top of page

HUSNING

Deguer skal have en del plads. Jo mere plads jo bedre i virkeligheden, og hvis du giver dem plads, så udnytter de det. Deguer kan godt lide at have flere etager at boltre sig på, så bure markedsført til fx fritter eller rotter er gode. Disse bure er desuden lavet med gitter, hvilket sørger for, at der er god ventilation. Dette er vigtigt, så dine deguer ikke udvikler luftvejsproblemer. Afstanden mellem gitterstængerne bør være max. 2cm (for voksne deguer!) for at være helt sikre på, at dine deguer bliver, hvor de skal.

 

Som en guide bør et bur, der huser to deguer være minimum 60x50x100cm, og selv da bør de bruge en del tid uden for buret hver dag. For hver ekstra degu i buret, bør der tilføjes mere plads – jo flere deguer, du har, jo mere plads skal de have.

 

Det er vigtigt, at buret er af metal! Deguer er meget destruktive, og hvis du prøver at huse dem i et bur af træ eller plastik, så varer det ikke længe, før dine deguer har gnavet sig ud. Deguer skal desuden huses indendørs.

Image by Jozsef Hocza

I naturen lever deguer i gangsystemer, og de kan rigtig godt lide at grave. Der er forskellige muligheder for at lade dem udvise den adfærd i fangenskab:

 

  • Et tykt bundlag af substrat i buret – fx 20cm eller mere sÃ¥ de rigtig har noget at boltre sig i. Dette kræver selvfølgelig at substratet ikke kan falde ud og det kan kræve noget modificering af buret.

​

  • I bundlaget kan du evt. begrave nogle rør, der kan imitere de gangsystemer, de bruger i naturen.

​

  • Hvis dit bur ikke har en dyb bund, sÃ¥ kan du tage en gammel papkasse eller en plastikkasse og fylde den op med substrat og placere i buret, sÃ¥ de har et sted at grave.​

- Det kan fx være et papirsubstrat, eller et jord/sand mix købt til formålet. Dvs. et der er markedsført og sikkert til brug med gnavere, så det er frit for fx gødning og andre potentielt skadelige stoffer. Du kan evt. prøve forskellige substrater i grave-kassen, indtil du finder ud af, hvad dine deguer bedst kan lide.

​

  • Har du ikke plads i selve buret til et graveomrÃ¥de, kan du investere i en kasse/tank fyldt med substrat, som de kan have tid i uden for buret. Det er en løsning jeg selv har haft med mine deguer i en periode.

Husning degu

Møblement og accessories

 

Deguer er meget aktive. De hopper og springer, løber på hjul og så elsker de at ødelægge ting ved at tygge i dem, til der intet er tilbage! Hvis dine deguer virkelig godt kan lide noget, så er der en god chance for, at de ødelægger det. Men det er kun et godt tegn, og det er blandt andet sådan deguerne holder deres tænder nede, eftersom deres tænder vokser hele livet – ligesom hos kaniner.

Ting der bør være i dit degu bur:

​​

  • Hjul – gerne flere. Det her er en vigtig del, da deguerne kan bruge mange timer om dagen pÃ¥ at løbe.​

- Det er vigtigt, at det er solide hjul, dvs. at der ikke er åbne huller eller riller, da fødder og haler kan komme i klemme, og din degu dermed kan komme slemt til skade.

​

- Et degu hjul bør være minimum 30cm i diameter, men også gerne større, alt efter hvad der er plads til i buret.

​

- Selvom du godt kan give dine deguer hjul af træ eller plastik, så skal du nok regne med at udskifte dem ofte, da de nok bliver ødelagt. Og det kan både blive trættende og dyrt i længden. Derfor vil jeg anbefale at købe hjul af metal, der desuden også er dejligt nemme at rengøre.

degu during the sandy bath.jpg
  • Et sandbad. Dette er ret vigtigt, da det er med til at holde dine deguers pels sund.

- Chinchillasand er velegnet og koster ikke særlig meget.

​

- Du kan godt lade sandbadet stå hos dem hele tiden. Dog ender de i så fald ofte med at bruge det som toilet, og så skal sandet skiftes oftere.

​

- Et alternativ er at give dem adgang til sandbadet 15-30 minutter hver eller hver anden dag, fx under legetid uden for buret. Dine deguer skal tilbydes et sandbad minimum to gange om ugen.​

  • Et stort udvalg af legetøj, grene, huse, ramper, tunneller, hylder mm.

