top of page
Husning høns

HUSNING

Der findes efterhånden mange forskellige typer af hønsehuse, som man kan købe – hvis man er handy kan man selv kreere et fra bunden eller fx renovere et skur til formålet. Så på den måde er der mange muligheder. Fælles for dem alle er, at høns skal bo udenfor, og det kræver en vis mængde plads.

 

Hønsene bør have adgang til et udendørsareal om dagen og kan lukkes inde om natten. Om dagen bør de selvfølgelig stadig have muligheden for at vælge at gå ind i hønsehuset for fx at søge skygge, eller hvis vejret er dårligt.

Backyard barnyard, pastured free-range chickens on small plot of land..jpg

Det er desuden vigtigt at sørge for, at der er god ventilation, så dine høns ikke bliver syge, samt vindue(r), så de får rigeligt med naturligt lys, hvilket desuden er med til at stimulere dine høns til at lægge æg. Det gælder om at finde en balance, hvor der er tilpas med ventilation i hønsehuset, men der samtidig ikke bliver træk i koldt vejr. Det kan eventuelt være nødvendigt at modificere lidt i løbet af året, efterhånden som vejret skifter fra meget varmt til meget koldt.

 

Et hønsehus bør have minimum 0,5m2 per fugl, men mere plads er altid bedre. Jo mere plads du har i hønsehuset, jo flere ting kan du desuden tilføje til berigelse. Når det kommer til udendørs areal, bør du have minimum 2m2 per høne – men igen; jo mere plads jo bedre. Vær selvfølgelig opmærksom på, at området bør være afgrænset, både så dine høns ikke forvilder sig væk men lige så meget så rovdyr ikke kan få adgang til dem. Små lette høns kan generelt flyve længere og højere end større tungere høns, og det kan være værd at tage med i sine betragtninger, når man vælger en højde på et eventuelt hegn. Det kan desuden være værd at grave net ned jorden, som kan hjælp med både at holde rovdyr og skadedyr ude; på den måde kan de ikke grave sig under.

Wooden chicken nest for egg laying, hen hatching eggs in wooden box house_edited.jpg

Møblement og accessories

 

Der er nogle essentielle ting, som du er nødt til at have i dit hønsehus. Det er hovedsageligt redekasser og hvilepinde. Redekasser er der, hvor dine høns lægger deres æg. Kasserne bør være store nok til at dine høns kan komme ind og ud uden problemer, men skal heller ikke være for store, hvis det giver mening. Det er ligesom meningen, at det skal være lidt lukket og mørkt. Kassen bør have en kant for neden ved indgangshullet, så substratet i kassen (og æggene) ikke kan falde ud.

Redekasser kan være af træ, metal eller plastik alt efter, hvad man foretrækker. Der er forskellige fordele og ulemper ved forskellige ting; fx er plastik nemmere at desinficere end træ, men ikke lige så langtidsholdbart. Du bør have minimum en redekasse per fire høns eller tilsvarende/mere.

En anden ting er hvilepinde. Høns sover siddende på disse pinde, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at du giver dem ordentlige siddepinde, så dine høns ikke får fodsygdomme. Modsat papegøjer fx kan høns ikke gribe om en siddepind; de sidder med flad fod. Derfor bør hvilepinde være enten flade eller rundstokke af en stor nok diameter til, at dine høns kan sidde med flad fod. Tilbyd eventuelt et varieret udvalg af hvilepinde i forskellige størrelser og materialer, fx brædder versus naturlige trægrene. På den måde kan dine høns vælge, hvad de bedst kan lide, og der er mulighed for variation. Dette er især en god ide, hvis du holder forskellige racer af høns i forskellige størrelser. Tilbyd også gerne et system af hvilepinde i forskellige højder fra jorden.

