top of page
Husning chinchilla

HUSNING

Chinchillaer skal have meget plads. Jo mere plads jo bedre i virkeligheden, og det anbefales at have et bur på minimum 2x2x1m (højde x bredde x dybde). Chinchillaer kan godt lide at have flere etager at boltre sig på, og de fleste markedsførte chinchillabure vil også have flere etager. Disse bure er desuden lavet med gitter, hvilket sørger for, at der er god ventilation, hvilket er vigtigt for at undgå luftvejsproblemer. Afstanden mellem gitterstængerne bør være max. 2.5cm (for voksne chinchillaer!) for at være helt sikre på, at dine chinchillaer bliver i buret. Jo flere chinchillaer du har – jo mere plads skal de have.

Chinchilla in play.jpg

Det er vigtigt, at buret er af metal! Hvis du prøver at huse chinchillaer i et bur af træ eller plastik, så varer det ikke længe, før de sørger for at lukke sig selv ud. Chinchillaer skal desuden huses indendørs.

 

På grund af deres tykke pels er chinchillaer sensitive over for varme. Så hvis det er meget varmt, så hold øje med temperaturen indenfor, da chinchillaer kan komme i problemer, hvis de udsættes for temperaturer over cirka 25ºC. Derfor er det også vigtigt ikke at have dem til at stå direkte i sollys eller op ad en radiator. Det er desuden vigtigt ikke at placere buret i nærheden af steder med høj fugtighed – så ved siden af tørretumbleren fx er en dårlig ide!

Møblement og accessories

 

Chinchillaer er aktive gnavere, som har brug for at kunne bevæge sig og blive stimulerede både fysisk og mentalt. Som kaniner har chinchillaer tænder, der vokser hele livet, og derfor er det vigtigt at give dem masser ting at gnave i.

Ting der bør være i dit chinchillabur:

 

  • Hjul – gerne flere, fx et hjul per chinchilla. Dette er en essentiel del af et chinchilla set-up.

- Det er vigtigt, at det er solide hjul, dvs. at der ikke er åbne huller eller riller, da fødder og haler kan komme i klemme, og dine chinchillaer kan komme til skade.  

​

- Et chinchillahjul bør være minimum 40cm i diameter, men også gerne større, alt efter hvad der er plads til i buret. Det er vigtigt, at hjulet ikke er for småt, så de ikke krummer i ryggen, da dette kan give dem skader.

​

- Selvom du godt kan give dine chinchillaer hjul af træ eller plastik, så skal du nok regne med at udskifte dem ofte, da de nok bliver ødelagt. Og det kan både blive trættende og dyrt i længden. Derfor vil jeg anbefale at investere i et hjul af metal, der desuden også er dejligt nemme at rengøre.

fluffy gray chinchilla runs in a wheel i
Two Silver Chinchillas bathing in white
  • Et sandbad. Dette er endnu en essentiel del, da det er med til at holde deres bløde og lækre pels sund.  

- Chinchillasand kan købes i de fleste dyreforretninger og koster ikke særlig meget.

​

- Dine chinchillaer skal have adgang til deres sandbad minimum 2 gange om ugen, men også gerne oftere. Fx 15-30 minutter hver anden dag.

​

  • Et stort udvalg af legetøj, grene, huse, ramper, tunneller, hylder mm.

​

  • Du kan desuden tilføje en plade eller tunnel lavet af et ru materiale, som fx en granitplade, der er med til at holde dine chinchillaers negle nede, når de bevæger sig over det. Disse produkter kan som regel købes fra forhandlere på nettet til formålet.

​

  • Du kan prøve at indrette et toiletområde med en lille bakke, men chinchillaer er ikke kendt for at være nemme at toilettræne.  

Substrat

 

Substrater, der er egnede til chinchillaer:

 

  • Papirbaserede substrater egner sig bedst chinchillaer af mange forskellige årsager. Disse typer af substrat kommer i mange forskellige former, så der er stadig masser at vælge imellem. Undgå dog de produkter, der er tilsat farve eller duft.  

 

Substrater, du bør undgå:

 

  • Træspåner fra ceder- eller fyrretræ.