​

  • Du kan desuden tilføje en plade eller tunnel lavet af et ru materiale (fx granit), som er med til at holde dine deguers negle nede, nÃ¥r de bevæger sig over det. Disse produkter kan som regel købes fra forhandlere pÃ¥ nettet til formÃ¥let.  

​

  • Du kan prøve at indrette et toiletomrÃ¥de med en lille bakke, evt. hvis der allerede er et hjørne, som dine deguer lader til at bruge særligt som toilet.

Substrat

 

Substrater, der er egnede til deguer:

 

  • Hø. Til dette formÃ¥l kan du bruge et mere billigt hø af lavere kvalitet. Dine deguer vil mÃ¥ske stadig spise af det, men jeg vil anbefale at du stadig tilbyder dem et kvalitetshø at spise, selv hvis du ogsÃ¥ bruger hø som substrat.

​

  • Halm.

​

  • Avispapir i strimler.

​

  • Papirbaseret substrat. Kommer i forskellige former; undgÃ¥ de, der er tilsat duft eller farve. 

Degu - Chilean squirrel. New Year's degu

Substrater, du bør undgå:

 

  • TræspÃ¥ner fra cedertræ. Det er giftigt, hvis dine deguer spiser det. Jeg ville generelt holde mig fra træspÃ¥ner i det hele taget. 

​

  • Savsmuld. Partiklerne fra savsmuld er meget smÃ¥ og fine, og dette kan resultere i luftvejsproblemer og -sygdomme.

​

  • Kattegrus baseret pÃ¥ træ eller papir. Hvis dine deguer skulle ske at spise det, kan det have fatale konsekvenser, eftersom de her produkter er beregnet til at svulme op, nÃ¥r de kommer i kontakt med fugt.

Rengøring

 

Rengøring af buret er lidt en løbende opgave. Deguerne skider meget (i mangel af bedre ord), og der kan produceres overraskende mange små degu-bæer i en relativt kort tidsramme.

 

Spot-cleaning bør gøres dagligt eller med et par dages mellemrum, især af områder, som de bruger meget – fx hjul og toiletboks, eller steder hvor der tegn på større mængder urin.

Hvis du som jeg har niveauer i buret, hvor du har et mere fast substrat, eller mÃ¥ske slet ikke noget substrat, sÃ¥ kan de omrÃ¥der med fordel rengøres med en hÃ¥ndstøvsuger. Det larmer ikke sÃ¥ meget og deguerne vænner sig relativt hurtigt til det (selvom de selvfølgelig er individer og nogle vil mÃ¥ske være bange for det). Hvis dine deguer er okay med en hÃ¥ndstøvsuger, sÃ¥ er det en hurtig mÃ¥de at komme af med de smÃ¥ bæer rundt omkring. Alternativt kan du altid tage dem ud af buret, mens det lige fÃ¥r en hurtig omgang med en (hÃ¥nd)støvsuger. 

 

Buret bør gøres hovedrent ca. en gang om ugen eller en gang hver anden uge. Det kommer blandt andet an på, hvor god du er til at gøre rent løbende, hvor mange deguer, du har, der bor sammen, hvilket substrat du bruger osv. Man kommer langt med sund fornuft. Lugter det og ser beskidt ud, så er det nok tid til en omgang rengøring.

 

Du kan med fordel holde lidt af det gamle substrat tilbage, når du skifter det, hvis du kan finde nogle områder, der er relativt rene. Bland så det med det friske substrat. Deguer har god lugtesans, og på den måde lugter deres hjem stadig som dem, selv efter der er blevet gjort rent og skiftet ud.

Selskab degu

SELSKAB

Deguer er sociale dyr, så det er et af de tilfælde, hvor du skal spørge dig selv, om du har plads/råd til minimum to. Deguer kan huses i par eller i grupper – selvfølgelig af samme køn, så du ikke pludselig står med en masse unger.

 

mutually warming Degus.jpg

Der er ikke nødvendigvis evidens for, at deguer skal steriliseres/kastreres for at kunne lade være med at slås, men hvis du er bange for, at to hanner skulle blive aggressive over for hinanden, så er det en mulighed du kan snakke med din dyrlæge om. Dog skal den ene degu neutraliseres hvis du fx vil holde en han og en hun sammen, så de ikke formerer sig. Det gælder også, selvom det er en bror og søster fra samme kuld – de vil stadig parre sig, hvis man ikke forhindrer det.