Redekasser bør placeres cirka 45cm over jorden og hvilepinde bør placeres højere end dette. Det er fordi høns er byttedyr og føler sig udsatte, hvis de er for tæt på jorden. Det er dog vigtigt at overveje, at især tungere racer af høns kan få problemer med deres fødder og i værste fald brækkede lemmer, hvis de skal hoppe for langt ned. Derfor kan det være en fordel at sørge for et system af fx ramper eller hylder. På den måde minimerer du risikoen for at dine høns udvikler sygdomme i deres fødder forbundet med spring og tunge landinger.

chicken and rooster in the chicken coop agriculture.jpg

Du kan desuden tilbyde masser af former for berigelse og legetøj – bare fordi de ikke nødvendigvis ser sådan ud, så er høns intelligente væsner, som nyder lige så godt af at blive stimulerede som andre fugle gør. Man kan Google sig til inspiration og DIY-videoer, og mulighederne er cirka uendelige, hvis man er kreativ nok.

 

Det er dagslængden, der stimulerer høns til at begynde at lægge æg. Høns skal have minimum 14 timers dagslys for at blive ved med kontinuerligt at lægge æg. Derfor er du nødt til at supplere med kunstigt lys i hønsehuset om vinteren, hvis du vil have, at dine høns bliver ved med at lægge æg året rundt. Sæt det på en timer, så det kører af sig selv og tænder/slukker på samme tidspunkt hver dag.

En ting, du til gengæld ikke bør placere i dit hønsehus, er en varmelampe. Heller ikke om vinteren. De udgør en reel brandfare, så lad være! Det bedste du kan gøre for dine høns i de kolde måneder, er simpelthen at sørge for, at hønsehuset er velisoleret og tørt, dvs. ikke fugtigt, og at der ingen træk er.

Substrat 

 

Støvfri træspåner (men ikke ceder eller fyr – gå efter asp eller andre typer træ) og sand er gode bud på substrater til hønsehuset. Hø/halm kan også bruges men bliver hurtigere beskidt/vådt. Sand er mere resistent over for bakterier og skal skiftes meget, meget sjældnere end alternativerne, hvilket er en af grundene til, at det er populært. Det er dog vigtigt, at du ikke bruger fint legesand. Det skal være groft sand med stykker af sten – dine høns kan nemlig blive syge, hvis de indtager fint sand.

 

I redekasser kan du bruge hø, halm, sand eller savsmuld – du kan eventuelt prøve nogle forskellige ting for at se, hvad du og dine høns foretrækker.

Hens in a poultry hen house with straw turquoise color wood henhouse.jpg

Rengøring

 

Du bør spot-rengøre hønsehuset dagligt eller med et par dages mellemrum, dvs. fjerne afføring. Det kan være en god ide at drysse redekasser med diatoméjord med et par dages mellemrum også, da dette skulle være med til at holde parasitter væk.

Bruger du hø/halm bør du skifte bundlaget ud hver eller hver anden uge.

Er du god til at få gjort rent hver dag, og bruger du spåner, kan du måske nøjes med at skifte det ud en gang om måneden – selvom frekvensen altid vil komme lidt an på størrelsen af dit hønsehus, samt hvor mange høns, der bor i det. Bruger du sand er det dog kun nødvendigt at skifte bundlaget ud to gange om året – men du bør selvfølgelig stadig samle hønseklatterne op regelmæssigt. Før du fylder hønsehuset op med nyt substrat, så gør gulvet rent – lad det tørre helt inden du fylder det op igen. 

 

Desuden bør du desinficere siddepinde og redekasser en gang hver eller hver anden uge. Sørg for at lade dem tørre ordentligt, inden du fylder dem op med substrat igen. Det nemmeste er, hvis redekasser og pinde kan tages ned og ud af hønsehuset, gøres rene og tørre udenfor, inden de flyttes ind igen.

 

Husk også at rengøre vand- og madstationer minimum med et par dages mellemrum (helst dagligt), eller som de trænger.

 

Sørg for altid at bruge et desinfektionsmiddel, som er egnet til formålet, dvs. ikke noget, der kan være giftigt for dig eller dine høns. F10 eller en blanding med eddike er eksempler. 

Selskab høns

SELSKAB

Du bør aldrig holde bare en enkelt høne. Høns er sociale dyr, så derfor bør du have minimum to eller en lille flok. Der findes rigtig mange forskellige typer af høns. Nogle er store, andre er små, nogle ser fancy og flotte ud, nogle lægger mange æg og nogle lægger sjældent æg. Alt efter hvad der er vigtigt for dig, kan det være værd at undersøge hvilke træk en bestemt race af høne er kendt for, inden du anskaffer dig dem. Du kan sagtens holde forskellige typer af høns sammen, så længe deres hønsehus er tilpasset efter deres forskellige størrelser.