​

  • Savsmuld. Partiklerne fra savsmuld er meget små og fine, og dette kan resultere i luftvejsproblemer og -sygdomme.

​

  • Kattegrus baseret på træ eller papir. Hvis dine chinchillaer skulle ske at spise det, kan det have fatale konsekvenser, eftersom de her produkter er beregnet til at svulme op, når de kommer i kontakt med fugt.

Rengøring

 

Rengøring af buret er en løbende opgave. Chinchillaer og andre gnavere producerer mange små bæ-kugler i løbet af en dag, og nogle gange spreder de det godt rundt omkring i buret.

 

Spot-cleaning bør gøres dagligt eller med et par dages mellemrum, især af områder, som de bruger meget – fx hjul og toiletboks, eller steder hvor der tegn på større mængder urin.

Hvis du som jeg har niveauer i buret, hvor du har et mere fast substrat, eller måske slet ikke noget substrat, så kan de områder med fordel rengøres med en håndstøvsuger. Hvis dine chinchillaer ikke kan lide lyden, så kan du evt. fjerne dem fra buret, mens du støvsuger – det tager kun et minut eller to.  

Buret bør gøres hovedrent ca. en gang om ugen, og al substrat udskiftes i processen. Præcis hvor ofte du gør hovedrent, kommer blandt andet an på, hvor god du er til at gøre rent løbende, hvor mange chinchillaer der bor i buret, hvilket substrat du bruger osv. Man kommer langt med sund fornuft. Lugter det og ser beskidt ud, så er det nok tid til en omgang rengøring.

 

Med nogle gnavere er det en god ide at holde lidt af det gamle men rene substrat tilbage og blande med det nye, så det stadig lugter af ’’hjem’’ efter en omgang rengøring. Jeg må indrømme, at jeg ikke ved, om der er evidens for, at dette virker specielt med chinchillaer, men jeg tænker heller ikke at det kan skade at prøve.

Our pets are small fluffy chinchillas.jp
Selskab chinchilla

SELSKAB

Chinchillaer er meget sociale dyr, så det er et af de tilfælde, hvor du skal spørge dig selv, om du har plads/råd til minimum to. I naturen lever de i kolonier af helt op til 100 medlemmer.

Du kan holde dem i par eller grupper – af samme køn for at undgå parring. Det gælder også, selvom det er en bror og søster fra samme kuld – de vil stadig parre sig, hvis man ikke forhindrer det. Dog kan man holde en han og hun sammen, hvis de er neutraliserede.

 

Det nemmeste er at få chinchillaer, som allerede er introducerede og bundne til hinanden, som fx søskende fra samme kuld. Der er nogle ting, du kan gøre, for at minimere risikoen for, at dine chinchillaer slås.

two chinchillas sleeping on a wooden boa
  • Hav flere af de samme ressourcer, fx flere hjul at løbe på, eller flere madskåle placeret forskellige steder i buret.

​

  • Hvis dine chinchillaer har et yndlingslegetøj, så køb flere af den samme ting, så de ikke behøver skændes over det.

​

  • Sørg for at de har nok plads.

​

  • Hvis du er meget bekymret for, om dine chinchillaer skal komme op at slås, fx hvis du har to hanner, så kan du eventuelt tale med din dyrlæge om at få dem neutraliseret – dvs. kastreret for hanner og steriliseret for hunner. Hvis dette er noget, du overvejer, er det dog værd at tage beslutningen tidligere end senere. Som med mange andre dyr, så vil neutralisering ikke nødvendigvis have den ønskede effekt, hvis først en bestemt adfærd har haft god tid til at udvikle sig. 

Fodring chinchilla

FODRING

Basis diæt

 

Hø, hø, hø og mere hø! Langt størstedelen af dine chinchillaers ernæring bør komme fra hø. De er designet til at overleve på fiberrige materialer af lav ernæringsmæssig kvalitet og meget lidt kulhydrat/sukker. Det er enormt vigtigt, både for deres tænder og for deres mavetarmkanal.

