring bør komme fra hø. De er designet til at overleve på fiberrige materialer af lav ernæringsmæssig kvalitet og meget lidt kulhydrat/sukker. Det er enormt vigtigt, både for deres tænder og for deres mavetarmkanal. Tilbyd altid gerne flere forskellige typer af hø på samme tid for at sikre et varieret indtag af plantemateriale. Grene som fx æblegrene, pæregrene, eller grene fra fx bøg, pil eller birk er også ofte populære supplementer.

Dine marsvin bør have adgang til frisk hø af god kvalitet døgnet rundt. En gang om dagen kan de få et fuldfoder beregnet til marsvin. Der vil være forskellige anbefalinger omkring hvor meget man skal fodre af det. Jeg vil anbefale 20-25 gram per marsvin per dag (ca. en spsk-fuld), hvilket måske vil være mindre, end det der anbefales på bagsiden af produktet. Du bør også supplere med friske grøntsager – hvilke grøntsager kan du læse mere om længere nede.

home sweet home...(curly and short haire

Marsvin kan ikke selv lave C-vitamin, fordi de mangler et enzym i kroppen. Derfor er vi nødt til at supplere dem med det, så de ikke bliver syge. Et rask marsvin har brug for 10 milligram C-vitamin per kilo om dagen, men det behov kan dog tredobles, hvis dit marsvin fx er syg. Der er forskellige måder at supplere dette på. Det meste fuldfoder til marsvin er suppleret med C-vitamin og en kombination med regelmæssigt supplement af grøntsager med et højt indhold af C-vitamin, burde i teorien være nok, men man kan supplere yderligere ved behov. Du kan derfor desuden købe produkter, der kan suppleres i vandet, eller som kan gives direkte til dine marsvin (i de tilfælde, hvor det er nødvendigt, vil jeg for det første anbefale noget, der gives direkte i marsvinets mund og for det andet efter aftale med din dyrlæge).

På grund af vigtigheden af C-vitamin hos marsvin, er det ekstra vigtigt at opbevare foderet ordentligt – ellers forsvinder det. Opbevar det køligt og tørt, og køb ikke mere end du kan bruge i løbet af max. tre måneder – efter det begynder indholdet af C-vitamin at henfalde.

Man kan desuden købe masser af forskellige blandinger med tørrede urter og blomster, som mange marsvin elsker. Det kan eventuelt bruges som en lækker belønning. Prøv dog at undgå blandinger, som har et højt indhold af tørret frugt og grønt.

Det kan være en god ide at sprede foderet rundt om i buret og/eller fordele det i hø/gemme det i tunneller. På den måde skal de lede efter deres mad, som de ville i naturen, hvilket er med til at stimulere dem, ligesom der er mindre risiko for at de kommer op at slås, som hvis de spiste ud af den samme skål.

Marsvin er skumringsaktive, dvs. de er mest aktive omkring solopgang og solnedgang. Jeg vil anbefale, at du fodrer dine marsvin på samme tid hver dag, så både du og de vænner sig til en rutine. Om morgenen eller tidlig aften er gode tidspunkter, eller du kan evt. gøre begge dele og give dem halvdelen af deres foder om morgenen og den anden halvdel om aftenen.

Her vil jeg desuden henvise til sektionen jeg skrev om müesli versus fuldfoder til kaniner og gnavere. Du kan læse det her:

MÜESLI VS. FULDFODER

Godbidder og grønt

Undgå at bruge sukkerholdige godbidder som fx yoghurtdråber. Pas desuden på med frugt.

Du bør tilbyde dine marsvin grøntsager på en daglig basis; cirka 1,5-2dL om dagen per marsvin. Sørg bare altid for at vaske grøntsager godt, før du fodrer med det, og skær det i mindre stykker og sørg for at plukke græs mm., der ikke er sprøjtet med plantegift. Tilbyd desuden en variation af grøntsager, så de ikke altid spiser/bliver tilbudt det samme. Undgå dog samtidig at introducere for mange nye ting på én gang – det kan give ondt i maven. Friske urter er også et hit hos mange marsvin og tæller måske endda som en godbid i deres øjne. Som hovedregel bør du prioritere grøntsager, der vokser over jorden, og som er mørkegrønt bladgrønt.

Her er en liste over et udvalg af grønt, som du kan give dine marsvin (de grøntsager, der har en * har desuden et højt naturligt indhold af C vitamin!):

Basilikum.
Bladbeder.
Blomkål.
Broccoli*.
Cikorie*.
Dild.
Engbrandbære.
Grønkål*.
Håndplukket græs.
Koriander.
Kål – forskellige typer.