’’Hvad med haner?’’, tænker du måske. Det kan være svært at svare på. Der er nogle undersøgelser, der har vist, at høns lader til at være mindre stressede, når der er en hane i flokken. Dog er der visse ting, man lige skal overveje. For det første bør man aldrig have mere end én hane ad gangen. For det andet kan haner blive lidt aggressive over for mennesker, og det skal man jo så have skeer til at håndtere. Har man naboer eller er man selv B-menneske kan man måske også overveje, om det er skidefedt at vågne til lyden af hanegal ved solopgang. Det anbefales desuden også, at man ikke holder en hane, hvis man har en flok på mindre end fem høns, da hønsene i så fald kan komme til at lide overlast. Visse arter har ry for at være mere medgørlige, altså hanerne, men det må jeg indrømme, at jeg ikke helt ved nok om, men det ville måske være værd at undersøge, hvis man overvejer at føje en hane til flokken. Har man en hane i sin flok er det desuden ekstra vigtigt at sørge for at samle æggene ind dagligt, så hønsene ikke bliver skruk.

chicken.jpg

Høns og andre dyr

 

Du kan sagtens have andre dyr i dit liv og have høns i haven. Har du fx hund er det op til dig at vurdere, om det er sikkert for dine høns at hunden fx får lov at komme i hønsegården osv. – det kommer blandt andet an på hunderacen, temperament osv., men man kommer langt med sund fornuft. Undgå dog at stresse dine høns unødigt.

Fodring høns

FODRING

Basis diæt

 

Brug et kommercielt foder beregnet til høns i den aldersgruppe, du har. Jeg vil basere det følgende på voksne høns, dvs. over 16 uger gamle. Du kan købe kommercielt hønsefoder mange steder, både i fysiske butikker og på nettet, så mulighederne er mange. Som udgangspunkt over-spiser høns ikke, så de bør have adgang til foder ad libitum.

Hens feeding with corns in the hen house. Farm business with group of  chicken. Many hen

Om eftermiddagen kan man desuden supplere med korn som fx byg og hvede, fordi det ligesom ’’holder’’ længere og giver god energi til hønsene natten over, men det er ikke et krav.

 

Høns spiser desuden græs og snacker på andre planter, hvis de har adgang til dem på i deres udendørsareal – dog er der planter, som er giftige for dem, og det er bedst at de slet ikke har adgang til disse.

Herunder er en liste med planter, som er giftige for høns (tyvstjålet og oversat fra Poultry DVM):

  • Akeleje.

  • Aki.

  • Almindelig benved.

  • Almindelig julerose.

  • Almindelig kiddike.

  • Almindelig pigæble.

  • Almindelig robinie.

  • Almindelig sæbeurt.

  • Almindelig taks.

  • Almindelig ærteblomst.

  • Amerikansk kermesbær.

  • Amerikansk snabelkalla.

  • Anemone.

  • Apocyum.

  • Askebladet løn.

  • Astragel.

  • Avocado.

  • Bitter melon.

  • Bjerg-granatæble.

  • Blodurt.

  • Blærebæger.

  • Blåregn.

  • Bomuldsfrø.

  • Bredbladet kalmia.

  • Buksbom.

  • Bulmeurt.

  • Bønnetræ.

  • Crotalaria.

  • Dag-blomstrende jasmin.  

  • Druelyng.

  • Druemunke.

  • Eg og agern.

  • Elefantøre.

  • Engbrandbæger.

  • Engletrompet.

  • Erantis.

  • Filodendron.

  • Fingerbøl.

  • Fingerfilodendron.

  • Flamingoblomst.

  • Foldblad.

  • Fredslilje.

  • Galdebær.

  • Galnebær.

  • Giftig kronvikke.

  • Giftliljer.

  • Gifttyde.

  • Grøn cestrum.

  • Gul jasmin.

  • Guldregn.

  • Gulurter.

  • Havmango. 

  • Heliotrop.

  • Hellig bambus.

  • Hestekastanjer.

  • Hortensia.