 

Nogle stipulerer, at hvis man holder grupper pÃ¥ 3-4, sÃ¥ er der mindre risiko for, at de slÃ¥s, fordi hierarkiet er mere klart defineret, og der ikke hele tiden er to, der slÃ¥s om at være ’top dog’. Dog har jeg haft par af deguer, der levede relativt fredeligt sammen, selvom de kun var to. 

Det nemmeste er at få deguer, som allerede er introducerede og bondede til hinanden, som fx søskende fra samme kuld. Selv har jeg blandt andet haft to brødre, der godt kunne komme op at toppes til tider, men generelt var det rimelig fredeligt. Der er visse ting du kan gøre, for at minimere risikoen for, at dine deguer slås:

 

  • Hav flere af de samme ressourcer, fx flere hjul at løbe pÃ¥, eller flere madskÃ¥le placeret forskellige steder i buret.

​

  • Hvis dine deguer har et yndlingslegetøj, sÃ¥ køb flere af den samme ting, sÃ¥ de ikke behøver skændes over det.

​

  • Sørg for at have nok plads.

​

  • Sørg for ikke at have u-neutraliserede hunner og hanner i nærheden af hinanden. Selv hvis du har et par hun-deguer, der bor i et bur, og et par han-deguer, der bor i et andet bur, sÃ¥ kan det stadig skabe problemer med hanner, der kommer op at slÃ¥s i parringssæsonen, nÃ¥r de kan lugte hunnerne.

Fodring degu

FODRING

Basis diæt

 

Hø, hø, hø og hø! Langt størstedelen af dine deguers ernæring bør komme fra hø. De er designet til at overleve på fiberrige materialer af lav ernæringsmæssig kvalitet og meget lidt kulhydrat/sukker. Det er enormt vigtigt, både for deres tænder og for deres mavetarmkanal.

 

Deguer er desuden i høj risiko for at udvikle type 2 diabetes, hvis de ikke fodres korrekt. Det vil sige, at det med deguer er ekstra vigtigt at holde sig fra ting som yoghurtdråber, ligesom (tørret) frugt og grønt med et højt sukkerindhold er et no-no.

 

 

Portrait of degu eating hay.jpg

Dine deguer bør have adgang til frisk hø af god kvalitet døgnet rundt. En gang om dagen kan de få et fuldfoder beregnet til deguer. Der vil være forskellige anbefalinger omkring hvor meget man skal fodre af det. Jeg vil anbefale 10 gram per degu per dag (cirka en lille håndfuld til to deguer), hvilket ofte vil være mindre, end det der anbefales på bagsiden af produktet.

​

Man kan desuden købe masser af forskellige blandinger med tørrede urter og blomster, som de fleste deguer elsker. Eventuelt kan du gøre, hvad jeg gør, og købe flere forskellige blandinger og så selv lave din egen super-blanding med masser af forskellige ting i. Alternativt kan du have et par forskellige blandinger og så skifte imellem, hvad du giver dem. En håndfuld per to deguer om dagen er passende. Prøv dog at undgå blandinger, som har et højt indhold af tørret frugt/grønt eller som indeholder meget korn, majs og havregryn.

 

Det kan være en god ide at sprede foderet rundt om i buret, eller hvis du har en kasse fuld af hø i buret, gemme det deri. På den måde skal de lede efter deres mad, som de ville i naturen, hvilket er med til at stimulere dem, ligesom der er mindre risiko for at de kommer op at slås, som hvis de spiste ud af den samme skål.

 

Deguer er skumringsaktive, dvs. de er mest aktive omkring solopgang og solnedgang. Jeg vil anbefale, at du fodrer dine deguer på samme tid hver dag, så både du og de vænner sig til en rutine. Om morgenen eller tidlig aften er gode tidspunkter, eller du kan evt. gøre begge dele og give dem halvdelen af deres foder om morgenen og den anden halvdel om aftenen.

​

Her vil jeg desuden henvise til sektionen jeg skrev om müesli versus fuldfoder til kaniner og gnavere. Du kan læse det her:

Godbidder

 

Igen vil jeg understrege hvor vigtigt det er ikke at bruge sukkerholdige godbidder som yoghurtdråber til deguer, eftersom de er i risiko for at udvikle diabetes. Undgå desuden frugt.