Mynte.
Mælkebøtteblade.
Peberfrugt*.
Persille*.
Radise.
Rucola.
Selleri.
Skvalderkål.
Spinat*.
(Sukker)ærter.
Tomat*.

Portrait of cute red guinea pig eating p

Nogle grøntsager bør du fodre med i moderate mængder, fordi de har et højt indhold af calcium oxalat, hvilket kan føre til urinvejsproblemer hos marsvin.

Det gælder blandt andet:

Grønkål.
Persille.
Selleri.
Spinat (det er hovedsageligt denne, der giver anledning til problemer).

(Jeg ved godt det kan virke forvirrende, når typer af grønt både er ’’gode’’, fordi de har et højt indhold at C vitamin, men samtidig er ’’dårlige’’, fordi de indeholder meget calcium-oxalat. Det betyder bare, at de bør fodres i moderation – så du fx ikke fodrer med alle disse typer af grønt på én gang, og kun serverer det en gang eller to om ugen).

Yellow Plastic Caution Tape Crossed Isol

Andre typer af grønt bør fodres i mindre mængder og fx bruges som godbidder. Det gælder fx:

Agurk.
Gulerodstop.
Persillerod.
Rødbede.

Visse typer af grønt bør helt undgås, bland andet:

Avocado.
Champignon.
Kartoffel.
Løg.
Rabarber.
Tomatplante/blade.

Vil du gerne købe godbidder i en dyreforretning, så gå efter godbidder der er hovedsageligt baserede på hø, men som fx smager af urter. Giv ikke korn, nødder eller kerner.

Som med alle andre dyr er det vigtigt at spare på godbidderne. Brug dem som en særlig belønning fx i forbindelse med træning, eller efter rengøring af bur eller en tur til dyrlægen. Du kan også købe – eller selv kreere – godbidspuslespil, hvor dine marsvin skal bruge deres hjerner til at finde deres belønning. Det er med til at holde dem stimulerede. Du kan også købe godbids-bolde, der er beregnet til hunde, som dine marsvin skal skubbe rundt med for at få mad/godbidder til at falde ud. De er dog af plastik, så fjern dem, når dine marsvin har tømt dem.

Vand

Sørg altid for at dine marsvin har rent vand til rådighed i drikkeflasker - eller endnu bedre i skåle. Det er mere hygiejnisk at have skåle og altså forbundet med færre sygdomsrisici. Skålen skal være tung nok til, at den ikke kan væltes.

Hav gerne flere forskellige drikkestationer rundt om i buret, og gør flaskerne eller skålene rene med jævne mellemrum (og helst dagligt).

TILBAGE TIL MARSVIN HOVEDMENU

HÅNDTERING & ADFÆRD

Kommunikation og kropssprog

Marsvin er kendt for deres høje pibe-lyde. Dette er en ’’god’’ eller ’’glad’’ lyd, som marsvin ofte vil ytre, når de føler sig glade og tilfredse og fx spiser mad, de elsker. Det kan også være de laver pibelyde, når de ser dig, efterhånden som de lærer at genkende dig (og at det desuden er dig med maden!) Marsvin lærer desuden at udstede et ’’hyl’’, når de fx hører køleskabet åbne, eller andre lyde som de har lært at forbinde med mad. En anden lyd, som de fleste mennesker kan genkende, er den form for ’’pludre-lyd’’, som marsvin laver, når de fx bliver kløet bag øret og synes det er rart.

Hvis dit marsvin brummer/knurrer eller hviner meget højt, så er det et udtryk for, at de er fx bange og prøver at signalere til dig, at de gerne vil have du holder dig på afstand.

Et marsvin, der er glad, vil se afslappet ud og fx lægge sig fladt ned på maven, eventuelt søge kontakt og/eller hoppe rundt på en måde, der signalerer, at de er glade og leger (på engelsk kalder man det ''pop-corning'').

En marsvin, der på den anden side er bange eller sur, vil fx fryse, løbe væk og gemme sig og/eller vise dig sine tænder/skære tænder.

Marsvin er aktive små venner, og det er vigtigt at de har mulighed for at bevæge sig. Tag dem gerne med uden for deres bur/areal og interagér med dem på en daglig basis. Udover at være med til at give dine marsvin motion, er det en god måde at skabe bånd med dem.

Håndtering og tæmning

De fleste marsvin er relativt nemme at tæmme og udgør virkelig gode kæledyr. Dog er de alle sammen individer, og det vil tage nogle marsvin længere end andre at blive vant til mennesker. Dog vil de fleste marsvin, der er håndteret ordentligt og roligt fra en tidlig alder komme til at se mennesker som venner.