  • Hvidmelet gåsefod.

  • Hænge-asparges.

  • Hætte-kanariegræs.

  • Høsttidløs.

  • Ildkrone.

  • Indigo-busk.

  • Ingefærplanter.

  • Japansk andromeda.

  • Japansk koglepalme.

  • Japansk liguster.

  • Jesu hjerte.

  • Julestjerne.

  • Kaffeplante.

  • Kalla.

  • Kardinallobelie.

  • Kartoffelplante.

  • Kassava.

  • Kejserkrone.

  • Kidneybønne.

  • Klatrelilje.

  • Klatrende rhodotypos.

  • Klatrevildvin.

  • Klinte.

  • Knaldtræ.

  • Knappersille.

  • Kostfuglemælk.

  • Kristtorn.

  • Kroton.

  • Kruset skræppe.

  • Kulsukker.

  • Kæmpebjørneklo.

  • Kærmysse.

  • Liljekonval.

  • Lupin.

  • Læge-hundetunge.

  • Løgplanter.

  • Løjtnantshjerte.

  • Mavepine-busk.

  • Mexicansk pigvalmue.

  • Mistelten.

  • Mælkeve.

  • Natskyggefamilien.

  • Nerie.  

  • Nilgud.

  • Padderok.

  • Paternosterbønne.

  • Paternostertræ.

  • Peberbusk.

  • Pestrod.

  • Prikbladet perikon.

  • Purpur-slangehoved.

  • Purpurøje.

  • Påfuglebusk.

  • Rabarber.

  • Ricinus.

  • Ridderspore.

  • Rododendron.

  • Rød arve.

  • Rørblomst.

  • Rørgræs.

  • Sandvikke.

  • Sareptasennep.

  • Sigøjnerblad.

  • Silkeplante.

  • Singrøn.

  • Skarntyde.

  • Skovranke.

  • Skræppe-brodfrø.

  • Snerle.

  • Sodomas æbler.

  • Sommeradonis.

  • Sort natskygge.

  • Spatulum.

  • Stokrose.

  • Strandløg.

  • Strandsvingel.

  • Strandtrehage.

  • Sudan-durra.

  • Tobaksplante.

  • Tomatplante.

  • Tornet knopurt.

  • Toyon.

  • Trema micrantha.

  • Træmorder.

  • Tudseblomst.

  • Tungtræ.

  • Ukogte bønnearter.

  • Vellugtende gåsefod.

  • Vild durra.

  • Vintergæk.

  • Virginsk hæg.

  • Vortemælk.

  • Zamia arter.

  • Zigadenus.

  • Ægte purgernød.

  • Ægte stormhat.

  • Ørkenrose.

  • Ørnebregne.

Sørg eventuelt for, at dine høns ikke har adgang til planter, som du enten er i tvivl om, hvorvidt det kunne være skadeligt for dem, hvis de smagte på dem eller hvis du fx har en have med flotte blomster, som du er glad for og helst ikke ser brugt som tag-selv-buffet. Eventuelt kan du plante planter, blomster og urter i hønsegården, som er okay for dem at spise af – om foråret og sommeren er det en glimrende måde at berige dem på, og hvis du er typen, der godt kan lide havearbejde, så er det jo win-win for alle.

flock of chickens grazing on the grass.jpg

Godbidder og supplementer 

 

Høns sætter desuden pris på andre ting, og variation er jo altid lækkert. Du kan eventuelt samle rester af fx frugt og grønt i en spand eller skål, og så kan hønsene få lov at gå det igennem. Sørg dog for at sten fra frugt er fjernet. Desuden kan de tilbydes brød, der er ved at blive for gammelt fx – men det bør mere være en særlig snack, da det ikke er meningen, de skal leve af brød. Du kan også tilbyde tørrede insekter som fx melorme som en lejlighedsvis lækker snack. De spiser også gerne tilberedt kød – har du fx et ben i overskud, vil de gerne gøre det rent. Det bør dog heller ikke gives hele tiden, og selvom de ville spise det, kan det virke lidt mærkeligt at give dem kyllingekød – jeg tror jeg selv ville have det lidt svært med kannibalisme-ideen, må jeg indrømme.