 

Dine chinchillaer bør have adgang til frisk hø af god kvalitet døgnet rundt. En gang om dagen kan de få et fuldfoder beregnet til chinchillaer, som bør være baseret på græs. Der vil være forskellige anbefalinger omkring hvor meget man skal fodre af det, men cirka en spiseskefuld per chinchilla er nok, hvilket som oftest vil være mindre, end det der står på bagsiden af foderet.

 

Man kan desuden købe masser af forskellige blandinger med tørrede urter og blomster, som de fleste chinchillaer elsker. Eventuelt kan du gøre, hvad jeg gør med mine deguer, og købe flere forskellige blandinger og så selv lave din egen super-blanding med masser af forskellige ting i. Alternativt kan du have et par forskellige blandinger og så skifte imellem, hvad du giver dem. En håndfuld per to chinchillaer om dagen er passende. Prøv dog at undgå blandinger, som har et højt indhold af tørret frugt/grønt eller vigtigt; undgå blandinger med ærter eller majs i en eller anden form.  

Det kan være en god ide at sprede foderet rundt om i buret, eller hvis du har en kasse fuld af hø i buret, gemme det deri. På den måde skal de lede efter deres mad, som de ville i naturen, hvilket er med til at stimulere dem, ligesom der er mindre risiko for at de kommer op at slås, som hvis de spiste ud af den samme skål.

 

Chinchillaer er skumringsaktive, dvs. de er mest aktive omkring solopgang og solnedgang. Jeg vil anbefale, at du fodrer dine chinchillaer på samme tid hver dag, så både du og de vænner sig til en rutine. Om morgenen eller tidlig aften er gode tidspunkter, eller du kan evt. gøre begge dele og give dem halvdelen af deres foder om morgenen og den anden halvdel om aftenen.

 

Her vil jeg desuden henvise til sektionen jeg skrev om müesli versus fuldfoder til kaniner og gnavere. Du kan læse det her:

Сute furry chinchilla standing above stu

Godbidder

 

Du kan tilbyde grøntsager dagligt, dog ikke mere end en teskefuld eller to per chinchilla. Det er en god og sund måde at give dine chinchillaer godbidder. Hvis de er lidt kræsne, kan du altid prøve at blande det med lidt urte-mix eller eventuelt putte en godbid som et par havreflager på. Sørg bare altid for at vaske grøntsager godt, før du fodrer med det, og skær det i mindre stykker og sørg for at plukke græs, der ikke er sprøjtet med plantegift. Tilbyd desuden en variation af grøntsager, så de ikke altid spiser/bliver tilbudt det samme.

Chinchilla eating greens in cage .jpg

Her er en liste over et udvalg grønt, som er sikkert at give til dine chinchillaer:

 

  • Bladbede.

  • Grønkål.

  • Gulerod.

  • Håndplukket græs.

  • Persille.

  • Selleri.

Frugt kan bruges som godbidder, men dog i langt mindre mængder pga. sukkerindholdet. Du kan blandt andet bruge:

 

  • Blåbær.

  • Tørrede hyben.

  • Tørrede jordbær.

  • Tørrede tranebær.

  • Vindruer/rosiner.

Tørret frugt bør kun gives i små mængder en gang om ugen pga. det høje sukkerindhold. Gem det eventuelt som en speciel godbid efter rengøring af bur.

 

Introducér nye typer af frugt og grønt gradvist, og lad være med at give for mange nye ting på én gang, da det kan give dem dårlig mave.

 

Undgå nødder og kerner, da de har et højt fedtindhold, der kan gøre dine chinchillaer meget syge. Blandt andet kan dine chinchillaer udvikle fedtlever, hvis de får for meget fedt i deres kost.  

Yellow Plastic Caution Tape Crossed Isol

Frugt og grønt du bør undgå inkluderer:

 

  • Agurk.

  • Asparges.

  • Aubergine.

  • Avocado.

  • Banan.

  • Basilikum.

  • Blomkål.

  • Broccoli.

  • Citrusfrugter.

  • Dild.

  • Grønne bønner.

  • Kål.

  • Majs.

  • Mælkebøtte.

  • Rabarber.

  • Salat.

  • Spinat.

  • Timian.

  • Tomat.

  • Ærter.