Close Up Of Girl Looking After Pet Guine

Lad langsomt dine marsvin blive vant til dig, din lugt og din stemme. Sæt dig fx på gulvet og tilbyd godbidder – hvis de vil tage godbidder fra din hånd er det en god start! Lige så stille kan du begynde fx at klø dem bag øret eller stryge dem over ryggen og se, hvordan de reagerer. Nogle marsvin vil måske kravle op i dit skød.

Når du føler, at du har opbygget et godt forhold til dine marsvin, kan du begynde at samle dem op. Brug begge hænder – en hånd under neden og en hånd hen over ryggen, mens du holder det ind til kroppen. Hvis dit marsvin gør tegn til at det gerne vil sættes ned, så gør det. Væn dem lige så langsomt til det uden at forcere det på dem. På den måde vil de blive mere og mere vant til det, og vil tolerere at blive håndteret i længere perioder ad gangen.

Læg aldrig dine marsvin på ryggen.

Marsvin og børn

Marsvin egner sig godt som kæledyr til familier med børn i forskellige aldre. Jo yngre dine børn er, jo vigtigere er det selvfølgelig at supervisere dem, når de interagerer med marsvinene og især, hvis du lader børn holde dem. Fordi de er skumringsaktive, så er de vågne om dagen og sover om natten. Det betyder, at I kan se dem løbe rundt i løbet af dagen, at legetid uden for buret kan ske fx efter skoletid, og at der er god mulighed for at involvere børnene i de andre aspekter som fx fodring og rengøring, alt efter hvor gamle jeres børn er, og hvor meget du/I synes de kan være med til.

a girl with guinea pig/guinea pig/pet.jp

Marsvin og andre dyr

Marsvin og kaniner bør aldrig gå sammen. Det er fordi kaniner har en tendens til at tyrannisere marsvin, og også fordi kaniner kan have bakterier, som ikke er farlige for dem, men kan lede til sygdom hos marsvin.

Hvis du har hund, er det værd at være opmærksom på, at en af de organismer, der involveret i kennelhoste hos hunde, en bakterie der hedder Bordetella bronchispetica, kan lede til sygdom hos marsvin. Tal eventuelt med din dyrlæge om måder at minimere risikoen på, fx ved at vaccinere din hund mod kennelhoste (kennelhoste er ikke en af ting, man ellers vaccinerer mod regelmæssigt, medmindre der er grund til det).

Dog and black guinea pig looking at each

Marsvin kan være dejlige additioner til familier, der allerede har andre kæledyr - så længe man passer godt på alle parter.

Decorative dwarf rabbit and a Guinea pig

Selvom det måske ser fredeligt og hyggeligt nok ud, så er der mange gode grunde til, at kaniner og marsvin ikke bør huses sammen.

Hvordan ved jeg, om mit marsvin fejler noget?

Det kan være svært at vide, om der er noget galt, eftersom marsvin er gnavere og gnavere er byttedyr for andre dyr i naturen. Det betyder, at de skjuler tegn på sygdom så godt de kan.

Du lærer dine marsvin at kende, og man skal aldrig kimse ad en mavefornemmelse. Måske har du en følelse af, at noget ikke helt er som det skal være, selv hvis du ikke kan sætte en finger på det. Det er dig, der kender dine marsvin bedst, og derfor er du i den bedste position til at opfange det, hvis noget skulle ændre sig i deres adfærd eller personlighedstræk.

Marsvin bør have hvide tænder. Hold øje med at de ikke fx får svært ved at trække vejret, mangler store klumper af pels/klør sig overdrevet meget, og at det ikke fx løber fra øjne eller næse. Hold desuden øje med, om dine marsvins urin ser normal ud og ikke pludselig ændrer sig – og at de ikke pludselig holder op med tisse. Det er også vigtigt, at dine marsvin ikke pludselig holder op med at spise eller producere afføring.

TILBAGE TIL MARSVIN HOVEDMENU

PLEJE &

PRÆVENTIV MEDICIN

Når du får dit marsvin hjem

Som med alle andre dyr vil jeg anbefale, at du tager dine marsvin til dyrlægen til et sundhedstjek, når du får dem. Det giver din dyrlæge en chance for at forsikre dig om, at de er sunde og raske, bekræfte kønnet, hvis der skulle være tvivl, og det giver dyrlægen en mulighed for at se, hvordan dine marsvin opfører sig, når de er normale. Så er der noget at sammenligne med, hvis de på et tidspunkt skulle komme til at fejle noget. Det giver også nogle basisparametre som fx vægt, der kan være gode at have, blandt andet fordi vægttab kan være et af de første tegn på, at der er noget galt med dit marsvins helbred.