Høns har desuden behov for det, der hedder kråsegrus eller kråsesten. Kråsen er en muskuløs mave, hvor fuglen nedbryder sin mad, og til det formål har de brug for noget materiale, der ligesom kan være med til at male foderet i maven, så det kan fordøjes. Høns skal både have adgang til opløseligt og uopløseligt kråsegrus. Det uopløselige kråsegrus kan købes ved kommercielle forhandlere. Det opløselige kråsegrus kan man tænke mere på som et calcium-supplement, som hønsene bruger til at producere æg. Man kan købe kommercielle knuste østers- og muslingeskaller til formålet. Alternativt kan man bruge æggeskaller – sørg dog for at knuse dem, før du serverer det for dine høns. Hvis du lægger hele æggeskaller ud, risikerer du, at dine høns begynder at spise deres æg.

 

Du kan blande kråsegruset med maden eller du kan have en separat kråsegrus-station, hvorfra dine høns helt selv kan finde ud af at indtage det, de har brug for.

Three brown chicken hens drink from the bowl, a spray of water. Bird farm. Close-up.jpg

Vand

 

Sørg altid for at dine høns har adgang til friskt og rent drikkevand, og at drikkestationer er rengjort med jævne mellemrum for at minimere risikoen for sygdom. Sørg også for at holde øje med, at vandet ikke fryser til is om vinteren.

Håndtering og adfærd høns

HÅNDTERING & ADFÆRD

Kommunikation og kropssprog

 

En hønseflok vil automatisk etablere et hierarki. Glade, tilfredse høns er som oftest i gang med at lave noget – lede efter mad, tage sandbad eller noget andet. De sidder som oftest ikke bare helt stille i lang tid ad gangen om dagen, medmindre der er noget galt.

Nogle gange kan aggression blive et problem, hvor mere dominante høns fx hakker på høns lavere i hierarkiet – og går det helt galt kan høns kannibalisere hinanden. Hvis aggression forekommer, er det dog som oftest et tegn på stress som følge af, at hønsenes miljø ikke er som det skal være. Det kan fx være, at de ikke har plads nok, at der er kamp om adgang til mad, vand eller andre ressourcer og/eller de mangler berigelse.

Håndtering +/- tæmning 

 

Princippet for at gøre høns tamme er det samme som for de fleste andre typer af dyr. Start med bare at sidde hos dem, tale til dem i en rolig tone og lad dem vænne sig til synet af dig, til din lugt, din tilstedeværelse osv. Undgå høje lyde og pludselige, store bevægelser.

Du kan tilbyde mad i nærheden af, hvor du opholder dig, og du kan tilbyde hønsene mad fra en flad hånd, og se om de vil spise det. Efterhånden burde de blive komfortable med at blive kløet på hovedet og nogle høns bliver glade for og opsøger menneskelig kontakt.

 

Visse racer af høns er desuden kendt for at være mere venlige end andre, så hvis det er noget, der er vigtigt for dig, så kan det være en faktor, der er værd at undersøge, før du bestemmer dig for, hvilken type af høns, du gerne vil have.

The farmer hand-feeds his hens with grain. Natural organic farming concept.jpg
Little asian girl feeding hen happily and enjoy in the chicken farm. First learning of lit

Høns og børn

 

Høns kan være en sjov addition til børnefamilier med børn i alle aldre stort set. Har man små børn, bør man selvfølgelig supervisere dem, når de har omgang med høns, ligesom man ville med andre dyr. Men høns er faktisk undervurderede og kan blive dejlige kæledyr med skønne og individuelle personligheder. De kan nemt blive tamme, børn kan hjælpe med fodring og med at indsamle æg, og nogle høns bliver endda så glade for deres mennesker, at de opsøger dem og kan lide at putte og blive kløet på hovedet.

Hvordan ved jeg, om min høne fejler noget?

 

Høns er fugle og byttedyr, og derfor vil de fra naturens side så vidt muligt prøve at skjule, hvis de fejler noget. Dog er der nogle ting, som du kan kigge efter. Hvis en høne konstant er pustet op og har sine fjer fluffet op, kan det være et tegn på sygdom. Hold desuden øje med fx hævede øjne, nysen, fjertab og ændring af kam-farve til fx bleg eller blålig. Hold også øje med dine høns’ ben og fødder, da de kan lide af både mide-angreb og pododermatitis.