Som du kan se, er det lidt sværere at tilbyde dine chinchillaer et mere bredt og varieret udvalg af frugt og grønt sammenlignet med andre gnavere. Det er fordi de har følsomme maver, der nemt bliver oppustede eller de kan få dårlig mave, og det vil vi selvfølgelig helst undgå. Dog giver det fin mening, hvis du tænker over, hvad chinchillaer spiser i naturen – græs. Det er også derfor, at langt størstedelen af deres fødeindtag bør komme fra hø.

Det er desuden lidt forskelligt, hvilket svar man får, alt efter hvilke kilder man refererer til. Nogle vil sige, at chinchillaer aldrig bør spise æble, mens andre siger, at små mængder er OK. Personligt vil jeg hellere være på den sikre side, men det er selvfølgelig op til dig, hvad du føler dig komfortabel med.

Hvis en eller flere af dine chinchillaer lader til at have problemer med maven, så undgå at give dem frugt og grønt indtil det er under kontrol.

Vil du gerne købe godbidder i en dyreforretning, så gå efter godbidder der er hovedsageligt baserede på hø, men som fx smager af urter. Et andet billigt alternativ er havregryn i små mængder, eller tørret gulerod – igen i små mængder pga. det høje sukkerindhold.

 

Som med alle andre dyr er det vigtigt at spare på godbidderne – især med chinchillaerne, som har tendens til sarte maver. Brug dem som en særlig belønning fx i forbindelse med træning, eller efter rengøring af bur eller en tur til dyrlægen. Du kan også købe – eller selv kreere – godbidspuslespil, hvor dine chinchillaer skal bruge deres hjerner til at finde deres belønning. Det er med til at holde dem stimulerede.

Wild grey chinchilla sitting on straw ou

Vand

 

Sørg altid for at dine chinchillaer har rent vand til rådighed i drikkeflasker. Hav gerne flere forskellige drikkestationer rundt om i buret, og gør flaskerne rene med jævne mellemrum.

Håndtering og adfærd chinchilla

HÅNDTERING & ADFÆRD

Kommunikation og kropssprog

 

Alle chinchillaer er individer, så man skal aldrig sige aldrig, men de er ikke kendt for at være specielt aggressive, og har derfor tendens til kun at bide hvis de er skræmte.

 

Chinchillaer har mange ting tilfælles med deguer (fx skal de spise masser af hø og have adgang til sandbad), og de soignerer desuden hinanden. Hvis de bestemmer sig for, at de kan lide dig, så vil de måske begynde at soignere dig også. De bruger tænderne, men de bider ikke og huden brydes ikke. Det er mere små kærlige nibbles og det er et godt tegn – et tegn på, at din chinchilla gerne vil bonde med dig.

 

En glad chinchilla vil som regel springe rundt og hoppe op i luften og generelt se legesyg ud.

Hvis din chinchilla er sur eller bange, vil den fx gemme sig, skubbe din hånd væk, ryste eller markere med urin.

En chinchilla der vil have opmærksomhed, eller som måske ved, at det er ved at være spisetid, vil typisk komme frem i buret og stille sig på bagbenene, måske hoppe rundt i buret eller endda begynde at ’’gø’’.

 

Hvis en chinchilla grynter, er det som regel et godt tegn, hvorimod et skrig betyder, at den beder dig om at du holder dig væk. 

Håndtering og tæmning

 

Nogle chinchillaer bliver meget håndtamme, mens andre aldrig bliver helt vilde med at blive samlet op. Under alle omstændigheder er det en proces, der gradvist bør bygges op – det kan du blandt andet læse mere om i afsnittet om gnavere generelt.

 â€‹

Woman holding cute chinchilla in room, c

Hvis din chinchilla viser tegn til, at den gerne vil sættes ned, så sæt den ned. Der kommer ikke noget godt ud af at forcere det, og i værste fald kan de fx springe ud af hånden og komme til skade, eller den kan bestemme sig for at bide i et forsøg på at komme væk.