Tal også eventuelt med din dyrlæge om mulighederne for neutralisering. Fx udvikler mange hun-marsvin cystiske æggestokke, hvilket kan undgås ved at fjerne æggestokkene eller æggestokkene/livmoderen, når de er yngre. Neutralisering kan desuden være nødvendigt for at undgå parring, hvis du holder hunner og hanner sammen.

Helbredstjek

Jeg vil anbefale, at du tager dine marsvin til dyrlægen halvårligt til et sundhedstjek. Det er blandt andet for at tjekke, at dine marsvins tænder ser fine ud, at deres vægt er stabil mm. Det kan også være, at dyrlægen lægger mærke til noget, som du måske ikke selv havde kigget efter.

Som altid kan det være en god ide at forhøre sig hos dyrlægerne i dit område, så du finder en, der er fortrolig med marsvin. De fleste smådyrsdyrlæger vil dog oftest behandle marsvin – men det skader ikke at spørge.

Der er visse ting du kan gøre derhjemme for at holde øje med dine marsvins helbred, blandt andet fordi de som nævnt vil prøve at skjule det, hvis de ikke har det så godt. Noget, der er nemt at gøre, er at veje dine marsvin regelmæssigt, og skrive deres vægt ned i en bog. På den måde kan du se, om en eller flere pludselig taber sig, og så kan du reagere på det.

Turen til dyrlægen

Når du skal til dyrlægen med dine marsvin, så er der nogle gode råd du kan følge, for at gøre oplevelsen så lidt stressende for marsvinene som muligt:

Tag en ven med! Selv hvis det kun er dit ene marsvin, der skal tjekkes, så tag begge marsvin med – eller hele gruppen, hvis du har flere end to. Det minimerer også risikoen for, at båndet mellem dine marsvin tager skade af at være væk fra hinanden, fx hvis det er nødvendigt at indlægge et marsvin, ligesom det er mindre stressende for det syge marsvin at have selskab. Det er dog vigtigt at diskutere med din dyrlæge, om de har mulighed for at huse syge marsvin sammen med en ven eller ej, ligesom det selvfølgelig ikke bør gøres, hvis der er tale om smitsomme sygdomme.

Transporter dine marsvin i en transportkasse/boks med fx avispapir eller andet absorberende materiale i bunden. Fastgør evt. en drikkeflaske og sørg for, at de har masser af hø til turen.

Dæk kassen til med et tæppe eller håndklæde, så der er dejlig mørkt og roligt. Undgå desuden høje og pludselige lyde – fx er det ikke det bedste tidspunkt at skrue bilradioen op for fulde gardiner.

Sidst men ikke mindst så minimér sanseindtryk i form af lugt så vidt muligt. Hvis din dyrlæge har et separat vente-område væk fra hunde og katte, er det en mulighed, eller alternativt kan du lade dine marsvin vente i bilen/I kan alle vente uden for, og så kan dyrlægen kalde jer ind, når det er jeres tur.

common guinea pig and stethoscope, verti

Pelspleje mm.

A cute guinea pig, also known as a cavy,

Marsvin er gode til at holde sig selv rene, og det bør ikke være nødvendigt at bade dem, medmindre du har fået specifikke instruktioner fra din dyrlæge omkring hvordan og hvor ofte. Hvis dit marsvin fx har en beskidt numse, så brug en vaskeklud med varmt vand til at rengøre det bestemte område i stedet for at give ham/hende et decideret bad.

Han-marsvin, især dem, der er ældre og ikke er kastrerede, kan desuden have brug for lidt ekstra hjælp til at rengøre sig bagtil, ligesom de kan have brug for hjælp til rengøring af deres penis med jævne mellemrum. Dette kan dyrlægen også hjælpe med at instruere dig i.

Dine marsvins negle kan blive for lange, så det bør holdes øje med. Du kan lære at klippe dem selv, når de bliver for lange. Hvis du er i tvivl om, hvordan man gør, så spørg din dyrlæge om han eller hun vil vise dig en god og sikker måde at gøre det på.

Korthårede marsvin kan børstes en gang om ugen fx, mens langhårede marsvin kræver daglig pleje. Nogle anbefaler endda professionel pleje hver 4.-6. uge for langhårede marsvin, så de kræver en del mere arbejde.