 

En gang eller to om ugen kan du fodre med lidt grøntsager – det vil nogle deguer elske. Eller det kan være du har deguer, der ikke er synderligt interesserede. Det er dog værd at blive ved med at prøve, eftersom friske grøntsager indeholder godt med vitaminer og mineraler. Du kan altid prøve at blande det med lidt urte-mix eller eventuelt putte en godbid som et par solsikkekerner eller havreflager på. Sørg bare altid for at vaske grøntsager godt, før du fodrer med det, og skær det i mindre stykker og sørg for at plukke græs mm., der ikke er sprøjtet med plantegift. Tilbyd desuden en variation af grøntsager, så de ikke altid spiser/bliver tilbudt det samme. Friske urter er også et hit hos mange deguer.

​

Her er en liste over et udvalg grønt, som du kan give dine deguer:

Degu on the table - Chilean squirrel. Ne
  • Agurk.

  • Asparges.

  • Basilikum.

  • BlomkÃ¥lsblade.

  • Broccoli.

  • Cherrytomater.

  • Dild.

  • Græskar.

  • Grønne bønner.

  • HÃ¥ndplukket græs.

  • Koriander.

  • KÃ¥l – forskellige typer.

  • Mynte.

  • Mælkebøtteblade.

  • Peberfrugt.

  • Persille.

  • Porre.

  • Radise.

  • Salat – undgÃ¥ iceberg.

  • Selleri.

  • Squash.

  • Timian.

  • Ærter.

Solsikkekerner og græskarkerner står i høj kurs og er gode alternative til sukkerholdige godbidder. Dog har de til gengæld et stort indhold af fedt, og skal derfor stadig gives i moderation. Andre muligheder er havregryn med klid, eller majs- eller ærteflager. Hvis det skal være rigtig festligt, kan du give dine deguer en hel nød – fx en hasselnød eller peanut. Alle typer er nødder kan bruges, og udover peanuts har nødder en hård skal, som de så skal arbejde for at komme igennem for at kunne spise det gode i midten. Det er desuden en god måde for dem at bruge og slide deres tænder. Eftersom nødder også har et højt indhold af fedt, er dette noget du kun bør give en enkelt eller to gange om måneden.

 

Vil du gerne købe godbidder i en dyreforretning, så gå efter godbidder der er hovedsageligt baserede på hø, men som fx smager af urter.

 

Som med alle andre dyr er det vigtigt at spare på godbidderne. Brug dem som en særlig belønning fx i forbindelse med træning, eller efter rengøring af bur eller en tur til dyrlægen. Du kan også købe – eller selv kreere – godbidspuslespil, hvor dine deguer skal bruge deres hjerner til at finde deres belønning. Det er med til at holde dem stimulerede. Nogle gange vil en degu bestemme sig for, at den vil gemme sin godbid til senere og så begrave den et sted i buret. Så er spørgsmålet, om den senere kan huske, hvor den gemte sit slik – eller om en anden finder det først!

Vand

 

Sørg altid for at dine deguer har rent vand til rådighed i drikkeflasker. Hav gerne flere forskellige drikkestationer rundt om i buret, og gør flaskerne rene med jævne mellemrum.

Degu drinking water.jpg
Håndtering & adfærd degu

HÅNDTERING & ADFÆRD

Kommunikation og kropssprog

 

Deguer laver mange forskellige lyde, som man hurtigt bliver fortrolig med. Der er glade lyde, og så er der sure/bange lyde. En af deres ’’glade lyde’’ kan bedst beskrives som en pludren af fuglefløjt nær et vandfald, og det er virkelig hyggeligt. De mindre glade lyde er nemme at genkende i og med, at de er meget højlydte/high-pitched og nærmest er små skrig – det er fx for at fortælle dig, at de er utrygge og vil have, at du bakker lidt væk eller for at advare de andre deguer om, at der er fare på færde.

 

Deguer vil ofte stille sig på bagbenene og med forpoterne op mod buret, når du kommer forbi – dette viser, at de er nysgerrige og/eller håber du har mad. En degu, der er bange for dig, vil enten løbe sin vej og gemme sig, eller fryse i frygt. Hvis en degu står helt stille og kigger på dig, men ikke udviser andre tegn på at være glad, så kan det være den er usikker eller bange.