 

Det er vigtigt at støtte chinchillaer under numsen, og de bør helst holdes med begge hænder. Chinchillaer bør desuden håndteres forsigtigt, da de eller kan gøre noget, der på engelsk betegnes som et ’’fur slip’’. Det er en forsvarsmekanisme, hvor de smider en klump af deres pels.

Chinchillaer og børn

​

Chinchillaer passer bedst til familier med større børn, måske endda teenagere. Dette er blandt andet fordi de kræver rolig og forsigtig håndtering, og fordi det er vigtigt at passe på, hvad de bliver fodret med. Da de er skumringsaktive, så er de vågne om dagen og sover om natten. Det betyder, at I kan se dem boltre sig i løbet af dagen, at legetid uden for buret kan ske fx efter skoletid, og at der er god mulighed for at involvere børn/teenagere i de andre aspekter som fx fodring og rengøring.

Little gray-white chinchilla sits on the

Hvordan ved jeg, om min chinchilla fejler noget?

 

Det kan være svært at vide, om der er noget galt, eftersom chinchillaer er gnavere og gnavere er byttedyr for andre dyr i naturen. Det betyder, at de skjuler tegn på sygdom så godt de kan.

 

Man skal aldrig kimse ad en mavefornemmelse. Måske har du en følelse af, at noget ikke helt som det skal være, selv hvis du ikke kan sætte en finger på det. Du kender dine chinchillaer bedst, og derfor er du i den bedste position til at opfange det, hvis noget skulle ændre sig i deres adfærd eller personlighedstræk.

 

Det er naturligt for chinchillaer at have orange eller gule tænder. Hold øje med at de ikke fx får svært ved at trække vejret, mangler store klumper af pels/klør sig overdrevet meget, og at det ikke fx løber fra øjne eller næse. Hold desuden øje med, at dine chinchillaer ikke pludselig holder op med at spise eller producere afføring.

PLEJE &

PRÆVENTIV MEDICIN

Pleje og præventiv medicin chinchilla

Når du får din chinchilla hjem

 

Som med alle andre dyr vil jeg anbefale, at du tager dine chinchillaer til dyrlægen til et sundhedstjek, når du får dem. Det giver din dyrlæge en chance for at forsikre dig om, at de er sunde og raske, bekræfte kønnet, hvis der skulle være tvivl, og det giver dyrlægen en mulighed for at se, hvordan dine chinchillaer opfører sig, når de er normale. Så er der noget at sammenligne med, hvis de på et tidspunkt skulle komme til at fejle noget. Det giver også nogle basisparametre som fx vægt, der kan være gode at have, blandt andet fordi vægttab kan være et af de første tegn på, at der er noget galt med din chinchillas helbred.

 

Helbredstjek

 

Jeg vil anbefale, at du tager dine chinchillaer til dyrlægen halvårligt til et sundhedstjek. Det er blandt andet for at tjekke, at deres tænder ser fine ud, at deres vægt er stabil mm. Det kan også være, at dyrlægen lægger mærke til noget, som du måske ikke selv havde kigget efter.

Som altid kan det være en god ide at forhøre sig hos dyrlægerne i dit område, så du finder en, der er fortrolig med at håndtere og behandle chinchillaer.  

 

Weighing of a newborn chinchilla baby on

Der er visse ting du kan gøre derhjemme for at holde øje med dine chinchillaers helbred, blandt andet fordi de som nævnt vil prøve at skjule det, hvis de ikke har det så godt. Noget, der er nemt at gøre, er at veje dine chinchillaer regelmæssigt, og skrive deres vægt ned i en bog. På den måde kan du se, om en eller flere pludselig taber sig, og så kan du reagere på det. Hvis du dagligt udfører spot-cleaning i buret, vil du desuden hurtigt lægge mærke til, om der pludselig ikke er så meget afføring, som der plejer at være, hvilket kan være et tegn på, at en chinchillas mave er gået i stå – og det kan blive livstruende, hvis det ikke bliver adresseret.