Du kan desuden veje dine høns jævnligt og skrive deres vægt ned. På den måde kan du opfange det, hvis en eller flere høns pludselig taber sig meget uden forklaring.

 

Derudover vil jeg altid anbefale, at man bruger sin mavefornemmelse. Du kender dine høns bedst, og hvis du tror, at der er noget galt, så er det aldrig forkert at reagere på det.

Pleje og præventiv medicin høns

PLEJE &

PRÆVENTIV MEDICIN

Når du får dine høns hjem

 

Som med alle andre dyr vil jeg anbefale, at du tager dine høns til dyrlægen til et sundhedstjek, når du får dem. Det giver din dyrlæge en chance for at forsikre dig om, at de er sunde og raske, bekræfte kønnet, hvis der skulle være tvivl, og det giver dyrlægen en mulighed for at se, hvordan dine høns opfører sig, når de er normale. Så er der noget at sammenligne med, hvis de på et tidspunkt skulle komme til at fejle noget. Det giver også nogle basisparametre som fx vægt, der kan være gode at have, blandt andet fordi vægttab kan være et af de første tegn på, at der er noget galt med din hønes helbred.

Veterinarian with stethoscope holding and examining chicken on ranch background. Hen in ve

Har du andre høns i forvejen, og bringer du nye fugle ind i flokken, er det desuden en god ide med en karantæneperiode, minimum indtil du har været ved dyrlægen. Det betyder at holde fuglene separerede i nogle uger, før de introduceres til hinanden, så eventuelle sygdomstegn hos dine nye høns kan nå at vise sig, før det spreder sig til dine andre høns. Det kan måske rent praktisk være lidt besværligt, da hønsene fx ikke skal have mulighed for fysisk kontakt eller dele luftrum i den periode, ligesom du ideelt set skal skifte eller rengøre i hvert fald gummistøvler efter du bevæger dig mellem de to grupper. Man kan selvfølgelig springe karantæneperioden over, men så må man være indforstået med, at det kommer med nogle risici.

Det kan desuden være en god ide at medbringe en afføringsprøve til dette første sundhedstjek. På den måde kan dyrlægen udføre nogle tests og fx udelukke eller bekræfte, om dine høns har parasitter i deres mavetarmkanal. Afføringsprøven bør være så frisk som muligt.

 

Sørg desuden for at købe dine høns fra et sted, hvor de er blevet vaccinerede mod smitsomme sygdomme som kyllinger, og få gerne noget på skrift, der fortæller dig, hvad de er vaccineret imod. Så har du den viden og kan også videregive den til din dyrlæge, hvis det skulle blive relevant. Vær også opmærksom på, at hvis du vil udstille dine høns, da skal de vaccineres regelmæssigt mod Newcastle Disease. 

Helbredstjek

 

I en ideel verden vil jeg anbefale, at du tager dine høns til dyrlægen en gang om året for at få et sundhedstjek. På den måde kan dyrlægen løbende holde øje med, hvordan de har det, eventuelle problemer dine høns har eller har haft, ligesom det giver dig mulighed for at stille spørgsmål. Det drejer sig oftest om 10-15 minutter en gang om året, som kan være givet godt ud.

 

Alternativt, hvis du ikke ønsker at få dine høns sundhedsundersøgt årligt, så kan du indsamle en afføringsprøve og aflevere hos din dyrlæge, da dette kan give nogle informationer om fx behovet for at behandle mod orm. Du bør få tjekket en afføringsprøve fra dine høns i hvert fald halvårligt, men allerhelst med 3 måneders mellemrum.

Forsikring

 

En del forsikringsselskaber tilbyder i dag forsikringer til smådyr udover hunde og katte. Det kan eventuelt give dig ro i sjælen at vide, at der er hjælp til at dække udgifterne, hvis dine høns skulle få nogle uventede helbredsproblemer og dermed dyrlægebesøg og -regninger. Forhør dig ad hos forskellige selskaber og se hvad de kan tilbyde.