 

Fordi deguer er så aktive, er det en god ide, at de får mulighed for at motionere uden for buret; helst dagligt. Til denne sektion vil jeg igen anbefale dig at kigge på sektionen ’’Gnavere generelt’’, hvor jeg går lidt mere i dybden med de her ting.

pair of degus in love kiss, living in a

Vær opmærksom pÃ¥, at deguer soignerer hinanden. De vil mÃ¥ske gøre det med dig ogsÃ¥, hvis de bestemmer sig for, at du er en del af familien, og det er et tegn pÃ¥, at de godt kan lide dig. Til dette formÃ¥l bruger de deres tænder, og som oftest gør det ikke ondt, men er relativt blidt. Dog kan nogle deguer gÃ¥ lidt over gevind, og det kan ende med at føles lidt mere som et bid end noget andet. Yngre deguer bider mÃ¥ske ogsÃ¥ lidt for at lære, hvad man kan og ikke kan spise, men de fleste vil lære at det gør ondt, nÃ¥r man reagerer. 

 

Du vil måske lægge mærke til, at dine deguer til tide stiller sig på bagbenene og bokser med hinanden. Dette er en normal form for leg mellem deguer, og som regel er der ingen grund til bekymring, hvis du ser det. Deguer humper sommetider hinanden – dette er for at vise den anden, hvem der bestemmer.

Håndtering og tæmning

 

Deguer er ikke nødvendigvis kendt for at være de allermest kærlige gnavere, og det kan kræve en del tålmodighed at arbejde med dem, men når det så er sagt, så er det overhovedet ikke umuligt at få deguer du kan interagere med, og de kan være virkelig dejlige kæledyr.

Degu pet close up portrait.jpg
Young girl teen holding two small animal

Deguer og børn

 

Deguer passer bedst til familier med større børn. Hvis I er en familie med større børn, sÃ¥ kan de dog være en god mulighed. Fordi de er skumringsaktive, sÃ¥ er de vÃ¥gne om dagen og sover om natten. Det betyder, at I kan se dem boltre sig i løbet af dagen, at legetid uden for buret kan ske fx efter skoletid, og at der er god mulighed for at involvere børnene i de andre aspekter som fx fodring og rengøring. Dog er det ikke alle deguer, der bliver hÃ¥ndtamme eller generelt bryder sig om at blive hÃ¥ndterede, og det kan mÃ¥ske være skuffende for nogen børn. 

Hvordan ved jeg, om min degu fejler noget?

 

Det kan være svært at vide, om der er noget galt, eftersom deguer er gnavere og gnavere er byttedyr for andre dyr i naturen. Det betyder, at de skjuler tegn på sygdom så godt de kan.

 

Du lærer dine deguer at kende, og man kan komme langt med en mavefornemmelse. Du lærer med tiden, hvordan deres personligheder er, hvordan de normalt opfører sig omkring dig, hvad deres yndlingsaktiviteter er, hvad de bedst kan lide at spise osv. Hvis du fx har en degu som elsker at løbe på sit hjul og hvis yndlingssnack er solsikkefrø, og den nu nærmest ikke bruger sit hjul og ikke vil spise sine godbidder, så er det rimeligt at tænke, at der er noget galt, som er værd at få undersøgt.

 

Det er naturligt for deguer at have orange eller gule tænder. Hold øje med at de ikke fx får svært ved at trække vejret, mangler store klumper af pels/klør sig overdrevet meget, og at det ikke fx løber fra øjne eller næse. Hold desuden øje med, at dine deguer ikke pludselig holder op med at spise eller producere afføring.

Pleje og præventiv medicin degu

PLEJE &

PRÆVENTIV MEDICIN

Når du får din degu hjem

 

Som med alle andre dyr vil jeg anbefale, at du tager dine deguer til dyrlægen til et sundhedstjek, når du får dem. Det giver din dyrlæge en chance for at forsikre dig om, at de er sunde og raske, bekræfte kønnet, hvis der skulle være tvivl, og det giver dyrlægen en mulighed for at se, hvordan dine deguer opfører sig, når de er normale. Så er der noget at sammenligne med, hvis de på et tidspunkt skulle komme til at fejle noget. Det giver også nogle basisparametre som fx vægt, der kan være gode at have, blandt andet fordi vægttab kan være et af de første tegn på, at der er noget galt med din degus helbred.