Turen til dyrlægen 

​

Når du skal til dyrlægen med dine chinchillaer, så er der nogle gode råd du kan følge, for at gøre oplevelsen så lidt stressende for chinchillaerne som muligt:

 

  • Tag en ven med! Selv hvis det kun er din ene chinchilla, der skal tjekkes, så tag begge chinchillaer med – eller en ven fra gruppen, hvis du har flere end to. Det minimerer også risikoen for, at båndet mellem dine chinchillaer tager skade af at være væk fra hinanden, fx hvis det er nødvendigt at indlægge en chinchilla, ligesom det er mindre stressende for den syge chinchilla at have selskab. Det er dog vigtigt at diskutere med din dyrlæge, om de har mulighed for at huse syge chinchillaer sammen med en ven eller ej, ligesom det selvfølgelig ikke bør gøres, hvis der er tale om smitsomme sygdomme.

 

  • Transporter dine chinchillaer i en transportkasse/boks med fx avispapir eller andet absorberende materiale i bunden. Fastgør evt. en drikkeflaske og sørg for, at de har masser af hø til turen. Vær desuden opmærksom på, at mange gnavere hurtigt kan gnave sig ud af kommercielle transportbokse lavet af plastik – så hold øje!

 

  • Dæk kassen til med et tæppe eller håndklæde, så der er dejlig mørkt og roligt. Undgå desuden høje og pludselige lyde – fx er det ikke det bedste tidspunkt at skrue bilradioen op for fulde gardiner.

 

Professional veterinarian examining chin
  • Sidst men ikke mindst så minimér sanseindtryk i form af lugt så vidt muligt. Hvis din dyrlæge har et separat vente-område væk fra hunde og katte, er det en mulighed, eller alternativt kan du lade dine chinchillaer vente i bilen/I kan alle vente uden for, og så kan dyrlægen kalde jer ind, når det er jeres tur.

Pelspleje mm.

​

Som beskrevet tidligere bør chinchillaer have regelmæssig adgang til et sandbad, da det er med til at holde deres pels ren og sund. Dog bør du aldrig bade din chinchilla, medmindre du har fået specifikke instruktioner fra din dyrlæge.

 

Cute black chinchilla sitting in a pink

Hvis du har en eller flere han-chinchillaer, så er det vigtigt at tjekke området omkring deres penis jævnligt. På grund af deres tykke pels kan de udvikle en såkaldt pelsring, hvilket er hvad der sker, når et område af pels klemmer til om penis, og i værste tilfælde kan man se stranguleringsskader. Især hvis du selv er udstyret med en penis, så kan du sikkert forestille dig, at det ikke er specielt rart og forstå, hvorfor det helst skal undgås.  

Øvrige overvejelser chinchilla

ØVRIGE OVERVEJELSER

Af gnavere at være lever chinchillaer meget længe. Deres gennemsnitlige levealder listes ofte som 10-15 år, men det er ikke usandsynligt, at de kan blive helt op mod 20 år gamle, eller måske endnu ældre. Det er en enorm vigtig ting at have med i sine overvejelser, før man anskaffer sig chinchillaer. Hvis det mest skulle være for børnenes skyld, hvad sker der så om x antal år, når de flytter hjemmefra? Chinchillaer er en meget langsigtet forpligtelse, så det er værd at tænke en ekstra gang over, hvorvidt du/I er klar til at forpligte tid, plads og penge til dem over så lang en tidshorisont.

Tjekliste chinchilla

RESUMÉ/TJEKLISTE

  • Minimum to chinchillaer.

​

  • Et stort bur.

​

  • Et eller flere hjul.

​

  • Sandbad med chinchillasand.

​

  • Godt med legetøj, tunneler, gemmesteder og ting at gnave i.

​

  • Et passende substrat.

​

  • Hø.

​

  • Chinchillapiller.

​

  • Drikkeflasker.

​

  • Penge til en tur til dyrlægen +/- neutralisering.

​

  • Penge til løbende indkøb af foder og substrat, samt halvårlige sundhedstjek. 

​

  • Transportboks.

​

  • En måde at køle chinchillaerne ned på i meget varmt og fugtigt vejr.

Little Cute Chinchilla In Play.jpg
A pair of chinchillas, communicating wit
Cute chinchilla leaning on a colorful to
Chinchilla in play.jpg

© Know the Pet You Pick 2022

  • Facebook
  • Instagram
bottom of page