 

Hvis du ikke synes en forsikring er pengene værd, så er et alternativ at lægge et bestemt beløb til side hver måned. På den måde har du en buffer/en opsparing at tage af, som kan hjælpe med at dække både forudsete og uforudsete ture til dyrlægen.

Turen til dyrlægen

 

Høns kan transporteres på forskellige måder og jeg har set dem transporteret i alt fra papkasser til kattetransportkasser. Transportkasser er oftest den bedste mulighed, da de er stabile og samtidig sørger for god ventilation. Da høns er flokdyr, vil det være bedst at transportere flere høns i én kasse, og dermed vælge en, der er stor nok til formålet.

Hvis det er en varm sommerdag i bilen, så sørg for at hønsene får nok frisk luft. Fugle kan ikke regulere deres kropstemperatur ved at svede, som mennesker kan, og derfor kan de blive overophedede.

Vet doctor checkup chiken. Veterinarian clinic during work..jpg

Dæk så vidt muligt transportkassen til med et håndklæde, så der er rart og mørkt og trygt for dine høns. Sørg for at placere avispapir og gerne hø/halm i bunden af kassen. Minimer stress i form af larm, så lad fx være med at skrue op for bilradioen under turen.

 

Det kan eventuelt være en god ide at fortælle dyrlægen, at I gerne vil vente i bilen, til det er jeres tur. På den måde kan I minimere eventuel stress udløst af fx gøende hunde i venteværelset.

Domestic chicken having a dust bath to keep healthy_edited.jpg

Badning og anden pleje

 

Dine høns vil nok ikke sætte pris på en tur i badekarret, men i stedet tager de støvbade. Derfor er det vigtigt, at du giver dem muligheden for at udvise denne adfærd. Det kan være noget så simpelt som fx at fylde en lille sandkasse med jord og/eller sand (ikke tilsat gødning eller andre kemikalier), og så kan dine høns ’’bade’’ i det. Sørg for at holde området rent ved at fjerne eventuelle hønseklatter og stil det et sted, hvor det ikke bare bliver til en omgang mudder, hvis det regner.

Øvrige overvejelser høns

ØVRIGE OVERVEJELSER

Høns kan leve 6-10 år afhængig af race og forhold, hvor små racer generelt bliver ældre. Har man adopteret kommercielle eks-produktionshøns kan deres levetid dog forventes at være noget mindre; omkring 3-4 år.  

Hvis din høne på et tidspunkt fejler noget og skal have medicin, så vær opmærksom på, at høns (også kælehøns) anses for fødevareproducerende dyr, og der kan være regler for, hvorvidt man må spise æggene efterfølgende og eventuelt hvor længe der skal gå, før man kan spise dem igen. Det samme gælder slagtning af hønsene. Hvis du er i tvivl, så spørg din dyrlæge.

Både du og din dyrlæge har desuden pligt til at rapportere mistanke om visse sygdomme til Fødevarestyrelsen. Det er for at undgå, at alvorlige, smitsomme sygdomme ikke spredes over større områder. I perioder med udbrud af sygdomme som fx fugleinfluenza kan staten også gå ind og regulere, hvorvidt hobbyfugle må komme uden for - igen, for at minimere spredning, som blandt andet kan ske fra vilde fugle til kæledyrsfugle.

Hens in an outdoor enclosure in winter are fed leftover vegetables from the kitchen. Domes

RESUMÉ/TJEKLISTE

Tjekliste høns
Silver wyandotte chicken in farm..jpg
  • Minimum to høns.

  • Et hønsehus med passende udendørsareal.

  • Redekasser i passende størrelse.

  • Hvilepinde i passende størrelser og højder.

  • Substrat til hønsehus og redekasser.

  • Passende rengøringsmiddel.

  • Passende kommercielt foder og kråsegrus.

  • Vandstationer.

  • Måder at berige dine høns på ved hjælp af fx diverse legetøj og DIY projekter.

  • Penge til løbende udgifter som dyrlæge, foder, substrat mm.

Free range chicken in at the farm in Australian countryside.jpg
Young girl and chicken.jpg
Man feeding hens from hand in the farm. Free-grazing domestic hen on a traditional free ra

© Know the Pet You Pick 2022

  • Facebook
  • Instagram
bottom of page