Degu is domestic active fluffy chilean r

Helbredstjek

 

Jeg vil anbefale, at du tager dine deguer til dyrlægen halvårligt til et sundhedscheck. Det er blandt andet for at tjekke, at dine deguers tænder ser fine ud, at deres vægt er stabil mm. Det kan også være, at dyrlægen lægger mærke til noget, som du måske ikke selv havde kigget efter.

Som altid kan det være en god ide at forhøre sig hos dyrlægerne i dit område, så du finder en, der er fortrolig med deguer. Især fordi de stadig ikke er så udbredte kæledyr som mange andre typer af gnavere.

 

Pet on libra. Weight is one of indicator

Der er visse ting du kan gøre derhjemme for at holde øje med din degus helbred, blandt andet fordi de som nævnt vil prøve at skjule det, hvis de ikke har det så godt. Noget, der er nemt at gøre, er at veje dine deguer regelmæssigt og skrive deres vægt ned i en bog. På den måde kan du se, om en eller flere taber sig pludseligt, og så kan du reagere på det.

Turen til dyrlægen

 

Når du skal til dyrlægen med dine deguer, så er der nogle gode råd du kan følge, for at gøre oplevelsen så lidt stressende for deguerne som muligt:

 

  • Tag en ven med! Selv hvis det kun er din ene degu, der skal tjekkes, sÃ¥ tag begge deguer med – eller en ven fra gruppen, hvis du har flere end to. Det minimerer ogsÃ¥ risikoen for, at bÃ¥ndet mellem dine deguer tager skade af at være væk fra hinanden, fx hvis det er nødvendigt at indlægge en degu, ligesom det er mindre stressende for den syge degu at have selskab. Det er dog vigtigt at diskutere med din dyrlæge, om de har mulighed for at huse syge deguer sammen med en ven eller ej, ligesom det selvfølgelig ikke bør gøres, hvis der er tale om smitsomme sygdomme.

 

  • Transporter dine deguer i en transportkasse/boks med fx avispapir eller andet absorberende materiale i bunden. Fastgør evt. en drikkeflaske og sørg for, at de har masser af hø til turen. Vær desuden opmærksom pÃ¥, at mange gnavere hurtigt kan gnave sig ud af kommercielle transportbokse lavet af plastik – sÃ¥ hold øje!

 

  • Dæk kassen til med et tæppe eller hÃ¥ndklæde, sÃ¥ der er dejlig mørkt og roligt. UndgÃ¥ desuden høje og pludselige lyde – fx er det ikke det bedste tidspunkt at skrue bilradioen op for fulde gardiner.

 

  • Sidst men ikke mindst sÃ¥ minimér sanseindtryk i form af lugt sÃ¥ vidt muligt. Hvis din dyrlæge har et separat vente-omrÃ¥de væk fra hunde og katte, er det en mulighed, eller alternativt kan du lade dine deguer vente i bilen/I kan alle vente uden for, og sÃ¥ kan dyrlægen kalde jer ind, nÃ¥r det er jeres tur.

Pelspleje

 

Som beskrevet tidligere bør deguer have regelmæssig adgang til et sandbad, da det er med til at holde deres pels ren og sund. Dog bør du aldrig bade din degu i vand, medmindre du har fået specifikke instruktioner fra din dyrlæge.

Øvrige overvejelser degu

ØVRIGE OVERVEJELSER

Den forventede levealder varierer lidt, alt efter hvilken kilde, man referer til, men er i omegnen af 5-9 år. Dog kan de blive ældre, mens andre ikke bliver så gamle.

Tjekliste degu

RESUMÉ/TJEKLISTE

Degu eating timothy.jpg
  • Minimum to deguer.

​

  • Et stort bur.

​

  • Et eller flere hjul.

​

  • Sandbad med chinchillasand.

​

  • Godt med legetøj, tunneler, gemmesteder og ting at gnave i.

​

  • Et passende substrat.

​

  • Hø.

​

  • Degupiller.

​

  • Drikkeflasker.

​

  • Penge til en tur til dyrlægen, samt halvÃ¥rlige sundhedstjek.

​

  • Penge til løbende indkøb af foder og substrat.

​

  • Transportboks.

squirrel degu.jpg
Degu climbs out of the cage, close up vi
little The common degu (Octodon degus) c

© Know the Pet You Pick 2022

  • Facebook
  • Instagram
bottom of page